En åbenbaring af kristelige principper

En åbenbaring af kristelige principper

Vi skal ikke blot forkynde sandhedens teori, men praktisere den i karakteren og livet. Vore forlag skal over for verden være ligesom legemliggørelsen af kristelige principper. Hvis Guds hensigt med disse institutioner bliver opfyldt, står Kristus selv i spidsen for arbejderstaben. Hellige engle har overopsyn med arbejdet i alle afdelingerne. Alt, hvad der bliver udført, skal bære præg af himmelen for at kunne vidne om Guds ypperlige karakter.VM7 142 .2

Gud har bestemt, at hans værk skal fremtræde for verden i klare, hellige træk. Han ønsker, at hans folk i deres liv skal åbenbare kristendommens fortrin fremfor verdsligheden. Takket være hans nåde er der blevet gjort alt, for at vi i alle vore forretninger kan vise at himmelens principper er verdens principper overlegne. Vi skal vise, at når nogen tager imod sandheden og lever efter den, gør den dem til Guds sønner og døtre, børn af den himmelske Konge og at de som sådanne er ærlige i handel, trofaste, sandfærdige i de små såvel som i de store anliggender i livet.VM7 142 .3

I alt vort arbejde, selv på det tekniske område, ønsker Gud, at fuldkommenheden i hans karakter skal åbenbares. Den nøjagtighed, dygtighed, takt, visdom og fuldkommenhed, som han krævede, da det jordiske tabernakel blev bygget, ønsker han i alt, hvad der gøres i hans tjeneste. Enhver handling, som hans tjenere påtager sig, skal være lige så ren og kostelig i hans øjne som det guld og den røgelse og myrra, vismændene fra Østen i oprigtig ufordærvet tro bragte med til den nyfødte Frelser.VM7 142 .4

På denne måde skal Kristi efterfølgere være lysbærere for verden i forretningslivet. Gud opfordrer dem ikke til at anstrenge sig for at lyse. Han godkender ikke noget selvtilfreds forsøg på at udfolde en overlegen godhed. Han ønsker at deres sjæle skal være gennemtrængt af himmelens principper og når de så kommer i berøring med verden, vil de åbenbare det lys, som er i dem. Deres ærlighed, oprigtighed og urokkelige troskab i enhver handling i livet bliver da et middel til at sprede lys.VM7 143.1

Guds rige kommer ikke med ydre pragt. Det kommer gennem den milde inspiration i hans ord, ved hans Ånds indvortes påvirkning, ved sjælens samfund med ham, som er dens liv. Den største tilkendegivelse af dets kraft viser sig i, at menneskenaturen opnår Kristi karakters fuldkommenhed.VM7 143.2

Et skin af rigdom eller stilling, kostbare bygninger eller dyrt udstyr er ikke af væsentlig betydning for fremgang inden for Guds værk. Det samme gælder bedrifter, som bliver rost af mennesker og appellerer til forfængeligheden. Hvor imponerende den verdslige pragt end kan være, har den ingen værdi hos Gud.VM7 143.3

Skønt vi har pligt til at stræbe efter fuldkommenhed i det ydre, bør vi altid huske på, at dette ikke må betragtes som det højeste mål. Det skal være underordnet højere interesser. Gud værdsætter det usynlige og evige mere end det synlige og forgængelige. Det sidstnævnte har kun værdi, fordi det er et udtryk for det første. De mest udsøgte frembringelser på kunstens område rummer ingen skønhed, som kan sammenlignes med den karakterens skønhed, der er en frugt af Helligåndens påvirkning på sjælen.VM7 143.4

Da Gud gav sin Søn til verden, skænkede han menneskene uforgængelige rigdomme. I sammenligning med disse rigdomme er menneskenes ophobede skatte siden verdens begyndelse kun tomhed. Kristus kom til Jorden og stod over for menneskenes børn med hele den sum af kærlighed, som var opsamlet gennem evigheden. Det er denne skat, vi ved vor forbindelse med ham skal tage imod, åbenbare og bringe andre.VM7 143.5

Det præg, vore institutioner sætter på Guds værk, vil stå i nøje forhold til den gudhengivne helligelse, arbejderne viser ved at åbenbare Kristi nådes kraft til at forvandle livet. Vi skal være adskilt fra verden, fordi Gud har sat sit segl på os og åbenbarer sin egen kærlige karakter i os. Vor Genløser dækker os med sin retfærdighed.VM7 144.1

Når Gud vælger mænd og kvinder til sin tjeneste, spørger han ikke, om de er i besiddelse af lærdom eller veltalenhed eller verdslig rigdom. Han spørger: “Vandrer de i en sådan ydmyghed, at jeg kan lære dem min vej? Kan jeg lægge mine ord på deres læber? Vil de repræsentere mig?”VM7 144.2

Gud kan bruge ethvert menneske i samme udstrækning som han kan indgive sin Ånd i sjælens tempel. Det arbejde, han vil godkende er den gerning, som afspejler hans billede. Det uudslettelige præg af hans udødelige principper skal være beviset på hans efterfølgeres fuldmagt over for verden.VM7 144.3