En klog fordeling af midler

EN KLOG FORDELING AF MIDLER
VM7 283.1

Det indviklede spørgsmål om midler har besværet mange. Satan har igen og igen ved sine bedrageriske, lokkende planer, blokeret vejen frem. Menigheden har ikke stået afhængige af Gud, men, overgivet til fjendens fristelser, prøvet at gennemføre planer der kræver mange flere midler end menigheden får. Mange penge er blevet investeret i nogle få steder. Dette har frataget missionsmarkerne hjælp som de burde have haft. Ved opbyggelsen af værket i deres del af marken, har mennesker fulgt selviske planer og har drukket midler fra Herrens skatkammer, glemt at alle indtægter er Herrens og at andre dele af hans vingård også må have noget. Af årsager som de ikke har fundet behag i at imødekomme i dommen, har de lukket deres øjne for deres medarbejderes behov. Således er nødlidende marker blevet ladt ubearbejdede. Fortsætter man blot at rejse store bygninger, uden at beregne omkomstningerne, uden at overveje hvor meget der skal til for at bygge tårnet, er mennesker kommet i gæld, modløshed og forvirring over sagen. Der er blevet hegnet op for fremgangsvejen til nye marker.VM7 283.2

En slags vanvid har fået fat i nogle, ført dem til at gøre det som ville opsluge midler uden nogen udsigt til senere indkommende midler. Var disse penge blevet brugt på den måde Herren tilkendegav de skulle bruges på, ville arbejdere være blevet oprejst og beredt til at gøre det arbejde som må gøres før Herrens komme. Midlernes fejlplacering viser behovet for Herrens advarsel så hans arbejde ikke bliver bundet op af menneskeprojekter, som må gøres på en måde der styrker hans sag.VM7 283.3

Ved at arbejde på forkerte planer, har mennesker bragt sagen i gæld. Lad ikke dette gentage sig. Lad dem ved værkets hoved handle forsigtigt, nægte at begrave Guds sag i gæld. Lad ingen handle overilet, ubetænksomt, tænke uden at vide, så alle vil få det godt.VM7 284.1

Utilbørlig ophidselse og interesser i arbejde for eet sted bidrager ikke noget til værkets helhed. Når I har planer om at rejse en bygning et sted, så vis godt hensyn til andre steder, som har et ligeså stort behov for at bygge nødvendige bygninger. Tiden er kort og når bygninger må bygges, så lad dette gøres under passende hensyn til alle dele i Herrens vingård. Lad ham som har ansvar for bygningen være et menneske med et sund, helliget sindelag, ikke en som i sin iver for at rejse et fint stykke aktitektur, bringer forvirring over arbejdet ved dyre investeringer.VM7 284.2

Gud er ikke forvirringens, men ordenens og udviklingens Ophavsmand. Lad dem som ønsker at fremskynde hans rige gøre forhastelsen langsom og bygge forstandigt. Lad ingen fare på med en fejlagtig formodning at midler skal investeres for at gøre fremvisning. Så siger Herren: Midler må ikke bruges således, for det er på sjælenes bekostning.VM7 284.3

Resultatet af selvisk ledelse har vi i dag som en fremstilling af menneskelig visdom, hvis sind og hjerter behøver Helligåndens vejledning. Herren har mange måder at forsøge og prøve dem på som påberåber at være kristne. Han har med umiskendelig nøjagtighed sporet resultaterne af menneskelig visdom, vist dem, som troede de gjorde store ting, at de må forny fortiden; at de må kunne se, at de ikke var drevet af Helligånden, men at de i mange ting fornægtede Herrens råd. Havde de taget denne selvransagelse op fra begyndelsen af deres arbejde, sådan som Herren anviste dem, ville år med guds?vanærende tjeneste være ændret til kærlighedens tjeneste. Ethvert menneskehjerte i ethvert hjem behøver en selvransagelse, ellers vil nogle udpege dem til ødelæggelse, som Saul gjorde. Dette gælder især mænd i ansvarsbetyngede stillinger. Herren sagde: “Jeg vil ikke tjene sammen med nogen selviske planer.” Enhver behøver nu at søge Herren. Guds folk vil ikke stå prøven, medmindre der er en vækkelse og reform. Herren vil ikke lade nogen selvtilstrækkelig sjæl komme ind i de boliger han bereder.VM7 284.4

Vore folk i noget land, bør folk under ingen omstændigheder lægge alle deres midler i en stor, dyr sundhedsinstitution. Det er ikke gunstigt for den bedste fysiske eller åndelige re?opbyggelse at bringe en masse folk sammen på et sted. Og udover dette vil det berøve andre etableringssteder, ved at etablere en sådan institution. Hvor vi end arbejder, vil nogle gerne sikre sig så mange midler så mulig, for at kunne oprejse store bygninger; men dette er ikke den klogeste plan. Når vi planlægger en institution på et sted, bør vi have behovet for andre steder i tankerne. Vis økonomisering på en sådan måde, at det vil være muligt at give folk i andre dele af landet lignende fortrin.VM7 285.1