Musikerne

Dem som har hjertet med—I arbejdet for at vinde sjæle må Herrens sendebud ikke efterligne verdens metoder. Ved møderne må de ikke stole på verdslige sangere og sceneriske fremvisninger til at vække interesse. Hvorledes kan man vente at de, som slet ingen interesse har for Guds ord og som aldrig har læst skriften med ønsket om at lære sandheden at kende, skal kunne synge med forstand og være påvirket af Guds Ånd? Hvorledes kan de fatte ordets betydning i åndelige sange? Hvorledes kan det himmelske kor stemme i med en musik, som blot er en tom form?—Vidnesbyrdene bd. 9, s. 143. (1909)Eva 508.4

Kun en liflig og enkel sang—Hvordan kan Gud forherliges når I bruger jeres sangtalenter på et verdsligt kor, som synger for penge? Min bror, ser du disse ting i et rigtigt lys, vil du til dine møder kun have en liflig og enkel sang, og du vil bede hele forsamlingen om at stemme med i sangen. Hvad nu hvis der iblandt de tilstedeværende er nogle, som har mindre musikalske stemmer end andre har. Når sangen er sådan at englene kan stemme i med sangerne, får mennesker indtrykket af at uhelligede læber ikke kan gør det.—brev 190, 1902.Eva 509.1

Verdslige musikanter—Indlej ikke verdslige musikanter, hvis dette kan undgås. Saml sangere som vil synge med ånd og også med forståelse. Den ekstra glans som du nogen gange gør, medfører unødige omkostninger, som brødrene ikke behøver at bruge midler på, og du vil finde ud af at de ikke-troende om nogen tid ikke vil give penge til dette.—brev 51, 1902.Eva 509.2

Acceptere den musik der tilbydes—Sangmøderne må ikke forsømmes. Gud kan forherliges ved denne aktivitet. Og når sangerne gør deres tjeneste, så vil dette blive accepteret. Men der bør ikke bruges penge på at leje sangere. Ofte har sang af enkle salmer en virkning på menigheden som et sangkor ikke har, uanset hvor dygtigt dette kor er.—brev 49, 1902.Eva 509.3

Musik der forhåner Gud—Store opvisninger er ikke religion eller helligende. Det er ikke mere forhånende i Guds øjne end instrumentalmusik er, når dem der tager del deri ikke er helliget, og ikke gør samklang i deres hjerter med Herren. Det offer der er lifligt og antageligt i Guds øjne, er et ydmyget hjerte i selvfornægtelse, og løfte korset og følge Jesus.Eva 510.1

Nu har vi ikke tid til de ting der, blot behager sanserne. Den grundige hjerteransagelse forsømmes. Vi behøver at drage nær til Gud med tårer og hjertebrudt bekendelse, så han kan drage nær til os.—Review and Herald, 14. nov. 1899.Eva 510.2

Gud forherliget—Gud forherliges ved lovprisende sange fra at rent hjerte fyldt med kærlighed og helligelse til ham.—Vidnesbyrdene bd. 1, s. 509. (1867)Eva 510.3