Med enkle lektier—ikke veltalenhed—Den som i sin forkyndelse gør veltalenhed til sit højeste mål, leder folk til at glemme den sandhed som blandes med hans talekunst. Når den store forgribelse er gået over, vil det vise sig at Guds ord ikke har fæstet sig i sindet, og tilhørerne har heller ikke opnået en bedre forståelse. De udtrykker sig måske beundrende om prædikantens veltalenhed, men de er ikke kommet afgørelsens punkt nærmere. De taler om prækenen ligesom de ville tale om et teaterstykke, og om prædikanten som de vil tale om en skuespiller. Det kan ske at de kommer igen for at høre et foredrag til af samme art, men de vil gå derfra uden at være blevet påvirket eller mættet.Eva 279.1

Det som behøves er ikke blomstrende taler, ikke en strøm af ord uden mening. Vore prædikanter må tale på en måde som kan hjælpe folk til at gribe livsvigtige sandheder.—Evangeliets tjenere s. 153, 154. (n 110) (1915)Eva 279.2

Ubeslutsomme sjæle ved alle møder—Der er sjæle i hver menighed, som tøver, og kun næsten overbeviste til at være helt for Gud. Beslutningen gøres for tid og for evighed; men det er for ofte tilfældet at prædikanten ikke har sandhedsbudskabets ånd og kraft i sit eget hjerte og derfor gøres der ikke direkte appeller til de sjæle som ryster på vægten. Resultatet er at indtrykkene ikke kommer dybt nok ned i de overbevistes hjerter og de forlader mødet med mindre lyst til at acceptere Kristi tjeneste, end da de kom. De beslutter sig for at vente på en bedre anledning, men den kommer aldrig.—Vidnesbyrdene bd. 4, s. 447. (1880)Eva 279.3

Nogle lytter til deres sidste prædiken—Nogle lytter måske til den sidste prædiken, de nogen sinde vil få at høre og nogle vil aldrig mere være i den stilling, at sandhedens kæde kan fremholdes for dem, og om dens praktiske anvendelse vil tale til deres hjerter. Når denne gyldne anledning er tabt, er den tabt for altid. Var Kristus og hans genløsende kærlighed blevet fremholdt i forbindelse med sandhedens teori, kunne det måske have ledet dem over på Hans side.—Vidnesbyrdene bd. 4, s. 394. (1880)Eva 280.1

En appel ved enhver prædiken—Med Helligåndens salvelse, får han en byrde for sjæle som han ikke vil sende bort fra forsamlingen, uden først at have præsenteret Jesus Kristus for dem, synderens eneste tilflugt og give dem alvorlige appeller for at han vil nå deres hjerter. Han bør føle at han aldrig skal møde disse tilhørere igen, før på Guds store dag.—Vidnesbyrdene bd. 4, s. 316. (1879)Eva 280.2

I hvert foredrag bør der rettes inderlige henvendelser til folket om at forsage deres synder og vende sig til Kristus.—Vidnesbyrdene bd. 4, s. 396. (1880)Eva 280.3

Kald for at beslutte sig—Ved vore lejrmøder gøres der alt for små bestræbelser på at vække op. Herren søges for lidt. Der burde være vækkelsesmøder fra begyndelsen til afslutningen af mødeserien. Der bør gøres de hårdeste anstrengelser for at opvække folk. Lad alle mærke at I er seriøse, fordi I har et vidunderligt budskab fra himlen. Fortæl dem at Herren kommer til dommen og at hverken konger, herskere, rigmænd eller indflydelse vil nytte, for at afværge domme, der snart falder. Ved hvert mødes afslutning, bør der spørges efter beslutninger.—Vidnesbyrdene bd. 6, s. 64, 65. (1900)Eva 280.4

Sabbatssandheden proklameres frimodigt—Det er på dette tidspunkt at sabbaten må bringes frem for folk både med pen og med stemme. Da tibudslovens fjerde bud og dem som overholder den ignoreres og foragtes, så ved de trofaste mennesker at der er ikke er tid til at skjule deres ansigt men ophøje Jehovas lov ved at udfolde banneret hvori den tredje engels budskab står indskrevet: “Her er dem der holder Guds bud, og Jesu tro.” Åb. 14,12. . . . .Eva 281.1

Sandheden må ikke skjules, den må ikke fornægtes eller forklædes, men skal vedkendes til fulde, og proklameres frimodigt.—Brev 3, 1890.Eva 281.2

To yderligheder påvirker beslutningen—Der er to yderligheder der skal undgås: En af dem er at undgå hele Guds rådsforsamling, og gå over i denne tids vækkelsesprædikanters ånd og råben: “Fred, fred; skønt der ikke er fred,” og indflette et element i arbejdet som bevæger følelserne og efterlader hjertet uændret. . . .Eva 281.3

Den anden yderlighed er at altid slå hårdt ned på folk og tale på en hård ukristelig måde, så de føler du er provokerende.—Brev 43, 1886.Eva 281.4

Forkynderens præsentation kan ødelægge beslutningen—Bror ___s tidligere arbejde er blevet vist mig i symboler. Det var som om at han holdt folk borte fra et kar, som er fyldt med de skønneste frugter, men den gang han gav disse frugter til dem, gjorde hans attitude og optræden at ingen ønskede noget. Sådan har det været for ofte med de åndelige sandheder som han har givet til folk. I sin præsentation af disse sandheder, fremkommer nogle gange en ånd, som ikke er himmelskfødt. Der siges nogle gange ord, gives irettesættelser, med en energi, en kraft, der får folk til at vende sig bort fra de skønne sandheder som han har til dem.Eva 281.5

Jeg har set bror ___ med Guds smeltende Ånd over sig. Hans kærlighed for sandheden var oprigtig, og ikke blot noget han hævdede at besidde. Han havde opelsket og værnet om denne kærlighed, og den er stadig inde i hans hjerte. Men vor bror har en meget fattig måde at vise Kristi medfølelse, ømhed, og elskelige ånd på. . . . Han har behov for den hellige olie som udgydes fra gyldne piber til menneskers hjerter. Denne olie skal fylde hans hjerte, og når han modtager den, vil Guds Ånd være over ham.—Manuskrift 120, 1902.Eva 282.1

Seriøst forkaste det lyset—Når en overbevisning ignoreres, når beviserne forkastes, tvinges mennesker til at gøre aktiv modstand og hårdnakket modstand.—Manuskrift 13, 1892.Eva 282.2

Et alvorligt arbejde for sjæle—Arbejd for sjæles frelse som om du var synlig for hele himlens univers. Enhver engel i herligheden er interesseret i det arbejde der bliver gjort for sjæles frelse. Vi er ikke så vågne som vi burde være. Hele englehæren er vor hjælpere. “Herren din Gud er hos dig, helten, der bringer frelse. Han fryder sig i glæde over dig og viser dig sin kærlighed på ny. Han jubler over dig med fryd.” O, om vi ikke kan arbejde i mod og tro. “På den dag skal det siges til Jerusalem: “Frygt ikke, Zion, lad ikke hænderne synke!” Hav kun tro. Bed og tro, og I skal se Guds frelse.—Brev 126, 1896.Eva 282.3

Forordningerne

Appeller og kald fra alteret