Den samme kraft skal åbenbares i dag
Den samme kraft skal åbenbares i dag
Ved Kristi nåde blev apostlene til det de blev. Det var oprigtig helligelse og ydmyg, alvorlig bøn der bragte dem i nær samfund med ham. De sad sammen med ham på de himmelske steder. De erkendte den store gæld de havde til ham. Ved alvorlig udholdende bøn opnåede de Helligåndens gave og så gik de ud, med en byrde for sjæle, fyldt med iver efter at udbrede korsets sejr. Og under deres arbejde blev mange sjæle bragt fra mørke til lys og mange menigheder blev oprettet.VM7 32.1
Skal vi være mindre alvorlige end apostlene var? Skal vi ikke, ved levende tro, gøre krav på løfterne der bevægede dem i deres dybeste til at kalde på Herren Jesus for opfyldelsen af hans ord: “Bed og I skal få”? Joh 16,24. Skal Guds Ånd ikke i dag som svar på alvorlig, udholdende bøn og fylde mennesker med kraft? Siger Gud ikke i dag til hans bedende, tillidsfulde troende medarbejdere, som åbner skriftnerne for dem, der ikke kender til de dyrebare sandheder de indeholder: “Se, jeg er med jer alle dage, indtil verdens ende”? Matt 28,20 Hvorfor er menigheden da så svag og åndsløs?VM7 32.2
Sådan som disciplene, fyldt med Åndens kraft, gik frem for at forkynde evangeliet, således skal Guds tjenere gå frem i dag. Fyldt med et uselvisk ønske om at give nådesbudskabet til dem som er i vildfarelsens og vantroens mørke, skal vi tage Herrens arbejde op. Han giver os vor del til at arbejde sammen med ham og han vil også røre vantroendes hjerter til at fremføre hans værk i regionerne derude. Mange modtager allerede Helligånden og vejen vil ikke længere være spærret af ligegyldighed.VM7 32.3
[Hvorfor er beretningen om apostlenes gerninger blevet nedskrevet, medens de arbejdede med hellig nidkærhed, besjælede og levendegjorte af Helligånden, hvis det ikke er for Guds folk i dag ja det er endnu vigtigere. Alt det apostlene gjorde, bør hvert menighedsmedlem i dag gøre. Vi må arbejde med så meget større nidkærhed og ledsages så meget mere af Helligånden, som den forøgende ondskab fordrer et mere afgjort kald til omvendelse. Vejl f menigh bd. 3 side 189]VM7 33.1
Lyset skal genspejles fra alle de troende i klare, tydelige stråler. Et arbejde, lig det som Herren gjorde gennem sine beskikkede budbringere på pinsefestens dag, venter på os i dag. Nu, hvor alle tings ende er nær, burde menighedens iver så endog ikke overgå den første menigheds iver? Iver for Guds ære bevægede disciplene til at bære vidne for sandheden med mægtig kraft. Burde denne iver ikke brænde i vore hjerter med en længsel om at fortælle beretningen om den forløsende kærlighed, om Kristus og ham korsfæstet? Burde Guds kraft ikke være mere åbenbar i dag end i apostlenes tid?VM7 33.2