8—Forkynde de særlige sandheder
Bebude genkomsten
Opvække folk til beredelse—Vi lever i slutningen af denne jords historie. . . . Profetier opfyldes. Snart vil Kristus komme med kraft og megen herlighed. Vi har ingen tid at miste. Lad budskabet lyde ud med alvorlige advarselsord.Eva 217.1
Vi må overbevise mennesker overalt om at angre sig og fly fra den kommende vrede. De har sjæle at frelse eller at miste. Ingen ligegyldighed må være over denne sag. Herren kalder på medarbejdere som er fyldt med et alvorligt og besluttet fortsæt. Fortæl folk at være parate i tide og utide. Gå ud med livets ord på dine læber og fortæl mænd og kvinder at alle tings ende er nær.Eva 217.2
Lad os holde vore sjæle i Guds kærlighed. Advarselstonen må gives. Sandheden må ikke svinde bort fra vore læber. Vi må opvække folk til direkte anger, for vi ved kun lidt af hvad venter os. Som aldrig før er min tro så stærk at vi lever i den sidste resttid. Lad enhver lærer komme med en åben dør for alle, som vil komme til Jesus og angre deres synder.—Brev 105, 1903.Eva 217.3
Proklamer dette i alle lande—Jeg er blevet instrueret til at vise advarselsordene, til vore brødre og søstre, som er i fare for at miste synet for denne tids særlige arbejde. .... I alle lande skal vi forkynde Kristi andet komme, i det sprog åbenbareren proklamerer: “Se, i skyerne kommer han og alles øjne skal se ham.”—Vidnesbyrdene bd. 8, s. 116. (1904)Eva 217.4
Tiden er kommet, for budskabet om Kristi snare komme skal lyse overalt i verden.—Vidnesbyrdene bd. 9, s. 24. (1909)Eva 218.1
Budskabet “Herren kommer.”—Herren kommer. Opløft jeres hænder og glæd jer. Oh, vi vil tro at dem som hører de glædelige nyheder, som hævder at elske Jesus, vil fyldes med uudsigelig glæde og fuld af herlighed. Dette er gode og glædelige nyheder som bør opildne enhver sjæl, som bør gentages i vore hjem, og fortælles til dem som vi møder på gaden. Hvilke mere glædelige nyheder kan gives! . . . . .Eva 218.2
Den sande vagtmands stemme behøver at blive hørt ud over hele rækken: “Morgnen kommer, og også natten.” Basunen må have en bestemt lyd, for vi er på den store dag for Herrens beredelse.—Brev 55, 1886.Eva 218.3
Ingen tid at miste—Stød et alarmssignal ud over landet. Fortæl folk at Herrens dag er nær, og kommer meget hurtigt. Lad ingen stå uden advarsel. Vi kunne være i de stakkels sjæle sted, som er i vildfarelse. Ifølge den sandhed vi har modtaget frem for andre, står vi i gæld for at viderebringe det samme til dem.Eva 218.4
Vi har ingen tid at miste. Mørkets kræfter arbejder med intens energi, og med listetrin går Satan frem for at tage dem, som sover nu, ligesom en ulv tager sit bytte. Nu har vi advarsler som vi kan give, nu har vi et arbejde at gøre, men snart vil det være vanskeligere end vi kan forestille os. . . . .Eva 218.5
Herrens komme er nærmere end vi først troede. Den store strid nærmer sig sin ende. Enhver efterretning om ulykker på havet eller land er et vidnesbyrd om at alle tings ende er nær. Krige og krigsrøster erklærer det. Er det ikke der hvor en kristen, hvis puls slår med hurtige slag, idet han forventer de store begivenheder der åbner sig for os?Eva 219.1
Herren kommer. Vi hører fodtrinene af en Gud der nærmer Sig, idet Han kommer at straffe verden for dens uretfærdighed. Vi skal berede vejen for Ham, ved at gøre vor del og gøre et folk rede for denne store dag.—Review and Herald, 12.nov. 1914.Eva 219.2
Levende kraft må følge budskabet—Levende kraft må følge med budskabet om Kristi anden tilsynekomst. Vi må ikke hvile før vi ser mange sjæle omvendte til det velsignede håb om Herrens genkomst. På apostlenes dage vendte de budskabet, som de frembar som et virkeligt arbejde, fra afguder til at tjene den levende Gud. Det arbejde der skal gøres i dag er ligeså virkeligt, og sandheden er lige så megen sandhed; vi skal kun give budskabet med så megen mere alvor, idet Herrens komme nærmer sig. Budskabet for denne tid er tydeligt, enkelt og af dybeste vigtighed. Vi må handle som mænd og kvinder der tror på det. Vent, våg, arbejd, bed, advar verden—det er vort arbejde. . . . .Eva 219.3
Hele himlen er i oprør, involveret i beredelse for Guds hævns dag, dagen for Zions udfrielse. Tidspunktet for at tøve er næsten til ende. Pilgrimme og fremmede som så længe har søgt efter et bedre land er næsten hjemme. Jeg føler det som om jeg må råbe højt: Hjemad igen! Vi nærmer os hurtigt tiden hvor Kristus vil komme og samle Sine genløste til Sig.—Review and Herald, 13. nov. 1913.Eva 219.4
Alle prædikener i lyset af Kristi genkomst—Profetiens sandheder er bundet sammen, og idet vi studerer dem, danner de en smuk af praktisk kristen sandhed. Alle de prædikener som vi giver skal tydeligt åbenbare at vi venter, arbejder og beder for Guds Søns komme. Hans komme er vort håb. Dette håb skal bindes op i alle vore ord og gerninger, med alle dem vi omgås og har forbindelse med.—Brev 150, 1902.Eva 220.1
Nøglen til historien—En forståelse for håbet på Kristi andet komme er nøglen der låser op for hele historien der opfølger og forklarer fremtidige lektier.—Brev 218, 1906.Eva 220.2
Virkningen af at forkynde genkomsten—Menneskesønnens andet komme skal være det forunderlige tema der holdes frem for folk. Her er et emne der ikke bør lades ude af vore prædikener. Evige realiteter må holdes frem for tankesindets øje, og verdens attraktioner vil vise sig som de er: helt nyttesløse som intethed. Hvad skal vi gøre med verdens forfængelighed, dens ros, dens rigdomme dens ære eller dens nydelser?Eva 220.3
Vi er pilgrimme og fremmede som venter, håber og beder for det velsignede håb, vor Herre og Frelser Jesu Kristi tilsynekomst. Hvis vi tror dette og bringer dette ind i vort praktiske liv, hvilken handlekraft vil denne tro og dette håb ikke indgyde; hvilken inderlig kærlighed for hinanden, hvilket påpasseligt helligt liv for Guds ære; og i vor respekt for lønnens gengæld, hvilke klare grænser vil der ikke vise sig mellem os og verden.—Manuskrift 39, 1893.Eva 220.4
Hold det frem for folk—Sandheden at Kristus kommer bør holdes frem for alle mennesker.—Brev 131, 1900.Eva 220.5
En formaning mod at sætte bestemte tider—Tider og tidspunkter har Gud lagt i Sin egen magt. Og hvorfor har Gud ikke givet os denne kundskab?—Fordi vi ikke gør den rette brug af den, som Han gjorde. Havde vore folk denne kundskab vil det føre til en tilstand af tingene der vil resultere i at Guds arbejde forhales meget. Arbejdet med at berede et folk til at stå på den store kommende dag, vil også forhales. Vi skal ikke lægge beslag på spekulationer om tider og tidspunkter som Gud ikke har afsløret. Jesus har fortalt Sine disciple at “våge”, men ikke på et bestemt tidspunkt. Hans efterfølgere skal være i deres position som dem der lytter efter ordre fra Kaptajnen; de skal våge, vente, bede og arbejde idet de nærmer sig tidspunktet for Herrens komme; men ingen vil være i stand til at forudsige det præcise tidspunkt hvor når det tidspunkt vil komme; for “ingen kender dagen eller timen”. Du vil ikke være i stand til at sige at Han vil komme inden for et, to eller fem år, du skal heller ikke lægge Hans genkomst fra dig ved at oplyse at det ikke er for ti eller tyve år. . . . Vi skal ikke kende det præcise tidspunkt eller for udgydelsen af Helligånden eller for Kristi komme.—Review and Herald, marts 22, 1892.Eva 221.1