Lektier fra mesterlæreren.

Overbring ordet på Kristi måde—Hvis I forkynder ordet i overensstemmelse med Kristi arbejdsmetoder, vil tilhørerne blive dybt påvirket af det Guds ord, som forkyndes. De vil blive overbevist om, at det er Guds levende ord, de hører. — Vidnesbyrdene bd. 9, s. 143. (1909)Eva 486.2

Tålmodig kærlighed og interesse for den fortabte—Med tålmodig kærlighed underviste han folket. I sin store, gennemtrængende visdom kendte han til behovet hos hver eneste sjæl blandt sine tilhørere og når han så dem forkaste det fredens og kærlighedens budskab, som han kom for at bringe dem, påførte det ham kvaler i hjertets inderste dyb. — Evangeliets tjenere s. 34—35. (1915)Eva 486.3

Sagtmodighed og ydmyghed—Hans fremtræden bar intet præg af skinhellighed eller kold strenghed. Verdens genløser havde en natur, som var højere end Englenes, men hans guddommelige storhed var forenet med en sagtmodighed og en ydmyghed, der drog alle til ham. — Med Mesteren på bjerget s. 22. (1896)Eva 487.1

Håb indgyder ønske og tro—Han skimtede uendelige muligheder i ethvert menneske. Han så menneskene, som de kunne blive, når de var blevet forvandlede ved Hans nåde i “Herren vor Guds skønhed”. Når Han så på dem med håb, indgav Han dem håb. Når Han mødte dem med tillid, indgav han dem tillid. Når Han åbenbarede det sande menneskeideal i sig selv, vakte Han både ønsket om og troen på, at det kunne opnås. I Hans nærhed forstod ringeagtede og faldne sjæle, at de stadig var mennesker, og de længtes efter at vise sig værdige til Hans agtelse. I mangt et hjerte, der syntes dødt for alt, hvad der var helligt, blev der vækket nye følelser. For mangt et fortvivlet menneske viste der sig muligheder for et nyt liv. — Uddannelse s. 80. (1903)Eva 487.2

Alvor og overbevisende kraft—Og når mænd og kvinder lyttede til de sandheder som udgik af Hans mund og som var så forskellig fra de vedtægter og dogmer som rabbinerne lærte, tændtes dette håb i deres hjerter. I Hans lære var det et alvor som gjorde at Hans ord rammede med en overbevisende kraft. — Evangeliets tjenere s. 188 (n 136). (1915)Eva 487.3

Udstråler liv og opmuntring—Idet Han gik igennem stæder og byer, var Han som en livsstrøm, der spredte liv og glæde. — Ministry of Healing, s. 20. (1905)Eva 487.4

Vi må være glade. Gud ønsker ikke nogen at være sure ansigter på denne grund; Herren ønsker ikke at nogen i skal være tungsindige og sørgmodige; Han ønsker at I skal opløfte jeres ansigter mod Ham, og lad Ham udgyde lysets klarhed fra Retfærdighedens Sol på det. — Manuskrift 42, 1894.Eva 488.1

Kristus underviste med myndighed—Men skønt Hans lære var enkel, så talte Han som en, der har myndighed. Denne ejendommelighed gjorde, at Hans lære virkede som en modsætning til alle andres. Rabbinerne talte med tvivl og tøven, som om skrifterne kunne fortolkes til at betyde enten det ene eller det stik modsatte. Hver eneste dag blev tilhørerne indviklet i større usikkerhed. Men Jesus lærte dem skrifterne som en ubestridelig autoritet. Hvad Hans emne end var, blev det fremført med en styrke, som om hans ord ikke lod sig modsige. — Den store mester s. 164. (1898)Eva 488.2

Ønske om at frelse syndere—Det samme indtrængende ønske om at frelse syndere, som kendetegnede Frelserens liv vil også kendetegne hans sande efterfølgere. — Vidnesbyrdene bd. 7, s. 10. (1902)Eva 488.3

Drivende kraft—At disse mænd så øjeblikkelig uden at stille noget spørgsmål og uden noget løfte om løn, efterkom Kristi ord, synes at være mærkelig; men Kristi tale var en indbydelse som førte en tvingende kraft med sig. — Evangeliets tjenere s. 24 (n 17). (1915)Eva 488.4