Afgøre mødernes succes.

Gud er dommer over medarbejderenes succes—Det er Gud og ikke mennesker der er dommer over menneskers arbejde, og han vil afmåle enhver sin retmæssige belønning. Det er ikke tilstået noget menneske at dømme Guds forskellige tjenere. Herren alene er dommeren og belønner enhver god gerning.—Review and Herald. 11. Dec. 1900.Eva 328.2

Hvis een sjæl holder ud, er arbejdet en succes—I aftes talte jeg med dig. Jeg havde et budskab til dig, og overbragte dette budskab. Du var nedtrygt og følte dig modløs. Jeg sagde til dig: Herren har påbudt mig at tale til bror og søster ____. Jeg sagde at du betragter dit arbejde som en næsten fejltagelse, men hvis en sjæl holder fast ved sandheden og holder ud til enden, kan dit arbejde ikke erklæres for en fiasko. Hvis en moder har vendt sig fra sin ulydighed til lydighed kan du glæde dig. Moderen som følger efter for at kende Herren, vil lære sine børn at følge i sine fodspor. Løftet er til fædre, mødre og deres børn. . . .Eva 328.3

Herren vil ikke dømme dig for mængden af succes i det arbejde du laver. Jeg er blevet påbudt at fortælle at jeres tro må holdes i live og være fast, og hele tiden vokse. Når I ser dem med ører ikke vil høre, og dem med forstand ikke vil forstå, efter at I har gjort jeres bedste, så gå videre til regionerne der ude og overlad resultatet til Gud. Men svigt ikke jeres tro.—Brev 8, 1895.Eva 329.1

Mist ikke modet når lidt kommer tilbage—Det arbejde der gøres til Guds ære og herlighed vil bære Gus segl. Kristus vil skrive under på deres arbejde som vil gøre deres bedste. Og idet de fortsætter med at gøre deres, vil de vokse i kundskab, og karakteren af deres arbejde vil forbedres.—Brev 153, 1903.Eva 329.2

I sammenligning med det antal der forkaster sandheden, vil det være meget få som tager imod den, men en sjæl er af større værdi sammenlignet med hele verden. Vi må ikke miste modet, selv om vort arbejde ikke lader til give så meget igen.—Brev 1, 1875.Eva 329.3

Forenede, stadige anstrengelser for gode resultater—Individuelle, stadige, forenede anstrengelser vil bringe succesens belønning. Dem, som ønsker at gøre en masse godt i vor verden må være villig til at gøre det på Guds måde, ved at gøre de små ting. Han som ønsker at nå de højeste bedrifter, ved at gøre noget stort og forunderligt, vil slet ikke udrette noget.Eva 329.4

En stadig vækst i et godt arbejde, ofte gentage en bestemt god tjeneste, er af større værdi i Guds øjne, end at gøre et stort arbejde, vinde et godt omdømme om Hans børn, og give deres anstrengelser karakter. Dem som er sande og trofaste mod deres guddommeligt udpegede opgaver er ikke ustadige men standhaftige i deres målsætning, baner vejen igennem det onde, såvel som gode efterretninger. De er nærværende i tide og i utide.—Brev 122, 1902.Eva 329.5

Rigtige metoder afføder en sjælehøst—Når vi i vort arbejde for Gud energisk følger de rette metoder, vil en sjælehøst blive indsamlet.—Review and Herald, 28. april 1904.Eva 330.1

Onderne ved at forgude prædikanten—Får en prædikant bifald og ros, er det ikke bevis på at han har talt under Åndens indflydelse. Medmindre der passes godt på dem, er det for ofte tilfældet at unge nyomvendte sætter mere deres tillid til deres prædikant end til deres Forløser. De mener at de har fået stor gavn af deres præstegerning. De forestiller sig at han har mere ophøjede gaver og nådegaver og at ingen andre kan gøre det samme som han; derfor tillægger de dette menneske og hans arbejde en overdreven betydning. Dette er en tillid som får dem til at forgude mennesket og se mere på ham end på Gud og derved ikke behage Gud eller vokse i nåden. De gør prædikanten stor skade, især hvis han er ung og udvikler sig som en lovende evangelist. ....Eva 330.2

Den Kristi prædikant, som er bibragt med Ånden og sin Mesters kærlighed, vil arbejde sådan at Guds og hans kære Søns karakter kan gøres tydelig på den mest fyldige og klareste måde. Han vil forsøge at få sine tilhørere gjort forstandige i deres opfattelse af Guds karakter, så hans ære og herlighed kan erkendes på jorden.—Evangeliets tjenere s. 44, 45. (1892)Eva 330.3

Snarere omvendt til mennesker end til Kristus—For fire år siden gjorde ældre ___ i ___ nogle bestræbelser for, og folk må vende sig om på en forunderlig måde for at høre. Hvis der var lagt de rigtige planer, ville der være mange sjæle som var bragt til sandheden.Eva 330.4

Bror ___arbejdede ikke i de rigtige linier, hans hovedformål ved at få den største menighedsforsamling ved en fantasifuld forkyndelse, som adskilte sig langt fra Johannes' forkyndelse, Jesu forløber. Mange har underskrevet aftalen, men da han rejste blev det tilkendegivet at de troede på ___, var tiltrukket mennesket og ikke Jesus Kristus. Mange som underskrev aftalen var ikke omvendte, og da de var alene tilbage trak de deres navne tilbage.—Brev 79, 1893.Eva 331.1

Ældre ___s menighed—I arbejdet for dem som blev omvendte ved din indsats, ville du blive meget glad om de blev kaldt ældre ___s menighed. Du ville gerne manipulere deres tanker på en sådan måde at de føres af sindsbevægelser du vælger. Men Gud forbyde det! Ved at fæstne folks tanker til dig selv, leder du dem til adskillelse fra deres visdoms og virkefelts Kildeudspring. De må ikke være afhængige af dig, men helt og holdent af Gud. Kun derved kan de vokse i nåden. De skal bero sig på Ham for at få succes, for at være til nytte, for at få kraft til at være Guds medarbejdere.—Brev 39, 1902.Eva 331.2

Kristi ejendom, ikke vor—Lad os altid huske på, bror ___, at uanset hvor stort og godt et arbejde et menneske kan gøre, så vinder han ikke noget ejerskab over dem som ved hans hjælp er blevet omvendte til sandheden. Ingen skal sætte sig selv under en prædikants kontrol, som har været redskab til deres omvendelse. I vort prædikantarbejde skal vi bringe sjæle direkte til Kristus. De er Kristi ejendom, og må altid tilhøre Ham alene. Enhver person besidder en individualitet som ingen andre kan forlange.—Brev 193, 1903.Eva 331.3

Gud tager æren for succes—Efter at advarslen er givet, efter at sandheden er blevet præsenteret fra skriften, vil mange sjæle blive overbeviste. Der er brug for stor omhu. Menneskeredskabet kan ikke gøre Helligåndens arbejde, vi er kun de kanaler som Herren virker igennem. For ofte kommer en selvtilstrækkelighedens ånd ind, hvis et mål af succes følger medarbejderens møje. Men selvet må på ingen måde ophøjes, intet må tillægges selvet; arbejdet er Herrens, og Hans navn skal have al ære. Lad selvet blive skjult i Jesus.—Review and Herald 14. okt. 1902.Eva 331.4

Succesen falmer sammen med selvophøjelsen—Den, der roser sig selv, tager glansen af sine bedste bestræbelser.—Vidnesbyrdene bd. 4, s. 607. (1881)Eva 332.1

Fuld tillid til tilknyttede medarbejdere—Enhver skal gøre sin del trofast, og alle skal vise tillid til sin broder, for den del han gør. Lad ikke din samtale være begærlig, kun være til din fordel. I Sit arbejde har Gud brugt redskaber på mange metoder. Det som de har gjort er kun en del af dette værk. Andre har arbejdet flittigt, under bøn og forstandsmæssigt og de må ikke overses. “Hans belønning er hos ham, og Hans arbejde er for Ham.” På den endelige regnskabsdag vil Gud retsmæssigt beregne Sine tjenere, og Han vil give enhver efter som hans gerninger har været. Gud har lagt mærke til de selvfornægtende og selvopofrendes medarbejderes liv som har ført arbejdet på vanskelige marker.Eva 332.2

Dette er hvad du skal tænke over. Herren er ikke tilfreds med sine tjenere når de de selv tager tilliden. Lad os i vor høje alder være retfærdige, og ikke tillægge os selv noget som tilhører andre. Det har taget mange år at udføre det arbejde som er gjort, og den ene gruppe gode medarbejdere efter den anden har gjort sin del for det.—Brev 204, 1907.Eva 332.3

Herren satte vort standpunkt—Herren ville gøre store ting for medarbejdere, men deres hjerter er ikke ydmyge. Skulle Herren arbejde i dem, ville de opløftes med deres selvophøjelse, og ville fornedre deres brødre.—Review and Herald 12. Juli, 1887.Eva 333.1

Hvorfor manglende succes—I al verdslig visdoms stolthed og verdslig ambition som det første, kan findes årsagen til at evangeliearbejdet, uanset dens bundløse ressourser, får så forholdsmæssig lidt succes. Vor Frelser glædes i ånden og sender tak til Gud idet Han tænker over sandhedens værdi, skønt den er skjult for den kloge og forsigtige, men er åbenbaret for små børn—dem som indser deres svaghed og mærker deres afhængighed af Ham.—Manuskrift 118, 1902.Eva 333.2

Sjælevindingens løn—Den sande medarbejder, som lægger alt hvad de har i arbejdet, vil få en rig løn. Der er ingen større lysglimt på denne side af himlen end at vinde sjæle til Kristus. Glæde fylder hjertet, idet medarbejderen erkender at dette store mirakel kunne aldrig være udført af menneskelige redskaber, men kun ved Ham som er parat til at gå tabt for sjæles skyld. Den guddommelige tilstedeværelse, som er tæt ved siden af alle sande medarbejdere, gør sjælene brødebetyede. Derved formes kristent broderskab. Arbejderen og dem der arbejdes med, berøres med Kristi kærlighed. Hjerte berører hjerte, og blandingen af sjæl mod sjæl er ligesom himmelsk omgang mellem tjenende engle.—Manuskrift 36, 1901.Eva 333.3