Menighedens pligt over for forlaget

MENIGHEDEN OG FORLAGET
Menighedens pligt over for forlaget
VM7 182.1

[Medlemmerne i en menighed, der har et af vore forlag indenfor sit område, har fået den ære at have et af Herrens særlige redskaber iblandt sig. De bør påskønne denne ære og forstå, at det indebærer et overmåde helligt ansvar. Deres indflydelse og eksempel vil nå vidt omkring, når de hjælper eller hindrer institutionen i at fuldføre sin mission.VM7 182.2

Medens vi nærmer os den sidste krise, er det af livsvigtig betydning, at der eksisterer harmoni og enighed mellem Herrens redskaber. Verden er fuld af oprør, strid og uoverensstemmelser. Alligevel vil menneskene under een ledelse, pavemagten, slutte sig sammen for at bekæmpe Gud ved at kæmpe mod hans vidner. Denne forening holdes sammen af den store modstanders mørtel. Medens han søger at forene sine redskaber til krig mod sandheden, vil han arbejde for at splitte og sprede dem, som forsvarer den. Han tilskynder til skinsyge, ond mistanke og bagtalelse for at skabe uenighed og splid. Medlemmerne i Kristi menighed har magt til at krydse sjælefjendens planer. I en tid som denne bør de ikke ligge i uoverensstemmelse med hverandre eller med nogen af Herrens arbejdere. Lad der være et sted midt i den almindelige uenighed, hvor harmoni og enighed råder, fordi Bibelen er gjort til livets vejleder. Måtte Guds folk føle, at der hviler et ansvar på dem for at opbygge hans virksomhed.VM7 182.3

Brødre og søstre, det vil glæde Herren, hvis I helhjertet går ind for at støtte forlaget med jeres bønner og jeres midler. Bed hver morgen og aften om, at det må modtage Guds rigeste velsignelse. Giv ikke kritik og klage nogen opmuntring. Lad ikke nogen knurren eller misfornøjelse komme over jeres læber. Husk at engle hører disse ord. Alle må ledes til at se, at disse institutioner er anordnet af Gud. De, som omtaler dem nedsættende for at fremme deres egne interesser, må stå til regnskab for Gud. Hans vilje er, at alt i forbindelse med hans værk skal betragtes som helligt.VM7 182.4

Gud ønsker, at vi skal bede meget mere og tale meget mindre. Lyset fra hans herlighed stråler ud over tærsklen til himmelen og han vil lade det skinne ind i hjertet på enhver, som vil stå i det rette forhold til ham.VM7 183.1

Hver eneste institution vil komme til at kæmpe med vanskeligheder. Prøvelser tillades for at prøve Guds folks hjerter. Når en af Guds virksomheder møder modgang, vil det vise sig, hvor megen ægte tro vi har på Gud og hans værk. På et sådant tidspunkt bør ingen betragte tingene i det dårligste lys og give udtryk for tvivl og vantro.Kritiser ikke dem som bærer ansvarets byrde. Lad ikke samtalen i jeres hjem blive forgiftet ved kritik af Herrens arbejdere. Forældre, som giver denne kritiske ånd frit løb, fremlægger ikke det for deres børn, som vil gøre dem vise til frelse. Deres ord tjener til at gøre ikke blot børnenes, men også de ældres tro og tillid usikker. Agtelsen og ærbødigheden for hellige ting er lille nok. Satan vil med største nidkærhed forene sig med kritikeren for at fremkalde vantro, misundelse, skinsyge og uærbødighed. Satan er altid i aktivitet for at besjæle menneskene med sin ånd for at undertrykke den kærlighed, som i hellighed bør opelskes mellem brødre og for at nedbryde tillid, anspore til misundelse, vække ond mistanke og skabe ordstrid. Lad det ikke kunne siges om os, at vi handler som hans medarbejdere. Et hjerte, der er åbent for hans forslag, kan så megen utilfredshed. Således kan et arbejde udføres, hvis sjælsødelæggende resultater ikke fuldt ud vil blive åbenbaret før på den endelige doms store dag.VM7 183.2

Kristus erklærer: “Den, der forarger en af disse små, som tror på mig, ham var det bedre, at der var hængt en møllesten om hans hals og han var sænket i havets dyb. Ve verden for forargelserne! Thi vel er det nødvendigt, at forargelser kommer, dog, ve det menneske, ved hvem forargelsen kommer!” Matt. 18,6-7. Menighedens medlemmer er her pålagt et stort ansvar. Lad dem vogte sig for, at de ikke skal være uopmærksomme overfor de sjæle, som er unge i troen eller ved Satans tilskyndelse så tvivlens og vantroens sæd og blive fundet skyldige i ødelæggelsen af en sjæl. “Træd lige spor med jeres fødder, så det, der er lammet, ikke vrides af led, men snarere helbredes. Stræb efter fred med alle og efter hellighed; uden den skal ingen se Herren. Og se til, at ingen bitter rod skyder op og gør fortræd, så mange smittes af den.” Hebr. 12,13-15.VM7 184.1

Satans redskaber har stor magt og Gud opfordrer sit folk til at styrke hverandre: “Opbyg jer selv på jeres højhellige tro.”VM7 184.2

I stedet for at samarbejde med Satan bør enhver lære, hvad det vil sige at samarbejde med Gud. I disse deprimerende tider har han et værk, der skal udføres og som kræver fast mod og tro, der vil sætte os i stand til at støtte hverandre. Det er nødvendigt, at alle står skulder ved skulder og hjerte ved hjerte som Guds medarbejdere. Hvad kunne der ikke udrettes ved Guds nåde, hvis menighedens medlemmer ville stå sammen om at støtte hans arbejdere og hjælpe med deres bønner og indflydelse, når modløshed trænger sig på fra alle sider! Da er det tid at arbejde som tro husholdere.VM7 184.3

I stedet for at give sig til at kritisere og bebrejde bør vore brødre og søstre tale opmuntrende og tillidsfulde ord angående Herrens virksomhed. Gud opfordrer dem til at opmuntre deres hjerter, som bærer de tunge byrder, for han arbejder sammen med dem. Han opfordrer sit folk til at erkende den opretholdende kraft i hans virksomhed. Ær Herren ved, at af allerbedste evne at bestræbe jer på at give det den indflydelse det bør have.VM7 185.1

Tal med arbejderne, når I har anledning til det. Sig noget der vil styrke og opmuntre. Vi er alt for ligegyldige overfor hverandre. Vi glemmer for ofte, at vore medarbejdere trænger til at styrkes og opmuntres. I tider med særlige vanskeligheder og byrder drag da omsorg for at forsikre dem om jeres interesse og sympati. Når du søger at hjælpe dem ved dine bønner lad dem da vide, at du gør det. Send Guds budskab til sine arbejdere ud gennem rækkerne: “Vær frimodig og stærk.” Jos. 1,6.VM7 185.2

Lederne ved vore institutioner har den uhyre vanskelige opgave at opretholde orden og med visdom opdrage de unge, der er under deres opsyn. Menighedens medlemmer kan gøre meget for at holde deres hænder oppe. Når de unge ikke er villige til at underkaste sig institutionens disciplin eller på anden måde i strid med deres overordnede søger at få deres egen vilje, bør forældrene ikke blindt støtte og sympatisere med deres børn.VM7 185.3

Hellere, langt hellere skulle jeres børn lide, ja, hellere ligge i deres grave end lære at omgå de principper med letsind, som danner selve grundvolden for troskab mod sandheden, deres medmennesker og Gud.VM7 185.4

I tilfælde af vanskeligheder med dem som har opsyn med de unge, gå da direkte til de ansvarlige og få sandheden at vide. Husk at lederne ved de forskellige afdelinger langt bedre end andre forstår hvilke regler, der er nødvendige. Vis tillid til deres dømmekraft og respekt for deres autoritet. Lær jeres børn at respektere og ære dem, som Gud har vist ære og hædret ved at sætte dem i betroede stillinger.VM7 186.1

Der findes ingen måde, hvorpå menighedsmedlemmer bedre kan støtte ledernes anstrengelser ved vore institutioner end ved, at de i deres egne hjem giver et eksempel på den rette orden og disciplin. Måtte forældrene ved ord og gerning give deres børn et eksempel på, hvordan de ønsker, børnene skal være. Fasthold altid renhed i tale og sand kristelig høflighed. Fremkom aldrig med nogen opmuntring til synd, bagtalelse eller ond mistanke. Lær børnene og de unge at respektere sig selv, at være tro mod principper og tro mod Gud. Lær dem at respektere og adlyde Guds lov hjemmets regler. Da vil de følge disse principper i deres liv og efterleve dem i deres omgang med andre. De vil elske deres næste som sig selv. De vil skabe en ren atmosfære og øve en indflydelse, der vil opmuntre svage sjæle på stien, som fører til hellighed og evigt liv.VM7 186.2

Børn, som får en sådan undervisning, vil ikke blive en byrde elle årsag til bekymring ved vore institutioner. De vil blive en støtte for dem, som bærer ansvar. Under den rette vejledning vil de blive beredte til at indtage betroede stillinger og ved forskrift og eksempel stadig lede andre til at gøre det rette. De vil vurdere deres egne evner på en retfærdig måde og gøre bedst mulig brug af deres fysiske, intellektuelle og åndelige kræfter. Sådanne sjæle er rustede mod fristelse; de bliver ikke så let overvundet. Med Guds velsignelse er sådanne personligheder lysbærere. Deres indflydelse tjener til at oplære andre til det aktive liv, et levende kristenliv er.VM7 186.3

Når menighedsmedlemmerne er fyldt med Kristi kærlighed til sjæle og vågne overfor deres privilegier og anledninger kan de udøve en uberegnelig indflydelse til det gode på de unge ved vore institutioner. Deres trofaste eksempel i hjemmet, ved arbejdet og i menigheden, deres venlighed og kristelige høflighed mod alle vil sammen med en ægte interesse for de unges åndelige velfærd gøre meget til at forme disse unges karakter, så de kan udføre en tjeneste for Gud og deres medmennesker både i dette liv og i det liv, som kommer.VM7 187.1