Værdien I udendørs liv

VÆRDIEN I UDENDØRS LIV
VM7 76 .1

De store sundhedsinstitutioner i vore byer, kaldet sanatorier, gør kun en lille del af det gode de kunne gøre, hvis de var placeret hvor patienterne kunne få glæde af udendørs liv. Jeg er blevet belært at sanatorier skal etableres på mange steder ude på landet og at arbejdet på disse institutioner vil fremme sundhedens og retfærdighedens sag meget.VM7 76 .2

Naturens sager er Guds velsignelse, tilvejebragt for at give legemet, sind og sjæl sundhed. De er givet for det gode, for at holde sagerne gode og til de syge for at de må få det godt. Sammen med vandbehandling, er de bedre helbredende end alverdens medikamenter.VM7 76 .3

På landet finder de syge mange ting der bortleder deres opmærksomhed fra sig selv og deres lidelser. Overalt kan de se naturen skønne ting og nyde dem — blomsterne, markerne, frugttræerne fyldt med deres rigdomme, skovtræerne der kaster deres behagelige skygge og bakker og dale med deres forskellige vegetation og mange former for liv.VM7 76 .4

Og de ikke kun næres og påvirkes af deres omgivelser, men samtidig kan de lære de dyrebareste åndelige lektier. Omgivet af Guds underfulde gerninger, løftes deres tanker fra de synlige ting til usynlige ting. Naturens skønhed får dem til at tænke på den nye jords uforlignelige skønheder, hvor der intet vil være der kan ødelægge yndigheden, intet der kan fordærve eller udslette, intet der skaber sygdom eller død.VM7 76 .5

Naturen er Guds læge. Den rene luft, det glade solskin, de skønne blomster og træer, frugthaver og vingårde og udendøres arbejde i disse omgivelser er helsegivende — livseliksir. Udendørs liv er den eneste medicin som patienter har brug for. Dets indflydelse er mægtig til at helbrede sygdomme fra det moderne liv som svækker og ødelægger fysiske, mentale og åndelige kræfter.VM7 76 .6

Hvor taknemmeligt er det ikke for trætte patienter, som er vant til bylivet, de mange skarpe lys og gadernes larm, at være ude i landets stilhed og frihed! Hvor ivrigt vender de sig ikke ud til naturens scenerier! Hvor glade ville de ikke være for fordelene ved et sanatorium på landet, hvor de vil kunne sidde i den åbne luft, glæde sig ved solskinnet og indånde træernes og blomsternes vellugt. Der er et livsgivende indhold i fyrretræernes balsam, i cedernes og granernes duft. Og der er andre træer som er sundhedsfremmende. Fæld ikke sådanne træer ubarmhjertigt. Pas på dem, hvor de er mange og plant flere hvor der kun er få.VM7 77.1

For den kronisk syge er der ikke noget der oprejser sundhed og lykke bedre end at bo iblandt tiltalende landlige omgivelser. Her kan de mest hjælpeløse få lov at sidde eller ligge i solskinnet eller i træernes skygge. De skal blot løfte deres øjne og de ser de skønne blade over sig. De forundrer sig over at de aldrig før har bemærket hvor smukt grenene bøjer sig, danner en levende tronhimmel over sig, giver dem den skygge de har brug for. En smuk fornemmelse af ro og fornyelse kommer over dem, idet de lytter til den stille susen. Den dæmpende lyd opliver. Den afmattede styrke bliver til stærk styrke igen. Ubevidst bliver sindet fredfyldt, den feberagtige puls bliver mere rolig og regelmæssig. Idet de syge bliver stærkere, vil de driste sig til at gå nogle få skridt og tage nogle af de smukke blomster op — værdifulde budbringere for Guds kærlighed til hans forpinte familie hernede.VM7 77.2

Tilskynd patienterne til at være meget i den frie luft. Læg planer der holder dem udendøres, hvor de, ved naturen, kan blive fortrolige med Gud. Placér sanatorier på landets udstrakte egne, hvor pantienter, ved opdyrkning af jorden, kan få anledning til sund udendørs aktivitet. Sådanne legemsøvelser, kombineret med hygiejnisk behandling, vil udrette mirakler og resturere og overvåge det syge legeme og opfriske det trætte og betyngede sind. Med gode forhold har patienter ikke brug for så megen pleje som inde i byernes sanatorier. På landet vil de heller ikke blive så utilfredse og klage så meget. De vil være rede til at lære lektier om Guds kærlighed, rede til at erkende at han som sørger så forunderligt for fugle og blomster vil sørge for skabninger, skabt i hans eget billede. Herved får læger og sygehjælpere anledning til at nå sjæle, opløfte naturens Gud for dem som søger helbredelse.VM7 78 .1

Ved nattetid fik jeg et syn om et sanatorium på landet. Institutionen var ikke stor, men den var fuldendt. Den var omgivet af skønne træer og buskads og tilligemed frugthaver og lunde. I forbindelse med stedet var der haver, hvori de kvindelige patienter kunne dyrke blomster af enhver art, om de ville. Hver patient valgte en særlig jordlod som de skulle sørge for. Udendørs aktiviteter i disse haver blev ordineret som en del af den regulære behandling.VM7 78 .2

Scene efter scene kom forbi mig. I en scene var et antal patienter lige kommet til en af vore landsanatorier. I en anden scene så jeg det samme selskab; men, oh, hvor var deres udseende forvandlet! Sygdommen var væk og huden var klar, ansigtet strålede af glæde; legeme og sind synes at være besjælet med nyt liv.VM7 78 .3

Jeg er blevet belært at dem som har været syge, er blevet raske på vore landsanatorier og vender tilbage til deres hjem. De vil være levende eksempler og mange andre vil få godt indtryk af den forvandling som har fundet sted i dem. Mange af de syge og lidende vil vende fra byerne til landet og ikke tillempe sig bylivets vaner, skikke og moder. De vil søge at genvinde sundheden i nogle af vore landsanatorier. Derved kan vi, når vi er flyttet tyve tredive mil fra byerne, være i stand til at nå folk og dem som ønsker sundhed vil have anledning til at regenerere sundheden under de gunstigste forhold.VM7 79.1

Gud vil gøre undere for os hvis vi i tro vil samarbejde med ham. Lad os da handle fornuftigt, så vore anstrengelser kan velsignes af himlen og krones med gode resultater.VM7 79.2

Hvorfor skulle unge mænd og unge kvinder, som søger kundskab om at behandle syge, ikke få den mest rundhåndede fordel af naturens forunderlige ressourcer? Hvorfor skulle de ikke omhyggeligt lære at værdsætte og bruge disse ressourcer?VM7 79.3

Vore læger har mistet deres særkende ved vore sanatoriers beliggenhed. De har ikke brugt naturens tilvejebringelser som de kunne. Gud ønsker at de steder der vælges til sanatoriearbejdet skal være smukke, så patienterne omgives med alt der glæder sanserne. Måtte Gud hjælpe os til at gøre vort yderste for at udnytte solskinnets og den friske lufts livgivende kraft. Når vi som et folk følger nøje Herrens plan for vort sanatoriearbejde, vil naturens ressourcer være værdsat.VM7 79.4