Afgudsdyrkelse i bund og grund

Afgudsdyrkelse i bund og grund.

Under Moses fravær gjorde menigheden under Arons forlangne sig guder til at gå foran sig og lede dem tilbage til Ægypten. Dette var en forhånelse over for deres første leder, den ubegrænsede Guds søn. Kun nogle få uger før, havde de stået skælvende i ærefrygt og rædsel foran bjerget og lyttet til Herrens ord: “Du må ikke have andre guder end mig.” Den herlighed som helligede bjerget da røsten blev hørt og som rystede bjerget i dets grundvold, svævede stadig i menighedens øjne; men hebræerne vendte deres øjne væk og bad om andre guder. Moses, deres synlige leder, var i samtale med Gud på bjerget. De glemte Guds løfte og advarsel: “Se, jeg sender en engel foran dig for at vogte dig undervejs og føre dig til det sted, jeg har beredt. Tag dig vel i vare for ham og adlyd ham; vær ikke genstridig imod ham, thi han skal ikke tilgive eders overtrædelser, efterdi mit navn er i ham.”VM3 339.4

Hebræerne var ubarmhjertigt vantroende og i bund og grund utaknemmelige i deres ugudelige anmodning: “Kom og lav os en gud, som kan drage foran os.” Selvom Moses var fraværende, forblev Guds tilstedeværelse; de var ikke tilgivende. Mannaen fortsatte med at falde og de fik føde af en guddommelig hånd morgen og aften. Skystøtten om dagen og ildstøtten om natten tilkendegav Guds tilstedeværelse, som var et levende mindesmærke for dem. Den guddommelige tilstedeværelse var ikke afhængig af Moses tilstedeværelse. Men på det tidspunkt da han gik i forbøn for Herren for sit folk, styrtede folket sig i skammelig vildfarelse, i overtrædelse af den lov der fornylig blev overbragt så prægtigt.VM3 340.1

Her ser vi Arons svaghed. Havde han stået med sand moralsk frimodighed og irettesat anførerne for denne skændige anmodning, ville hans belejlige ord have reddet det frygtelige frafald. Men hans ønske for at være populær for menigheden og hans frygt for at pådrage sig deres mishag, fik ham som kujon til at ofre hebræernes troskab på dette afgørende øjeblik. Han rejste et alter, gjorde et udskåret billede og bekendtgjorde en dag hvor dette billede skulle helliges som en genstand for gudsdyrkelse og hele Israel skulle kundgøres: Disse skal være guderne som ledte jer ud af Ægypten. Imedens bjergtoppen stadig var oplyst af Guds herlighed, var han i ro vidne til munterheden og dansen til dette sanseløse afbillede; og Moses sendes ned fra bjerget af Herren for at irettesætte folket. Men Moses ville ikke indvilge i at forlade bjerget for hans bønner for Israels bedste blev hørt og hans bøn at Gud ville tilgive dem blev tilstået.VM3 340.2