Behovet for evangeliske medarbejdere

Høsten er stor—Det højtidelige, hellige advarselsbudskab må forkyndes på de vanskeligste virkefelter og i de mest ugudelige byer, ja på ethvert sted hvor det trefoldige glædesbudskabs lys ikke endnu er kommet. Alle skal høre den sidste indbydelse til Lammets bryllupsmåltid....Eva 21.3

Lande som hidtil har været lukket for evangeliet åbner sine dører op, og tigger om Guds ord må forklares for dem. Konger og fyrster slår sine længe lukkede porte op, og indbyder korsets forkyndere til at komme. Høsten er i sandhed stor. Evigheden alene vil åbenbare frugterne af de veltilrettelagte anstrengelser der nu bliver gjort.—Evangeliets tjenere side 27 (n 19) (1915)Eva 22.1

Kristi sendebud—Guds tjenere! Søg med hjerter som gløder af kærlighed til Kristus og til jeres medmennesker, at vække dem som er døde af overtrædelser og synder! Lad eders alvorlige forestillinger og advarsler trænge ind i disse menneskers samvittighed. Lad eders brændende bønner smelte hjerterne os dem og lede dem til bodfærdig til Frelseren. I er Kristi sendebud som skal forkynde hans budskab om frelse. Evangeliets tjenere, side 35 (n 25) (1915)Eva 22.2

Ét hundrede arbejdere der, hvor der nu kun er én—Tiden er kort. Overalt er der brug for gerninger for Kristus. Der burde være ét hundrede alvorlige, trofaste tjenere hjemme og på udlands-missionsmarkerne hvor der nu er én. Hovedvejene og sidevejene er stadige ikke bearbejdede. Der bør fremholdes indtrængene bevæggrunde for dem, som burde være involveret i Mesterens missionsarbejde på nuværende tidspunkt.—Fundamentals of Christian Education, s. 488. (1903)Eva 22.3

Skønsom fordeling af mennesker—For at kunne udføre alt det som Gud kalder til, nemlig at advare byerne, må hans tjenere søge at fordele arbejdsstyrkerne viseligt. Ofte indvikles arbejdere, som kunne være en god styrke til offentlige møder, i andre opgaver, der ikke giver dem tid til aktiv prædikanttjeneste blandt folk. For at lede sagerne i de forskellige centre af vort værk, må dem med ansvar så vidt muligt bestræbe sig for at finde helligede mænd, som er blevet oplært i forretningserhvervet. Man må hele tiden passe på at ikke binde de mænd for nært til disse indflydelsesrige centre, som kunne gøre et større og vigtigere arbejde på den offentlige platform, ved at frembringe Guds ords sandheder for ikke-troende.—Review and Herald, 7.april, 1910.Eva 22.4

Det højeste kald—Den evangeliske virksomhed må på ingen måde forklejnes. Intet foretagende burde udføres på en sådan måde at forkyndelsen af ordet skulle blive betragtet som en underordnet sag. Det er den ikke. De, som nedvurderer forkyndervirksomheden nedvurderer Kristus. Forkyndervirksomheden i dens forskellige grene står højest iblandt alt arbejde og det bør fremholdes for ungdommen, at der findes ikke noget arbejde, der er mere velsignet af Gud, end den evangeliske forkyndelsesvirksomhed.Eva 23.1

Vore unge mænd bør ikke lade sig afskrække fra at træde ind i forkyndervirksomheden. Der er fare for, at nogle ved indbildninger vil blive draget bort fra den sti Gud byder dem at vandre på. Nogle er blevet opmuntret til at studere medicin, som burde have beredt sig til at træde ind i forkyndervirksomheden.—Vidnesbyrdene bd. 6, s. 411. (1900)Eva 23.2

Unge overtager bannerføringen—Bannerførere falder bort, og unge mænd må beredes til at fylde de pladser som bliver tomme, for at budskabet må kunne forkyndes. Den aggressive kamp må udvides. De som er i besiddelse af ungdom og styrke, må rejse ud til jordens mørke steder for at kalde fortabte sjæle til omvendelse.—Evangeliets tjenere s. 104 (n 75). (1915)Eva 23.3

At berede sig hurtigt til tjeneste—Vore skoler er blevet oprettet af Herren, og hvis de føres i overensstemmelse med hans hensigt, vil de unge, som sendes til dem, hurtigt beredes til at gå ind i forskellige linier i missionsarbejdet. Nogle vil oplæres til at indtage marken som missionssygehjælpere, nogle som kolportørere, nogle som evangelister, nogle som lærere og nogle som evangelietjenere.—Brev 113, 1903.Eva 23.4

Lær dem at udføre evangelisk arbejde—Herren kalder dem som er på vore sanatorier, forlag og skoler til at lære de unge at gøre evangelisk arbejde. Vor tid og vore kræfter må ikke bruges så meget på at oprette sanatorier, levnesmiddelforretninger og restauranter så andre linier i værket forsømmes. Unge mænd og kvinder som burde involveres i prædikanttjenesten, bibelarbejdet og i kolportagen bør ikke bindes i mekaniske sysler.—Review and Herald, 16.maj, 1912.Eva 24.1

Kaldet til unge mænd—Hvor er de mænd som vil gå frem til arbejdet, stole helt på Gud, parat til at udføre det og vove det? Gud kalder: “Søn, gå i dag ud i min vingård.” Gud vil gøre nutidens unge mænd til himlens udvalgte gemmesteder, der skal overbringe folk sandheden, i modsætning til vildfarelse og overtro, hvis de vil give sig selv til ham. Måtte Gud vælte byrden på stærke unge mænd, som har hans ord bundet i dem og som vil give sandheden til andre.—Manuskrift 134, 1898.Eva 24.2

Mænd som ikke vil trække sig tilbage—Gud kalder helligede arbejdere, som vil være oprigtige over for Ham—ydmyge mænd som ser behovet for evangelisk arbejde og ikke trækker sig tilbage, men udfører dagens arbejde trofast, stoler på at Gud vil hjælpe og styrke dem i enhver nødsituation. De som elsker og frygter Gud skal tage budskabet op. Læg ikke jeres byrde på nogen konferens. Gå frem og frembring, som evangelister, et “der står skrevet” på en ydmyg måde.—Brev 43, 1905.Eva 24.3