Falske prøver og menneskegjorte normer.

Undervis i grundlæggende sandheder—Dem som vil arbejde i ord og lære, bør være fast funderede i sandheden før de bemyndiges til at gå ud i marken og lære andre. Sandheden må bringes, ren og uforfalsket til folk.Eva 211.4

Det er den tredje engels budskab som frembærer den sande prøve til folk. Satan vil lede mennesker til at lave falske fremstillinger, og derved søge at skjule værdien af sandhedens budskab, og sætte det ud af kraft.Eva 212.1

Guds bud, som næsten har været helt universelt, bliver ugyldiggjort, er den prøvende sandhed for denne tid. . . . . Tiden kommer hvor alle dem som dyrker Gud vil skille sig ud ved dette tegn. De vil kendes som Guds tjenere, ved dette mørke på deres alliance med himlen. Men alle menneskegjorte prøver vil splitte sindet fra de store og vigtige læresætninger der udgør den nærværende sandhed.Eva 212.2

Det er Satans ønske og plan at bringe dem ind blandt os som vil gå til store yderligheder—snæversynede mennesker, som er kritiske og skarpe, og meget stædige på deres egne opfattelser af hvad sandhed er. De vil være strenge, og vil søge at gennemtvinge strenge pligter, og gå langt i sager af mindre betydning, medens de forsømmer de tungere sager i loven—Guds dom, barmhjertighed og kærlighed. På grund af arbejdet fra nogle få personer af denne klasse, vil alle sabbatsholdere betragtes som fanatiske og farisæiske. Sandhedens arbejde vil, på grund af disse gerninger, blive betragtet som opmærksomhed uværdig.Eva 212.3

Gud har et særligt arbejde at gøre for erfarne mennesker at gøre. De skal vogte Guds sag. De skal se at Guds arbejde ikke er betroet mennesker, som føler det som deres privilegium at handle efter deres egen selvstændige bedømmelse, og forkynde hvad de behager, og ikke stå til ansvar for nogen for deres undervisning eller arbejde. Lader vi denne selvtilstrækkelighed herske i vor midte, vil der ikke være overensstemmende handlinger, ingen enighed i ånden, ingen sikkerhed for arbejde, og ingen sund vækst i arbejde. Der vil være falske lærere, onde medarbejdere som ved indsmigrende fejl, vil drage sjæle bort fra sandheden. Kristus bad om at Hans efterfølgere måtte blive eet ligesom Han og Faderen var eet. Dem som ønsker at se denne bøn besvaret, bør søge at svække den mindste tendens til deling, og prøve at fastholde enighedens ånd og kærlighed bland brødre.—Review and Herald, 29. maj 1888.Eva 212.4

Små fabler er ikke et halmstrå værd—Vi skal ikke give kaldet til dem, som har modtaget sandheden og forstår den, til hvem det er blevet gentaget igen og igen, til nogen tror han må bringe noget oprindeligt ind. Han bringer små fabler ind, som ikke er et halmstrå værd. Dette bringer han ind som prøver Gud har givet, selvom det er Satan som har oprettet dem, for at adsprede tankerne fra de sande prøver Gud har givet.—Generalkonferensen Bulletin, 16. april 1901.Eva 213.1

Nye og fremmede menneskelige prøver—Ingen skal lægge sandheden for tortur, ved at sætte en magtfuldt, mystisk konstruktion på Ordet. Derved er nogle i fare for at vende Guds sandhed til en løgn. Der er dem som i deres hjerter behøver at den guddommelige Ånds berøring. Så vil budskabet for denne tid være deres byrde. De vil ikke søge efter menneskelige prøver, for noget nyt og fremmed. Det fjerde buds sabbat er prøven for denne tid, og alle som er i forbindelse med dette store erindringsmærke skal holdes frem for folk.—Manuskrift 82, 1894.Eva 213.2

Fri for menneskers antagelser—Guds værk er et stort værk. Der er brug for kloge mænd, til at holde Bibelens grundsætninger fri fra det mindste verdslighed. Enhver medarbejder skal prøves. Paulus omtaler dem som træ, hø og halm til fundamentet. Dette repræsenterer dem, som der bringer det ind i sandheden, men som ikke er sandhed, det er endog deres egne antagelser og påfund. Hvis disse sjæle skal frelses, vil det være ved ild, fordi de med god samvittighed troede at de arbejde i harmoni med Ordet. De vil blot være som brænde der samles sammen for at blive brændt. Det arbejde som burde have været rent, ophøjet og ædelt, er blevet opblandet med vildfarelser mennesker har bragt ind. Derved er sandhedens skønhed blevet ødelagt. Intet står ubesmittet frem af selviskhed. Opblandingen af disse falsknerier med Guds værk, gør at det som burde stå klart og tydeligt frem for verden, i sin praksis udgør et rod af uforenelige principper.—Brev 3, 1901.Eva 213.3

Forkynd ordet—Jeg har nogle ord at sige til unge mennesker som har lært sandheden. I kan have opfindsomme tanker. I kan være ligeså dygtige som de jødiske lærer til at tage nye teorier op; men Kristus sagde til dem: “Thi fra hjertet udgår onde tanker, mord, ægteskabsbrud, utugt, tyveri, falsk vidnesbyrd og bespottelser.” Matt. 15,9. For folk frembragte de traditioner, antagelser og fabler af alle slags. De former og ceremonier de indskærpede gjorde det helt umuligt for folk at vide hvorvidt de holdt Guds Ord eller fulgte menneskers traditioner.Eva 214.1

Satan er godt tilfreds når han derved kan forvirre sindet. Lad ikke prædikanter forkynde deres egne formodninger. Lad dem søge skrifterne alvorligt, med en højtidelig erkendelse af at hvis de for doktrinerne lærer ting som ikke står i Guds ord, vil de være som dem der står repræsenteret i det sidste kapitel i Åbenbaringen.Eva 214.2

Lad dem som fristes til at give efter for fantasifulde og indbildte doktriner bore dybt ned i den himmelske sandheds miner, og sikre sig rigdomme som betyder evigt liv for den der modtager det. De vil sikres dyrebare rigdomme, som studerer Guds ord med alvor, for himmelske engle vil rette søgningen til.—Manuskrift 82, 1894.Eva 214.3

Når mennesker væver med menneskelige tråde—Når mennesker begynder at væve menneskelige tråde ind for at give nettet et mønster, har Herren ikke travlt. Han venter indtil mennesker skal lægge deres egne menneskelige påfund ned, og vil acceptere Herrens vej og Herrens vilje.—Brev 181, 1901.Eva 215.1

Danne en verden af et atom—Oh, hvor mange kunne ikke gøre et ædelt arbejde i selvfornægtelse og selvopofrelse, som er optaget i livets små ting! De er blinde og kan ikke gå langt væk. De danner en verden fra et atom og et atom af en verden. De er kommet i lavvande, fordi de ikke viderebringer andre livets vande.—Manuskrift 173, 1898.Eva 215.2

Budskab svækkes af mennesker med een tanke—Der var dyrebare talenter i menigheden i ___, men Gud kunne ikke bruge disse brødre, før de var omvendte. Der var nogle som havde evner til at hjælpe menigheden, men som først manglede at bringe deres egne hjerter i orden. Nogle havde bragt disse falske kriterier ind, og har gjort deres egne ideer og forestillinger til et kriterium, ophøjet sager af lille betydning til kriteriet for kristent fællesskab, og bundet tunge byrder på andre. Således er en kritisk ånd, kværuleren og splid kommet ind, som har været til stor skade for menigheden. Det indtryk ikke-troende får er at sabbatsholdende adventister var afsæt for fanatisme og yderligheder, og at deres specielle tro gør dem uvenlige, uhøflige, og med virkelig ukristen karakter. Derved har nogle få ekstremisters optræden forhindret sandhedens indflydelse at nå folk. Nogle gjorde klæde-spørgsmålet til det vigtigste, kritiske klædningsartiker andre bærer, og står på spring til at fordømme enhver som ikke møder deres tanker helt og fuldt. Nogle få fordømmende billeder, fortæller at de er forbudt ved det andet bud, og at enhver ting af den slags skal udslettes.Eva 215.3

Disse mennesker med een tanke ser intet andet end at presse een ting frem, som viser sig for dem. For år tilbage skulle vi imødekomme denne ånd og dette arbejde. Mennesker stod op og hævde at være sendt med et budskab der fordømte afbildninger, og talte for at alt som lignede dette skulle udslettes. De gik så langt som at fordømme pil (clocks) som havde figurer, eller “billeder,” af dem. . . . .Eva 216.1

Nogle få i ____ var gået så langt som at brænde billeder de var i besiddelse af, endog ødelægge noget der lignede deres venner. Skønt vi ikke havde sympati for disse fanatiske bevægelser, anviste vi at dem, som havde brændt deres billeder ikke skulle bekoste at få dem erstattet. Hvis de havde handlet i god tro, ville det være godt nok som sagen var. Men de burde ikke kræve af andre at gøre som de havde gjort. De burde ikke driste sig til at være deres brødre og søstres samvittighed.—Historiske skildringer, s. 211, 212. (1886)Eva 216.2