Gud ønsker at bringe mennesker i et nært forhold med sig. Han vedkender det personlige ansvars princip i alt hvad han har med mennesker at gøre. Han vil opmuntre en fornemmelse af personlig afhængighed og indprente behovet for personlig vejledning. Hans gaver er overdraget til mennesker som enkeltpersoner. Hvert menneske er blevet gjort til forvaltere af hellig tillid, hver mand skal udføre sit hverv efter Giverens direktioner; og alle må aflægge et regnskab for sin forvaltning til Gud.VM7 176.2

I alt dette, forsøger Gud at bringe mennesker i kontakt med det guddommelige, så mennesker ved denne forbindelse kan forvandles til guddommelig lighed. Så vil kærlighedens og godhedens princip blive en del af hans natur. Satan, søger at modarbejde dette mål, hele tiden gøre dem afhængige af mennesker, gøre dem til slaver af mennesker. Når det således lykkes ham at vende mennesker bort fra Gud, indsniger han sine egne egenkærlige, hadefulde og stridbare principper.VM7 176.3

Gud ønsker at vi, i al vor omgang med hinanden, skal vogte omhyggeligt over den personlige ansvarsfølelse over ham og vor afhængighed af ham. Det er et princip der især burde holdes for øje af vore forlag når de har med forfattere at gøre.VM7 176.4

Nogle har hævdet, at forfattere ikke har ret til at tage forvaltningen af deres egne værker; og at de skulle give deres værker til forlagshusets eller konfrensens kontrol; og at de, udover de udgifter der er ved produktionen af manuskript, ikke skulle kræve nogen avance; at dette skulle overlades til konferensen eller forlaget og blive brugt efter deres skøn, til værkets forskellige behov. Derved vil forfatterens forvaltning af hans arbejde være lagt helt over til andre væk fra ham selv.VM7 176.5

Men Gud ser ikke sådan på tingene. Evnen at skrive en bog er, ligesom alle andre talenter, en gave fra Gud og indehaveren er regenskabsskyldig med over for Gud for at de forbedres; og han skal investere det han får tilbage under Guds ledelse. Lad det være på sinde at det ikke er af vor egen ejendom vi har fået betroet som indvesteringsmidler. Hvis det var tilfældet, kunne vi kræve vide beføjelser, vi kunne flytte vore ansvar over på andre og overlade vor forvaltning til dem. Men sådan er det ikke, for Herren har gjort os til forvaltere hver især. Vi er selv ansvarlige for at investere disse midler. Vore egne hjerter skal helliges; vore hænder skal have noget at give, eftersom anledningen kræver det, af den indtægt Gud har betroet os.VM7 177.1

Det ville være ligeså rimeligt om konferensen eller forlaget overtog kontrollen over den indtægt som en bror får fra sine huse eller landområder som at overtage det som kommer fra hans hjernes arbejde.VM7 177.2

Der er heller ingen berettigelse i kravet, da hans legemes, sinds og sjælskræfter tilhører institutionen fuldt ud, fordi en medarbejder i forlaget får løn for sit arbejde og det har en ret til alle hans pens produktioner. Udenfor arbejdstiden på institutionen, er medarbejderens tid under hans egen kontrol, til brug for hvad han ser for godt, så længe som dette tidsforbrug ikke er i modstrid med hans opgave på institutionen. For det som han kan producere i disse timer, er han ansvarlig for sin egen samvittighed og over for Gud.VM7 177.3

Ingen større vanære kan vises Gud end at et menneske begynder at styre andres talenter fuldstændigt. Dette onde er ikke væk bare fordi indtægten skal helliges Guds sag. Ved sådanne arrangementer adskilles det menneske, som lader sine tanker herske af andre mennesker, fra Gud og udsættes for fristelse. Ved at et mennesker drager ansvaret for sin forvaltning over på andre mennesker og er afhængige af deres klogskab, sætter han mennesker der hvor Gud burde være. Dem som forsøger at gøre dette skift af ansvar er forblindede over for følgen af deres handling, men Gud har tydeligt sat det frem for os. Han siger: “Forbandet være den mand, som stoler på mennesker og som holder kød for sin arm!” Jer.17,5.VM7 177.4

Lad ikke forfatterne tilskynde enten til at bortgive eller til at sælge deres rettigheder til de bøger de har skrevet. Lad dem få en retfærdig avance af deres arbejde; lad dem da betragte deres midler som en betroet gave fra Gud, der skal forvaltes efter den klogskab han har tildelt.VM7 178.1

Dem som har evner til at skrive bøger, indser at de har evner til at investere det afkast de får. Selvom det er rigtigt for dem at sætte en del i skatkammeret, til at underholde de trængendes mangler, bør de anse det for deres pligt at gøre sig selv bekendt med arbejdets fornødenheder og med bøn til Gud efter visdom bør de personligt uddele deres midler hvor behovet er størst. Lad dem give i godgørenhedens tjeneste. Hvis deres tanker er under Helligåndens ledelse, vil de have visdom til at se hvor der er brug for midler og ved at afhjælpe dette behov vil de blive rigt velsignet.VM7 178.2

Hvis Herrens plan var blevet fulgt, ville tingene nu være i en anden tilstand. Så mange midler ville ikke være blevet brugt på nogle få lokaliteter og ladet så lidt investere på mange, mange steder hvor sandhedens banner endnu ikke er blevet opfløftet.VM7 178.3

Lad vore forlag passe på, så de ikke lader forkerte principper styre i deres behandling af Guds medarbejdere. Mennesker hvis hjerter ikke er under Helligåndens styrelse, vil, hvis de er knyttet til institutionen, med sikkerhed kunne styre arbejdet i forkerte linier. Nogle som bekender sig til at være kristne betragter forretninger i Herrens værk, som noget helt anderledes fra religiøs tjeneste. De siger: “Religion er religion, forretning er forretning. Vi er besluttede på at gøre det til succes og vi vil gribe enhver mulig fordel for at hjælpe denne særlige slags arbejde.” Således indføres planer imod sandheden og retfærdigheden med bøn om det ene eller andet må gøres, fordi det er et godt arbejde og for Guds sags fremmarch.VM7 179.1

Mennesker som er blevet snæversynede, på grund af egenkærlighed, føler det som deres privilegium at skubbe dem ned som Gud bruger til at sprede sit lys med. På grund af hårde planer, er arbejdere som burde stå frie hos Gud blevet hæmmet med restriktioner fra dem, som blot er deres medarbejdere. Alt dette bærer menneskets mærke og ikke det guddommelige. Det er menneskers påfund der fører til uretfærdighed og undertrykkelse. Guds sag er fri fra al uretfærdigheds?besmittelse. Den forsøger ikke at udnytte medlemmerne af hans familie ved at fratage dem deres personlighed eller deres rettigheder. Herren billiger ikke egenmægtig autoritet, han vil heller ikke give ved den mindste selviskhed eller bedrag. For ham er alle sådanne metoder afskyelige.VM7 179.2

Han erklærer: “Jeg hader forbryderisk rov.” “Du må ikke have to slags etager i dit hus, en større og en mindre. Fuldvægtige lodder og efaer, der holder mål, skal du have, .... Thi en vederstyggelighed for Herren din Gud er enhver, der øver sligt, enhver, der begår svig.” Es.61,8. 5.Mos.25,14-16.VM7 179.3

“Det er sagt dig, oh menneske, hvad der er godt og hvad Herren kræver af dig: Hvad andet end at øve ret, gerne vise kærlighed og vandre ydmygt med din Gud.” Mika.6,8.VM7 180.1

En af de allerhøjeste ting i disse principper findes i erkendelsen af menneskets ret til sig selv, til at styre sit eget sind, til at forvalte sine talenter, retten til at modtage og videregive frugten af sit eget arbejde. Styrke og kraft vil kun være på vore institutioner når mennesker ser disse principper i deres tilknytning til deres medmennesker, — kun i deres handlemåde giver de agt på Guds ords undervisning.VM7 180.2

Enhver kraft Gud har lånt os, om den er fysisk, mental eller åndelig skal der værnes om som en hellig betroelse til at gøre det arbejde vi har fået anvist for vore medmenneskers skyld som går fortabt i deres uvidenhed. Ethvert menneske skal stå ubesværet ved sin post, enhver tjene Herren i ydmyghed, enhver ansvarsskyldig for sit eget værk. “Hvad I end har for, gør det af hjertet som for Herren og ikke for mennesker. I ved jo, at I til gengæld af Herren skal få arven; Kristus skal være den Herre, I tjener.” “Han skal “gengælde enhver efter hans gerninger” Kol.3,23.24. Rom.2,6.VM7 180.3

Satan udviser sin dygtighed ved at lægge utallige planer og metoder for at udrette sine mål. Han arbejder på at indskrænke religiøs frihed og føre slaveriet ind i den religiøse verden. Organisationer, institutioner vil, hvis de ikke er under Guds ledelse, arbejde under Satans diktat, for at bringe mennesker under menneskers styring; og bedrageri og svig vil bære skikkelse af sandheds?iver og fremskyndelse af Guds rige. Uanset hvad i vore handlemåde er ikke ligeså åben som dagen med den onde fyrstes metoder.VM7 180.4

Mennesker falder i vildfarelse ved at stå på falske præmisser og så få al vildfarelse til at vise sig som sandhed. I nogle tilfælde har de første ting et mål af sandhed indvævet med vildfarelse, men det fører ikke til retfærdig handling; og det er derfor mennesker føres vild. De ønsker at regere og blive en magt og de antager Satans metoder, i deres forsøg på at retfærdiggøre deres principper.VM7 181.1

Hvis mennesker modsætter sig de advarsler Herren har sendt dem, bliver de sågalt anførere af onde handlinger; sådanne mennesker påtager sig at udøve Guds forret — de påtager sig at gøre det som Gud selv ikke vil gøre for at styre menneskers tanker. Derved følger de i katolicismens spor. De indfører deres egne metoder og planer og ved deres misforståelser af Gud svækker de andres tro til sandheden og fører falske principper ind i arbejdet som surdej for at befænge og fordærve institutionerne og menighederne.VM7 181.2

Alt som fornedrer menneskers begreb om retfærdighed, evighed og upartiske domme, ethvert påfund eller enhver regel der bringer Guds menneskelige repræsentanter under menneskers styring, svækker deres tro på Gud og adskiller sjælen fra ham.VM7 181.3

Gud vil ikke forsvare noget påfund hvorved mennesker i mindste grad kan herske eller undertrykke sine medmennesker. Ligeså snart et menneske begynder at gøre sig til jernhård hersker over for andre mennesker, vil det vanære Gud og bringe sin egen sjæl og sine brødres sjæle i fare.VM7 181.4

Kolpotøren

Menighedens pligt over for forlaget