Forskellige former for spiritualisme

Ved at tage verden til fange—Spiritualismen er ved at tage verden til fange. Der er mange som tror at spiritualismen opretholdes ved svindel og bedrageri, men det er langt fra sandheden. Overmenneskelig kraft arbejder på forskellige måder, og få har en idé om hvad disse manifestationer af spiritualismen vil være i fremtiden. Grundlaget for spiritualismens fremgang har grund i de påstande der har lydt fra vort lands talerstole. Prædikanter har proklameret falsknerier som bibelsandheder, der har oprindelse i ærkebedrageren.Eva 602.4

Læren om bevidsthed efter døden, om døde ånder der har kommunikeret med levende, har intet fundament i bibelen, og alligevel er disse teorier blevet hævdet som sandhed. Gennem disse falske doktriner er vejen åbnet for djævles ånder til at bedrage folk, og vise sig selv som døde. Sataniske agenter optræder som døde, og derved bringe sjæle i fangenskab. Satan har en religion, han har en synagoge og fromme tilbedere. For at opbygge sine tilbederes rækker, bruger han alle slags bedrag.—Manuskrift 92, 1894.Eva 603.1

Et bedrag rettet mod de efterladte—De dødes guddommeliggørelse er gjort fremtrædende i næsten alle hedenske systemer, som også antages at være kommunikation med den døde. Der blev troet på at guderne kunne kommunikere deres vilje til mennesker, og også give dem råd, om de blev spurgt. Af den karakter var der berømte orakler i Grækenland og Rom.Eva 603.2

Troen på at kommunikere med døde er der stadig, også i kristendomsbekendende lande. I spiritualismens navn er praksisen at kommunikere med væsener, der hævder at være afdødes ånder, ganske vidt udbredt. Der er taget forbehold for at tage vare på deres sympati, som har lagt deres elskede i graven.—The Signs of the Times, 23. juni, 1890.Eva 603.3

Lægger fundamentet for spiritisme—Han [Satan] kommer nogle gange i en dejlig ung mands skikkelse, eller i et pænt skyggebillede. Hans gerninger helbreder og bliver tilbedt af bedragede mennesker, som en velgører for vor slægt. . . . . Tusinde underholder sig med og får belæring fra denne demon-gud og handler efter hans lære. Verden, der regner med at få så megen gavn af frenologi og dyrisk magnetisme, har aldrig været så korrupt. Satan bruger netop disse ting for at ødelægge gode kræfter og lægge grunden til spiritisme.—Vidnesbyrd for menigheden bd. 1, 296, 297. (1862)Eva 604.1

Hyppigere og bemærkelsesværdige manifestationer—Spiritisterne øges i antal. De vil komme til mennesker som havende sandheden, ligesom Satan kom til Kristus, og friste dem til at vise deres magt og mirakelgerninger, og give bevis for deres favorisering af Gud, og for at være folk der tror sandheden. . . . Den eneste sikkerhed for Guds folk er at være grundig velbevandrede i deres bibler, og være forstandige på vor tros årsager om dødes søvn.Eva 604.2

Satan er en listig fjende. Og det er ikke vanskeligt for onde engle at både repræsentere hellige og syndere, som er døde, og gøre disse fremstillinger synlige for menneskeøjne. Disse manifestationer vil være hyppige, og udvikle en mere forbløffende karakter vil vise sig, idet vi nærmer os tidens afslutning.—The Review and Herald, 1. april, 1875.Eva 604.3

Prædikanter pynter på det—Prædikanter som er inspireret af Satan kan veltalende pynte på dette skjulte monster, skjule dens deformitet, og få det til at se skønt ud for mange. Men det kommer så direkte fra hans sataniske majestæt, at alle som har med det at gøre, forlanger han sine under kontrol, for de har vovet sig ind på forbuden grund, og har mistet deres Skabers beskyttelse.—The Review and Herald, 13. maj, 1862.Eva 604.4

Spiritisme og okultisme fornedrer tankerne—Jeg så, at tusinder er blevet bytte for frenologiens og den dyriske magnetismes filosofi og ledet til vantro. Dersom sindet begynder at vandre i disse baner, er det næsten afgjort, at det taber ligevægten og bliver behersket af en ond ånd.Eva 605.1

Arme menneskers sind fyldes med “tomt bedrag”. De mener, at der i den selv er en sådan kraft til at udføre store gerninger, at de ikke indser nødvendigheden af en højere kraft. Deres principper og deres tro bygger på “menneskers overlevering og verdens “magter” og ikke på Kristus”. Jesus har ikke undervist i dem denne filosofi. Intet af den art er at finde i hans lære. Han ledte ikke stakkels dødelige mennesker til at tænke på sig selv, til at tænke på en kraft, som de selv besad. Han ledte altid deres sind hen til Gud, universets Skaber, som kilden til deres styrke og visdom. . . .Eva 605.2

Spiritismens forkæmpere kommer på en behagelig, fortryllende måde for at bedrage dig og dersom du hører på deres fabler, bliver du dåret af retfærdighedens fjende og vil visselig miste din sejrspris. Når ærkeforførerens dårende indflydelse først én gang besejrer dig, bliver du forgiftet og dens dræbende indflydelse forfalsker og ødelægger din tro på, at Kristus er Guds Søn og du forlader dig ikke længere på hans blods fortjeneste. De, som bedrages af denne filosofi, berøves deres belønning ved Satans forførelse. De forlader sig på deres egne fortjenester, øver en selvvalgt ydmyghed og er endog villige til at bringe ofre, fornedre sig selv og hengive deres sind til at tro på det rene nonsens, således at de tager imod de mest meningsløse forestillinger gennem sådanne, som de mener er deres afdøde venner. Satan har i den grad forblindet deres øjne og forvansket deres skøn, at de ikke har set ondet og de følger den undervisning, der angives at komme fra deres afdøde venner, som nu er engle i en højere sfære.—Vidnesbyrd for menigheden bd. 1 297, 298. (1862)Eva 605.3

Kristen videnskab, orientalske og helbredende kulter—Der er mange som gyser ved tanken at rådføre sig med ånds-medier, men som tiltrækkes af mere behagelige former for spiritisme, som Emmanuel-bevægelsen. Andre ledes bort af Kristen Videnskabs-lære, og af teosofiens mysterier og andre orientalske religioner.Eva 606.1

Apostle af næsten alle slags spiritisme hævder at have kraft til at kurere de syge. De tillægger deres kræfter til elektricitet, magnetisme, såkaldte “sympatiske remedier,” eller til skjulte kræfter i menneskesindet. Og der er ikke så få, endog i denne kristne tidsalder, som går til disse healere, i stedet for at stole på den levende Guds kraft og velkvalificerede kristne lægers dygtighed.Eva 606.2

Den moder er våger over hendes barns sygeseng, udbryder: “Jeg kan ikke gøre mere! Er der ikke en læge som har kraft til at helbrede mit barn!” Hun er blevet fortalt om de forunderlige kure nogle clairvoyante eller magnetiske healere har udført, og hun betror hendes kære barn i hans varetægt, og lægger det direkte i Satans hånd, som han står ved siden af hende. I mange tilfælde styres barnets fremtidige liv af satanisk kraft, som det virker umuligt at bryde.—The Review and Herald, 15. januar, 1914.Eva 606.3

Bedragerisk hjælp—Dem som giver sig selv til Satans trolddom, kan prale af den hjælp de får, men viser det at deres handlemåde er klog og sikker? Hvad hvis livet blev forlænget? Hvad hvis der sikres timelig vinding? Vil det betale sig til sidst at ignorere Guds vilje? Al den slags tilsyneladende vinding, vil i sidste ende vise sig som uopretteligt tab. Vi kan ikke ustraffet nedbryde en eneste barriere som Gud har rejst, for at vogte Sit folk fra Satans magt.—The Review and Herald, 15. januar, 1914.Eva 606.4

Fare for at rådføre sig med kult-læger—Der er fare for at forlade Herrens belæring en smugle. Når vi afviger fra pligtens tydelige sti, vil en række omstændigheder rejse sig, som virker uimodståelige at drage os længere og længere væk fra det rigtige. Vi vil forlokkes af unødigt tætte forhold med dem som ikke har respekt for Gud, inden vi passer på. Frygt for at fornærme verdslige venner, vil afskrække os fra at udtrykke vor taknemmelighed til Gud eller anerkende vor afhængighed til Ham. . . .Eva 607.1

Guds engle vil bevare Sit folk medens de vandrer på pligtens sti; men den beskyttelse er ingen sikkerhed for dem, som med fuldt overlæg drister sig ind på Satans grund. Agenten for den store bedrager vil sige og gøre alt for at opfylde hans formål. Det betyder lidt om kan kalder sig selv for spiritist, en “elektronisk læge,” eller en “magnetisk healer.” Ved besnærende fremstillinger vinder han den uforsigtiges tillid. Han foregiver sig at læse livshistorien og forstå alle de vanskeligheder og deres hengivenhed som tyer til ham. Forklædt som en lysets engel, medens faldgrubens mørke er i hans hjerte, viser han stor interesse i kvinder der opsøger hans råd. Han fortæller dem at alle deres trængsler passer til et ulykkeligt ægteskab. Dette kan være rigtigt nok, men en sådan rådgiver forbedrer ikke deres tilstand. Han fortæller dem at de behøver kærlighed og forståelse. Under påskud af at interessere sig for deres velfærd, kaster han en trylleformular over sine intetanende ofre, fortryller dem som slagen fortryllede den skælvende fugl. Hurtigt er de helt i hans magt, og synd, unåde og ruin er det frygtelige resultat.—The Review and Herald, 27. juni, 1882.Eva 607.2

Skammelige tøjlesløshed, fortvivlelse og ruin—Selvom dæmonens budskab til Saulus var en anklage mod synd og en profeti om straf, var det ikke ment som reformering, men skulle drive ham til fortvivlelse og ruin. Ikke desto mindre tjener det fristerens mål bedst at lokke mennesker til udslettelse ved smiger. Dæmongudernes lære, i gamle tider, opfostrede den skammeligeste tøjlesløshed. De guddommelige forskrifter der fordømte synd og gennemtvang retfærdighed, blev sat til side; sandhed blev der taget let på, og urenhed blev ikke blot tilladt, men også nydt. Spiritualisme erklærede at der ikke er død, ingen synd, ingen dom, ingen gengældelse; at “mennesker er ufaldne halvguder”; ønsket er den højeste lov; og at mennesket er kun ansvarlig for sig selv. De barrierer som Gud har rejst for at bevogte sandhed, renhed og ærbødighed, er nedbrudt, og således har mange fået mod på at synde. Antyder en sådan lære ikke en oprindelse der ligner dæmondyrkelsens lære?—The Signs of the Times, 30. juni, 1890.Eva 608.1

Mystiske stemmer, medie, clairvoyanter og fremtidssigere—De mystiske stemmer som talte i Ekron og Endor er stadig med deres lyvende ord, der leder menneskebørnene vild. Mørkets fyrste har vist sig i ny forklædning. For lange tider siden har de hedenske orakler deres sidestykke i spiritualistiske medier, som er nutidens clairvoyanter og sandsigere. Hedendyrkelsens mysterier er erstattet af hemmelige selskaber og seancer, mørke og undere, som vor tids troldmænd. Og deres åbenbarelser tages ivrigt imod af tusindvis, som ikke vil antage lyset fra Guds Ord og Ånd. De taler med foragt om gamle magikere, medens den store bedrager ler i triumf, idet de overgiver sig til hans kunst i en anden form.Eva 608.2

Disse sataniske agenter hævder at kurere sygdom. De tillægger deres kraft til elektricitet, magnatisme, eller såkaldte “sympatiske remedier”, medens de i virkeligheden blot er kanaler for Satans elektriske strømme. Ved disse midler kaster han sin fortryllelse over menneskesjælenes kroppe.—The Signs of the Times, 24. marts, 1887.Eva 609.1

Stien til helvede—Tom filosofi bruges til at vise stien til helvede, som en sikker sti. Med en stor indbildning, og stemmer der er musikalske, afbilleder de den brede vej, som en vej i lykke og herlighed. Ærgerrigheden fremholdes for vildledte sjæle, ligesom Satan gjorde det for Eva, at nyde en frihed og lyksalighed som de aldrig troede var mulig. Mennesker som har rejst på den brede vej til helvede lovprises, og efter de er døde ophøjes til de højeste positioner i den evige verden. Satan, iklædt klarhedens klæder, ser ud som en ophøjet engel, fristede verdens Forløser uden succes. Men idet han kommer til mennesket, iklædt som en lysets engel, har han bedre succes. Han dækker sine hæslige hensigter, og lykkes ganske godt med at bedrage ubesindige, som ikke er fast forankrede på den evige sandhed.—The Review and Herald, 1. april, 1875.Eva 609.2

Troens bøn er den store styrke for den kristne og vil helt sikkert sejre over Satan. Det er derfor han antyder at vi ingen behov har for bøn. Jesu navn, vor forsvarer, afskyer han; og når vi i alvor kommer til ham efter hjælp, er Satans hære opskræmte. Det tjener hans hensigter vel hvis vi forsømmer at bønnens brug, for så kan hans løgnagtige underværker lettere modtages.—Vidnesbyrd for menigheden bd. 1 s. 296. (1862)Eva 609.3