Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents

Evangelisering

 - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Spørge- og forhørsmøder

    Kalde interesserede til et eftermøde—Den prøvende sandhed for denne tid skal gøres kendt, og vi skal i det hele taget, arbejde. Efter at advarselsbudskabet er givet, så lad dem som er særlig interesserede, selv kalde sig hen til teltet, og der arbejde for deres omvendelse. Den arbejdsmetode er missionsarbejde af den højeste karat.—Brev 86, 1900.Eva 151.3

    Lær hvordan man bliver kristne—Jeg ønsker at du skal forstå dette punkt klart, at sjæle holdes fra at adlyde sandheden ved forvirrede tanker, og også fordi de ikke ved hvordan de overgiver deres vilje og deres sindelag til Jesus. De mangler særlig undervisning i, hvordan de bliver kristne. Det arbejde der gøres for Kristus i verden gøres ikke i store gerninger og fantastiske bedrifter. Dette kommer kun når der er brug for det. Men det mest succesrige arbejde er det som holder selvet mest muligt ude af øjesyn. Det er arbejdet, med at give linje på linje og forskrift på forskrift, lidt her og lidt der; komme i nær forståelse med menneskehjerter. Dette er den tjeneste der gøres for Jesus Kristus der vil blive anerkendt på den sidste dag.—Brev 48, 1886.Eva 152.1

    Kom tæt på folk i samtalen derefter—Der må passes på, at ikke gå for hurtigt fra pointe til pointe. Giv korte lektier, og ofte. . . . Efter at du har åbnet sandhedens dyrebare guldgruber for folk, er der stadig et stort arbejde at gøre for dem, som er blevet interesseret i de præsenterede emner.Eva 152.2

    Efter en kort prædiken, så vend om mod folk, og giv alle en anledning som ønsker det, at blive der til en samtale derefter, eller bibelklasser, hvor de kan stille spørgsmål over ting der bebyrder dem. Du vil finde stor succes ved at komme tæt på folk i disse bibellektier. Medarbejdere som arbejder i forbindelse med præster bør anstrenge sig særlig tålmodigt og velvilligt for at lede udspørgeren til en sandhedsforståelse.Eva 152.3

    Hvis I ikke har mere end een til at undervise, vil denne ene, om han er helt overbevist, sprede lys til andre. Disse prøvende sandheder er af så stor betydning at de må præsenteres igen og igen, og indprentes på tilhørernes sind.—Særlige vidnesbyrd Series A, No. 7, s. 7. (1874)Eva 152.4

    En anledning til at stille spørgsmål—Hvor det praktisk lader sig gøre, skulle hvert vigtigt foredrag efterfølges af et bibelstudium. Her kan man anvende de punkter som har været fremholdt, der kan stilles spørgsmål og rigtige anskuelser indprentes. Der bør anvendes mere tid til tålmodig undervisning for folket og gives dem anledning til at udtale sig. Det er undervisning menneskene trænger til, linje på linje og forskrift for forskrift.Eva 153.1

    Der bør holdes særskilte møder for dem som er i færd med at fatte interesse for de fremholdte sandheder og som behøver undervisning. Til disse møder skulle man indbyde folk og alle, både troende og vantro, bør få anledning til at stille spørgsmål om punkter som de ikke forstår. Giv alle en anledning til at omtale deres vanskeligheder; for vanskeligheder vil de møde. Giv dem anledning til at se at der i alle prædikener og i alle bibelstudier påvises et tydeligt “Så siger Herren” for hvert punkt i den tro og de lærdomme vi fremholder.Eva 153.2

    Dette var Kristi undervisningsmetode. Folket spurgte om meningen med det, han sagde til dem. Han var altid rede til at forklare sine ord for dem, der ydmygt søgte efter lys. Men Kristus opmuntrede ikke til kritik eller kværulering og det må vi heller ikke. Hvis nogen forsøger at fremprovokere en diskussion om et omstridt trospunkt, så sig blot, at mødet ikke er berammet til det formål.Eva 153.3

    Hvis du besvarer spørgsmål, må du sikre dig, at tilhørerne har forstået og anerkendt, at det er besvaret. Forlad ikke emnet ved at sige, at de kan gentage spørgsmålet en anden gang. Prøv dig frem og få fornemmelsen af, hvad du har opnået.Eva 153.4

    Til sådanne møder kan dem som forstår budskabet, stille spørgsmål som vil bringe lys over sandhedspunkter. Men nogle kan ikke have visdom til dette. Når nogen stiller nogle spørgsmål, der kun forvirrer og sår tvivlens frø, bør de få råd om at afholde sig fra sådanne spørgsmål. Vi må lære hvornår vi skal tale og hvornår vi skal tie, lære at så troens frø og sende lys, ikke mørke.—Vidnesbyrdene bd. 6, s. 68, 69. (1900)Eva 153.5

    Inddrag folk med spørgsmål—Begynd på en frisk efter at have holdt en kort tale, så du kan give bibellæsninger efter de punkter du har talt over. Inddrag folk med spørgsmål. Kom direkte til dine tilhørers hjerter, tilskynd dem til at bringe deres problemer til dig, så du kan forklare de skriftsteder som de ikke forstår.—Brev 8, 1895.Eva 154.1

    En pointe der dækker det hele—Hvor end Herren har et særligt arbejde at gøre blandt folk, når Han vil vække deres sind til at betragte vitale sandheder, vil Satan arbejde på at adsprede tankerne og ved at indføre punkter af mindre betydning, så at han kan skabe spørgsmål om doktrinerne, der ikke er afgørende for forståelsen for den aktuelle pointe, og derved bringe splid ind og bortlede opmærksomheden fra det essentielle punkt. Når dette sker, arbejder Herren på at gøre indtryk på menneskers hjerter, om det nødvendige for deres frelse. Hvis Satan da kan drage tankerne bort fra nogle uvæsentlige spørgsmål, og får folk til at splitte sig på nogle mindre væsentlige pointer, så deres hjerter er barrikaderet mod lyset og sandheden, så jubler han i ondskabsfuld triumf.—Review and Herald, 18.okt. 1892.Eva 154.2

    Kamplyst rejses, overbevisningen holdes nede—Satan arbejder hele tide på at adsprede tankerne med jordiske ting, så at sandheden kan miste sin kraft på hjertet; og så vil der ikke være vækst, ingen fremgang fra en let kundskab, til større lys og kundskab. Medmindre Kristi efterfølgere hele tiden oprøres til at praktisere sandheden, vil de ikke helliges gennem den. Tvivl, spekulationer, og sager der ikke har vital betydning vil besætte sindet, og blive genstand for samtale, og så vil det blive til en strid om ord, og bringe forskellige anskuelser, om punkter der ikke er livsvigtige eller essentielle. . . . .Eva 154.3

    Medarbejderen for Gud må være klog nok til at se fjendens plan, og nægte at lade sig forføre og splitte. Omvendelsen hos hans tilhøreres sjæle må være til byrde for hans arbejde, og han må holde stridighederne ude, og forkynde Guds ord. . . . .Eva 155.1

    Satans særlige bedrageriske værk har været at fremprovokere stridigheder, så der kommer strid om ord til ingen nytte. Han vil vide at dette vil optage tankevirksomhed og tid. Det rejser stridigheder, og dæmper overbevisningen, i manges sind, drager dem til forskellige opfattelser, anklager og fordomme, som lukker døren til sandheden.—Review and Herald, 11. sep. 1888.Eva 155.2

    Bede med dem som overbevises—Lad prædikanter og evangelister få flere anledninger til alvorlig bøn med dem, som er overbevist ved sandheden. Husk at Kristus altid er hos jer. Herren viser beredvilligt sin nåde på dyrebarest måde, til at styrke og opmuntre, den oprigtige og ydmyge medarbejder.—Manuskrift 78, 1900.Eva 155.3

    Hjælp til den rådvilde—Mange som kommer til mødet er trætte og byrdebetyngede. De føler sig ikke sikre i deres religiøse liv. Disse, som er trængte og mangler hvile i ånd, bør have anledning til at finde hjælp. Efter en prædiken bør de—som ønsker at følge Kristus—indbydes til at markere deres ønske.Eva 155.4

    Indbyd alle, som ikke er mættede, at de beredes til Kristi komme og alle som føler sig bebyrdede og nedtyngede, til at selv komme frem. Lad dem, som er åndeligsindede, tale med disse sjæle. Benyt megen tid til bøn og grundig undersøgelse af bibelen. Lad alle tilegne sig troens virkelige grundsætninger i deres egen erfaring, ved at tro på, at Helligånden vil blive tildelt dem, fordi de virkelig hungrer og tørster efter retfærdighed. Vis dem, hvordan de overgiver sig til Gud, hvordan de finder troen og hvordan de kan gøre krav på løfterne. Giv udtryk for Guds dybe kærlighed ved opmuntring og forbøn.—Vidnesbyrdene bd. 6, s. 65. (1900)Eva 156.1

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents