Forlagenes forhold til hinanden

FORLAGENES FORHOLD TIL HINANDEN
VM7 171.1

Billedet af vinen og dets grene illustrer Kristi forhold til sine efterfølgere og hans efterfølgernes forhold til hinanden. Alle grenene har et forhold til hinanden, dog den enkelte en personlighed som ikke er går over i den anden. Alle har et almindeligt forhold til vinen og er afhængig af den efter deres liv, deres vækst og deres frugtbarhed. De kan ikke understøtte hinanden. Hver enkelt må selv slutte sig til vinen. Og selv om grenene har en almindelig lighed, viser de også variation. Deres ensartethed består i deres almindelige forening med vinen og igennem hver enkelt tilkendegives vinens liv, dog ikke på nøjagtig samme måde.VM7 171.2

Denne figur har en lektie, ikke blot for individuelle kristne, men også for institutionerne i Guds tjeneste. I deres forhold til hinanden skal de hver især fastholde deres personlighed.VM7 171.3

Der er nogle gange blevet spurgt om sagen ville komme bedre frem ved en konsolidering af vore forlag og faktisk bringe dem under een ledelse. Men sådan har Herren vist at det ikke skal være. Det er ikke hans plan at samle kræfterne i nogle få personers hænder eller bringe en institution under en andens styring.VM7 171.4

Vort arbejde er blevet fremstillet for mig, som en lille, meget lille bæk, ligesom i begyndelsen. Profeten Ezekiel fik fremstillet vandenes problem hvor, “vand sprang ud under tempelets tærskel i østlig retning,” og “sønden for alteret.” Læs Exekiel 47. Læg især mærke til vers 8: “Og han sagde til mig: “Dette vand løber ud i østerkredsen og ned i Araba og når det falder ud i havet, salthavet, bliver vandet der sundt.” Således blev vort arbejde fremstillet for mig, at det bredte sig mod øst og mod vest, til havets øer og til alle verdensdele. Når arbejdet udbreder sig, vil der blive store ting at lede. Arbejdet skal ikke samles på et sted. Menneskevisdom hævder at det er bedre at opbygge tingene der, hvor arbejdet allerede har fået karakter og indflydelse, men heri er der gjort fejltagelser. Det er byrderne der giver styrke og udvikling. Og blev arbejderne på de forskellige lokaliteter stort set befriet fra ansvar ville dette medføre at deres karaktertræk forblev uudviklede og deres kræfter vil være undertrykkede og svækkede. Værket er Herrens og det er ikke hans vilje, at styrke og effektivitet skal samles på eet sted. Lad hver institution forblive selvstændig, gennemføre Guds plan under hans styring.VM7 171.5