Ledelse

LEDELSE
VM3 492.1

Bror A, den erfaring med ledelse du fik for to år siden var yderst nødvendig for dig. Du har haft meget markerende, bestemte syn om den personlige selvstændighed og retten til privat dømmekraft. Disse synspunkter fører du til yderligheder. Du argumenterer med at du selv må have lys og beviser om hvad din opgave er.VM3 492.2

Jeg er blevet vist at intet menneskes dømmekraft bør omgive nogen. Men når generalkonferensens dømmekraft, som er den højeste autoritet som Gud har på jorden, udøves, må den private uafhængighed og private bedømmelse ikke fastholdes, men blive omgjort. Din vildfarelse fastholdt hårdnakket din private bedømmelse af din pligt over for den højeste autoritets røst som Gud har på jorden. Efter at du selv har taget dig tid og efter at arbejdet er blevet forhindret så meget af dine forsinkelser, kom du til Battle Creek som svar på generalkonferensens gentagende og indtrængende kald. Du holdt meget på at du havde gjort det rigtige ved at følge din egen pligtsopfattelse. Du betragtede det som en dyd at hårdnakket fastholde din selvstændige holdning. Du synes ikke at have en god fornemmelse af den styrke som Gud har givet sin menighed når generalkonferensen taler. Du mente at for at besvare det kald du fik fra generelkonferensen ville du være underlagt et menneskes dømmekraft. Som følge deraf viste du en selvstændighed, en fast, viljekraftig ånd, som var helt forkert.VM3 492.3

Gud gav dig en dyrebar erfaring på et tidspunkt som var godt for dig og som forøgede din succes som en Kristi tjener. Din stolte, ubøjelige vilje blev underkuet. Du fik en virkelig omvendelse. Dette fører til eftertanke og dit standpunkt overfor ledelsen ændres. Dine principper med hensyn til ledelse er rigtige, men du gør ikke rigtig anvendelse af dem. Hvis du lod styrken i menigheden, generalkonferensens stemme og dømmekraft, være på det sted du har givet min mand, kunne der så ikke findes nogen fejl i dit standpunkt. Men du gør stærkt fejl ved at give et menneskes sind og dømmekraft den autoritet og indflydelse som Gud har anbragt i sin menighed i generalkonferensens dømmekraft og stemme.VM3 493.1

Når denne magt som Gud har sat i menigheden betros et menneske og han er indsat med myndighed til at være dommer for andre, så er den sande bibelorden forandret. Satans anstrengelser på et sådant menneskesind ville være det mest listige og nogen gange overvældende, fordi han tror at han gennem dette menneske kan påvirke mange andre. Dit standpunkt over for ledelsen er korrekt, hvis du giver det til den højest organiserede myndighed i menigheden som du har givet til et menneske. Gud har aldrig tænkt sig at hans værk skulle have et menneskes tankepræg og et menneskes dømmekraft.VM3 493.2

Hovedårsagen til hvorfor brødrene B og C nu er mangelfulde i den erfaring de burde have er fordi de ikke har været selvhjulpne. De har undgået ansvar, for derved ville deres mangelfuldhed være bragt frem til lyset. De har været for ivrige til at få min mand til at lede og bære ansvar og har ladet ham tænke og dømme for dem. Disse brødre er svage hvor de burde være stærke. De har ikke vovet at følge deres egen selvstændige dømmekraft, af frygt for at de kunne gøre fejltagelser og blive bebrejdet for det, medens de har været lette at friste og de har gjort min mand ansvarlig, hvis de troede de kunne se han havde begået fejl. De har ikke løftet byrder sammen med ham. De har hele tiden henvist til min mand, ladet ham bære ansvar som de skulle have delt med ham, indtil de blev svage i disse egenskaber hvor de ellers burde være stærke. De er svage i moralsk styrke skønt de kunne være kæmper, udrustet til at stå som grundpiller i Guds sag.VM3 493.3

Disse brødre har ikke selvtillid, eller tillid til at Gud faktisk vil lede dem hvis de følger det lys han har givet dem. Gud har aldrig haft i sinde at særke selvstændige mænd med stor intelligens skulle klamre sig til andre efter støtte som efeuen klynger sig til egetræet. Alle vanskeligheder, al tilbagegang og de skuffelser som Guds tjenere vil møde i aktivt arbejde vil kun styrke deres karakterdannelse. Ved at bringe deres sindskræfter i brug, vil de hindringer de møder vise sig at være positive velsignelser for dem. De vil vinde mental og åndelig muskelstyrke til at bruge ved vigtige anledninger med de allerbedste resultater. De vil lære selvtillid og få tillid til deres egen erfaring at Gud virkelig fører og leder dem. Og idet de møder farer og har virkelige åndelige pinsler, er de nød til at meditere og må føle nødvendigheden af bøn for at de må handle forstandigt og arbejde på at gøre fremskridt i Guds sag. De finder at kamp og forviklinger kræver trosudøvelse og tillid til Gud og kræver fasthed som udvikler styrke. Nye nødvendige behov dukker hele tiden frem ved nye metoder og midler som er nødvendige for at imødekomme nye situationer. Evner vækkes til brug som ville ligge og slumre hvis det ikke var for de påtrængende behov i Guds værk. Dette giver forskellige erfaringer, så at der ikke vil være brug for mænd med kun een tanke og for dem som kun er halvt udviklede.VM3 494.1

Mennesker med magt og styrke i denne sag, som Gud vil bruge til sin ære, er dem som er blevet modarbejdet, bremset og forpurret i deres planer. Brødrene B og C kunne have vendt deres egne fiaskoer til vigtige sejre; men i stedet for dette, har de undgået ansvar, som kunne have gjort fejltagelser mulige. Disse værdifulde brødre har ikke fået den uddannelse, som styrkes ved erfaring og som læsning og studie og andre fortrin aldrig kunne give dem.VM3 494.2

Du, bror A, har haft styrke til at bære nogle ansvar. Gud har accepteret dit energiske arbejde og velsignet dine bestræbelser. Du har gjort nogle fejltagelser, men på grund af nogle fiaskoer burde du på ingen måde fejlvurdere dine evner heller ikke have mistillid til den styrke som du kan finde hos Gud. Du har ikke været villig og rede til at påtage dig ansvar. Du er af naturen tilbøjelig til at undgå dem og vælge en nemmere standpunkt, at optage tankerne der hvor det ikke er livsnødvendigt. Du gør en fejltagelse ved at stole på at min mand siger hvad der skal gøres. Dette er ikke det arbejde Gud har givet min mand. Du burde finde ud af hvad der skal gøres og selv løfte de ubehagelige byrder. Gud vil velsigne dig i dette. Du må bære byrder i forbindelse med Guds arbejde efter din bedste bedømmelse. Men du må vejledes, for at din dømmekraft ikke skal påvirkes af andres meninger. Hvis det er tydeligt at du har gjort fejltagelser, er det dit privilegium at vende disse fejltagelser til sejre og undgå det samme i fremtiden. Bliver du fortalt hvad du skal gøre vil du aldrig få den nødvendige erfaring til nogen betydningsfuld stilling.VM3 495.1

Det samme gælder alle som står i forskellige betroede stillinger i de forskellige kontorer i Battle Creek. De skal ikke overtales eller forkæles eller hjælpes for enhver pris, for dette vil ikke gøre dem duelige for betydningsfulde stillinger. Det er hindringer som gør mennesker stærke. Det er ikke hjælp, men vanskeligheder, konflikter, afvisninger der gør mennesker til moralsk støtte. For megen bekvemmelighed og ansvarsfritagelse har gjort dem til svæklinge og dværge som burde være ansvarlige mænd med moralsk kraft og stærk åndelig musklestyrke.VM3 495.2

Mennesker, som burde være lige så oprigtige i enhver nødsituation ligesom kompasnålen til polen, er blevet ueffektive og beskytte sig ikke imod kritik og undgår ansvar af frygt for at lide nederlag. Mennesker med stor forstand er babyer i det disciplinære fordi de er kujoner når det gælder at tage og bære de byrder som de burde. De forsømmer at dygtiggøre sig. De har for længe stolet på at et menneske planlægger for dem og på at han tænker det som de i højeste grad selv er i stand til at gøre for Guds sag. Mentale ufuldkommenheder møder os ved ethvert punkt. Mennesker som er tilfredse med at lade andre planlægge for sig og tænke for dem er ikke helt udviklede. Hvis de var overladt til at planlægge for sig selv ville de findes kloge, nøje-beregnende mennesker. Men når de bringes i forbindelse med Guds sag, er det en helt anden ting for dem; de mister næsten helt denne evne. De er tilfredse med at forblive så inkompetente og ineffektive så andre må gøre planlægningsarbejdet og tænke meget for dem. Nogle mennesker viser sig at være helt uduelige til at bane sig sin egen sti. Skal de altid stole på at andre gør deres planlæningsarbejde og deres bestræbelse og de skal være sind og dømmekraft for dem? Gud skammer sig over sådanne soldater. Han æres ikke ved deres deltagelse i hans værk, når de blot er maskiner.VM3 495.3

[Der er behov for selvstændige mænd som er alvorlige i deres bestræbelser, ikke mænd som er påvirkelige som kit. De som ønsker deres arbejde skal være lagt til rette for deres hænder og som ønsker at være nøjagtig skikkede til en gerning uden det besvær at skulle tilpasse sig eller oplæres, er ikke de mænd som Gud kalder til at virke i hans sag. En som ikke kan tillempe sine evner næsten efter hvilken som helst plads når forholdene kræver det, er ikke den mand vor tid behøver. De mænd som Gud vil knytte til sit værk, er ikke slappe mænd med sceneskræk, som hverken ejer muskelkraft eller moralsk karakterstyrke.] Det er kun ved fortsat og udholdende arbejde at mennesker kan disciplineres til at bære en del i Guds arbejde. Disse mænd burde ikke miste modet hvis omstændighederne og omgivelserne er de mest ugunstige. De bør ikke opgive deres mål som en komplet fiasko før de er overbevist ud over al tvivl at de ikke kan gøre meget for Guds ære og for sjæles gode.VM3 496.1

[Der er fine mænd som smigrer sig med at de kunne urette noget stort og godt hvis de bare var stillet under andre forhold, mens de på samme tid ikke gør brug af de evner som de allerede har, ved at virke i de stillinger Forsynet har anvist dem.] Mennesket kan danne sine forhold, men forholdene kan aldrig danne mennesket. Mennesket bør gribe forholdene som redskaber der kan arbejdes med. Det bør mestre forholdene, men bør aldrig lade forholdene mestre ham. [Personlig selvstændighed og personlig kraft er de egenskaber som nu behøves. Han behøver ikke at give slip på sin individuelle karakter, men den bør tilpasses, forædles og højnes. Evangeliets tjenere side 96]VM3 496.2

Jeg er blevet vist at det er min mands opgave at fralægge sig ansvar som andre ville være glade for at han bar fordi det fritager dem fra mange vanskeligheder. Min mands hurtige dømmekraft og klare skapsindighed, som han har fået ved oplæring og arbejde, har ledt ham til at påtage sig mange byrder som andre burde have båret.VM3 497.1

Bror A, du er for langsom. Du burde opelske de modsatte egenskaber [Guds sag kræver mænd som kan se hurtig og handle øjeblikkelig og med kraft i rette tid. Dersom du standser for at måle enhver vanskelighed og veje enhver forvikling som du møder, så vil du kun udrette lidt. Hindringer og vanskeligheder vil du støde på hvor du vender dig hen og disse må du med et fast forsæt bestemmer at overvinde, for i modsat fald vil de overvinde dig.VM3 497.2

Somme tider vil man i forbindelse med Guds værk stå overfor forskellige fremgangsmåder og formål som man synes kan være lige anvendelige og netop her er den skarpeste skønsomhed påkrævet. Og dersom noget bliver gjort for at gennemføre formålet, så må det gøres i det belejlige øjeblik. Den mindste antydning i vægtskålens bevægelse bør bemærkes og afgøre sagen øjeblikkelig. Langvarig forhandling trætter englene. Selv det at der undertiden bliver taget en urigtig beslutning, er mere undskyldning end stadig at indtage et vaklende standpunkt, nære betænkelighed og snart helle til den ene side og snart til den anden. Denne betænkelighed og tvivlrådighed er årsag til mere forvikling og elendighed end at der undertiden handles for hurtigt.VM3 497.3

Det er blevet vist mig at det i de største sejre og i de frygteligste nederlag har drejet sig om minutter. Gud kræver punktlighed i handling. Forhandling, tvivl, betænkelighed og ubeslutsomhed giver ofte fjenden ethvert fortrin.] Min bror, du behøver at forny dig. [At fastsætte en bestemt tid til dette og hint kan ofte betyde meget til fordel for sandheden. Sejre forspildes ofte ved udsættelse. Der vil indtræffe kriser i Guds sag. Punktlig og beslutsom handling i rette tid vil bringe herlige sejre, mens udsættelse og forsømmelse vil medføre store tab og afgjort påføre Gud vanære. Hurtigere bevægelser i det kritiske øjeblik vil ofte afvæbne fjenden og han lider skuffelse og nederlag, for han havde ventet at få tid til at lægge planer og virke med list. samme side 96-97]VM3 497.4

Gud ønsker mennesker tilknyttet sit arbejde i Battle Creek hvis dømmekraft er lige ved hånden, som kan, når det er nødvendigt, handle lynhurtigt. [I vanskelighedens og farens stund er den største punktlighed afgjort nødvendig. Alle planer kan være lagt vel til rette for opnåelsen af visse formål, men alligevel kan en meget kortvarig udsættelse medføre at forholdene fuldstændig forandres og de store mål som kunne have være nået, går tabt som følge af mangel på hurtig forudseenhed og punktlig handling. Meget kan gøres for at opøve sindet til at overvinde dorskhed. Det er tider hvor varsomhed og meget overvejelse er nødvendig; overilelse ville være dårskab. Men også her er meget gået tabt ved for stor betænkelighed. Til en vis grad er forsigtighed nødvendig, men betænkelighed og en egoistisk politik (hesitancy and policy) har ved specielle anledninger ført til større ulykke end et fejlgreb i overilelse ville have gjort. samme side 97]VM3 498.1

Min bror, du må opelske hurtighed. Væk med din nølende måde. Du er langsom og forsømmer at gribe fat i arbejdet og udrette det. Du må komme ud af denne snævre arbejdsmåde, for det er af en forkert orden. Imedens vantro tager fat i din sjæl, er dit arbejde af en så ubeslutsom, haltende og afvejende art at du ikke selv udretter noget og forhindrer andre i at gøre noget. Du har lige interesse nok til at se vanskeligheder og skabe tvivl, men har ikke interesse eller mod til at overvinde vanskeligheder eller fordrive tvivl. Ved sådanne stunder behøver du at overgive dig til Gud. Du behøver karakterstyrke og mindre hårdnakkethed og en mindre fast vilje. Denne langsommelighed, denne træghed, er en af de største mangler i din karakter og står i vejen for din brugbarhed.VM3 498.2

Dine langsomme beslutningsudfærgelser i forbindelse med Guds sag og arbejde er nogen gange smertelig. Det er ikke helt nødvendig. Raske og beslutsomme handlinger kan udrette gode resultater. Du er i almindelighed villig til at arbejde når du føler det sådan, hurtig til at handle når du kan se klart hvad der skal gøres; men du er ikke til den nytte for sagen som du kunne være hvis du var rask og beslutsom i det kritiske øjeblik og ville overvinde ubeslutsomhedens og udskydelsens vane som viser sig i din karakter og som har forhalet Guds værk meget. Denne mangel, vil, medmindre den overvindes, vise sig, i tilfælde af krise, som katastrofal for sagen og skæbnesvanger for din egen sjæl. Punktlighed og beslutsom handling på rette tidspunkt må være påkrævet, for du har ikke disse kvaliteter. Ved nationers krige og slag vindes der ofte mere ved en god ledelse ved omgående handling end ved et alvorligt sammenstød med fjenden.VM3 499.1

Evnen at gøre hurtige forretninger og alligevel gøre dem grundigt, er en stor erhvervelse. Min bror, du har virkelig følt at din forsigtige nølende fremgangsmåde var prisværdig, snarere en dyd end en fejl. Men ud fra det Herren har vist mig i dette, har disse træge bevægelser fra din side forhindret Guds værk meget og fået mange ting til at ligge ugjorte som retfærdigvis burde være gjort hurtigere. Det vil nu være svært for dig at gøre de forandringer som Gud forlanger at du skal gøre, fordi det var svært for dig at handle punktlig og hurtig da du var ung. Da karakteren blev dannet, blev vanerne fastsat og de mentale og moralske anlæg er blevet fastere, det er sværest at lære forkerte vaner om, til at blive hurtigere. Du burde erkende værdien af tid. Du har ingen undskyldning for at forlade det vigtigste, skønt ubehagelige arbejde. Du håber at du bliver fri for det, eller du tror at det vil blive mindre ubehagelig, skønt du bruger din tid på behagelige ting der ikke belaster så meget. Du bør først gøre det arbejde som skal gøres og som har med sagens livsvigtige interesser at gøre og kun tage de mindre betydningsfulde sager op efter at det vigtige er gjort. Punktlighed og beslutsomhed i Guds sag og arbejde er yderst vigtig. Udskydelser er i virkeligheden nederlag. Minutterne er guld og bør udnyttes på allerbedste måde. Jordiske forhold og personlige interesser bør altid komme i anden række. Guds sag burde aldrig, i mindste detalje, komme til at lide, på grund af vore jordiske venner eller kæreste slægtninge.VM3 499.2

“Og han sagde til en anden: “Følg mig!” Men denne svarede: “Giv mig lov til først at gå hen og begrave min fader.” Men Jesus sagde til ham: “Lad de døde begrave deres døde; men gå du hen og forkynd Guds rige!” Der var også en anden, som sagde: “Jeg vil følge dig, Herre; men giv mig lov til først at sige farvel til dem hjemme.” Men Jesus svarede ham: “Ingen, som ser sig tilbage, efter at han har lagt sin hånd på ploven, er brugbar for Guds rige.”VM3 500.1

Ingen jordiske bånd, ingen jordiske hensyn, bør veje et øjeblik på vægen over for pligten over for Guds sag og arbejde. Jesus adskilte sin forbindelse fra alt for at frelse en falden verden og han forlanger en fuld og hel helligelse af os. Der skal gøres ofre for Guds sags interesser. De følelsesmæssige ofre er de stærkeste der forlanges af os; alligevel er det, i det hele taget, et lille offer. Du har masser af venner og hvis blot følelserne ofres, behøver du ikke at føle at du gør et meget stort offer. Lad ikke din hustru være blandt hedninger. Du er ikke kaldet til at træde på den brændende afrikanske ørken eller til at møde fanger og møde enhver prøvelse for hvert skridt. Vær forsigtig med hvordan du appellerer til din forståelse og lad medmenneskelige følelser og personlige hensyn blande sig med dine anstrengelser og arbejde for Guds sag. Han kræver uselvisk og villig tjeneste. Du kan yde dette og alligevel udføre alle dine pligter for din familie; men lad dette komme i anden række.VM3 500.2

Min mand og jeg selv har gjort fejltagelser ved at indvilge os i at påtage os ansvar, ansvar som andre godt kunne bære. Ved dette arbejdes begyndelse behøvedes et menneske til at foreslå, udføre med bestemthed og lede slaget mod vildfarelse og overvinde hindringer. Min mand bar den tungeste byrde og mødte den stærkeste modstand. Man da vi blev en hel organisation, blev adskillige mænd valgt til at virke i ansvarsbetyngede stillinger. Det var på tide at min mand ophørte med arbejde for flere personer og bære de tunge byrder. Dette arbejde påhvilede mere end en. Det er her hvor hans brødre har begået fejl ved at bede ham og ved selv at indvilge, stå under byrder og ansvar som han har båret alene i årevis. Han burde have lagt disse byrder ned for flere år siden og de burde være blevet delt mellem mænd der er valgt til at arbejde for det folk som tror den nærværende sandhed, hvis tanker og dømmekraft, Satan gerne ville have, blev styret af et menneskes tanker og et menneskes dømmekraft.VM3 500.3

Min mand har ofte været næsten alene om at se og føle Guds sags mangler og om at handle promte. Hans ledende brødre manglede ikke forstand, men de manglede en villighed til at stå i den position som min mand stod i. De har selvmodsigende nok ladet en paralytiker bære disse arbejdsbyrder og ansvar, som ingen af dem kunne udholde alene, med deres stærke nerver og faste muskler. Han har nogen gange brugt tydelig hårdhed og har talt for at vække anstød. Når han har set andre, som kunne dele hans byrder, undgå at påtage sig ansvar, har det bedrøvet ham til hjertet og han har talt impulsivt. Det er ikke Herren, men hans brødre der har sat ham i denne urimelige situation. Hans liv har kun været lidt bedre end en slags slaveri. De vedvarende prøvelser, den hærgende bekymring, det trættende hjernearbejde, er ikke blevet påskønnet af hans brødre. Han har ført et ubehageligt liv og han har forøget sin ulykke ved at beklage sig over hans medprædikanter som forsømte at gøre det som de kunne have gjort. Naturen er blevet overbelastet igen og igen. Da hans brødre fandt ud af at han lavede så meget, kom de ikke frem og tog deres del af ansvaret, men har været for villig til gøre ham ansvarlig for det hele. Du kom pænt frem for at bære ansvar da der ikke var andre som ville løfte dem. Hvis hans brødre i tjenesten havde opelsket en villighed til at løfte de byrder de burde have båret, ville min mand ikke have set og gjort så meget arbejde som behøvede at blive gjort og som han mente ikke måtte forsømmes.VM3 501.1

Gud har ikke ladet min mands liv ende skammeligt. Han har støttet ham. Men det menneske som udfører dobbelt arbejde, som propper to års arbejde ind i et år, brænder sit lys i begge ender. Der er stadig et arbejde til min mand at gøre som han burde have gjort for år tilbage. Han burde nu have mindre stridigheder, forvirring og ansvar i livet, kunne modnes, afhærdes og ophøjes i hans sidste alder. Han burde nu spare på sin styrke. Han burde ikke lade sagens ansvar hvile på sig så tungt mere, men bør stå frit, hvor hans brødres fordomme og onde anelser ikke vil forstyrre hans fred.VM3 502.1

Gud har ladet dyrebart sandhedslys skinne på sit ord og oplyse min mands sind. Han kan tilbagekaste lysstrålerne fra Jesu nærhed over andre ved hans forkyndelse og skrift. Men medens han tjener andre, gør forretninger for værket, har han, i stor grad, været frarøvet muligheden for at bruge sin pen og forkynde til folk.VM3 502.2

Han har følt at han var kaldet af Gud til at forsvare sandheden og irettesætte, nogen gange strengt, dem som ikke gjorde arbejdet retmæssigt. Presset af bekymringer og sygdommes plager har ofte kuldkastet ham i modløshed og han har nogen gange set sagerne i et overdrevent lys. Hans brødre udnyttede hans ord og hans hurtige arbejdsmåder, som har været i modsætning til deres langsomme arbejde og snæversynede planer. De har akkrediteret min mand motiver og følelser som ikke passer sig på ham. Den store modsætning mellem dem selv og ham synes at være lige som en afgrund; men denne kunne der let være slået bro over, hvis disse intelligente mennesker havde lagt deres udelte interesser og hele hjerte i opbyggelsesarbejdet og fremskyndet Guds dyrebare sag.VM3 502.3

Vi kunne udøve en stadig indflydelse på dette sted, arbejdets hoved, som ville fremhjælpe vore institutioners velstand. Men andres opførsel som ikke gør hvad de skal, som er genstand for fristelser og som, hvis deres løbebane krydses, vil reflektere over vore alvorligste anstrengelser for Guds sags fremgang, tvinger os til at søge andre steder hen, hvor vi kan arbejde under bedre forhold og med mindre fare for at blive nedbrudt under byrder. Gud har givet os stor frihed og kraft sammen med sit folk i Battle Creek. Da vi kom til dette sted sidste sommer, begyndte vort arbejde i alvor og det har fortsat siden da. Den ene vanskelighed har fulgt tæt efter den anden og fremkaldt et hårdt arbejde for at sætte tingene i orden.VM3 503.1

Da Herren viste at bror D kunne blive personen for dette sted, hvis han forblev ydmyg og stolede på Herrens styrke, gjorde Herren ikke et bommert og valgte det forkerte menneske. I en tid havde bror D en oprigtig interesse og handlede som en fader ved Helseinstituttet. Han blev selvophøjet, selvtilstrækkelig. Han handlede forkert. Han gav efter for fristelse. De undskyldninger som lederne gjorde, for ikke at gøre deres pligt, var helt forkerte. Deres foranderlige ansvarsfølelse over for bror og søster White mærket imod dem. De forsømte ganske enkelt deres pligt, fordi den var ubehagelig.VM3 503.2

Jeg så at der var brug for hjælp ved Stillehaveskysten. Men Gud ville ikke have os til at påtage os ansvar eller bære på forviklinger som tilfaldt andre. Vi kan stå som rådgivere og hjælpe dem ved vor indflydelse og vor dømmekraft. Vi kan gøre meget hvis vi ikke vil lade os forlede til at komme under byrden og bære den vægt som andre skulle bære og som det er vigtigt for dem at bære for at få den nødvendige erfaring. Vi har vigtige ting at skrive som folk har stærkt brug for. Vi har dyrebart lys over bibelsandheden som vil bør sige til folk.VM3 503.3

Jeg fik vist at Gud ikke have tænkt sig at min mand skulle bære de byrder han havde båret de sidste fem måneder. Arbejdsdelen i forbindelse med sagen fik lov til at falde over på ham. Dette har bragt forviklinger træthed og kraftig svaghed, som førte til modløshed og nedtrykthed. Fra sagens begyndelse har der været mangel på enstemmig handling fra hans brødres side. Hans brødre i tjeneste har elsket friheden. De har ikke båret de ansvar som de kunne og har ikke fået den erfaring, som kunne sætte dem i stand til at bestride de mest ansvarsbetyngende stillinger, som angår Guds nærværende sags vitale interesser. De har undskyldt deres pligtsforsømmelse med at de frygter tilbageslag senere.VM3 503.4

Den religion vi bekender os til er farvet med vore naturlige tilbøjeligheder og temperament. Derfor er det af største betydning at de svage punkter i vor karakter styrkes ved arbejde og at de stærke uheldige punkter svækkes ved at modarbejde dem og deri styrke de modsatte kvaliteter. Men nogle brødre har ikke gjort hvad de kunne og burde have gjort, som ellers ville give min mand tilstrækkelig mod og hjælp til at fortsætte med at bære nogle ansvar ved arbejdets hoved. Hans medarbejdere arbejder ikke selvstændigt, ser ikke hen til Gud efter lys og er deres egen opgave bevidst. De følger ikke Guds åbne forsyn op og rådfører sig ikke med hinanden om arbejdsplaner og forener deres planer og arbejdsmetoder.VM3 504.1

Siden vi kom til Michigan sidste sommer, har Herren på særlig måde velsignet min mands arbejde. Han er blevet støttet på den mest bemærkelsesværdige måde til at udføre det arbejde som der er så stor brug for. Havde dem som var sammen med ham været vågne til at se og forstå Guds sags mangler ved vort sidste Michigan lejrmøde, kunne de mange ugjorte ting være udrettet. Det mislykkedes at imødekomme den anlednings behov. Var bror A glad for at tjene Gud, vandre i lyset, rask til at se hvad der skulle gøres og udførte arbejdet i en hast, kunne vi nu være flere måneder længere fremme i vort arbejde og vi kunne for længe siden have arbejdet på at få trykkeriet til Stillehavskysten. Gud kan ikke forherliges ved at vi falder i det særlige mørke og bliver der under skyen. Lyset skinner, selvom vi ikke erkender dets velsignelse; men hvis vi er ihærdige for at komme til lyset og hvis vi går frem som om lyset skinnede, skal vi hurtig komme ud af mørket og finde os helt omgivet at lyset.VM3 504.2

Ved vore sidste lejrmøde kom Guds engle på en særlig måde med deres kraft for at oplyse, helbrede og velsigne både min mand og bror Waggoner. En værdifuld sejr blev der vundet som aldrig bør miste sin virkning. Jeg er blevet vist at Gud på den tydeligste måde havde givet min mand tegn på sin kærlighed og omsorg og også på hans nærende nåde. Han har taget hensyn til hans nidkærhed og helligelse til hans sag og arbejde. Dette bør altid føre til ydmyghed og taknemmelighed fra min mands side.VM3 505.1

Gud mangler beredvillige mennesker. Han vil have mennesker som, når der tages vigtige beslutninger, er lige så sande som kompasnålen, mennesker hvis særlige og personlige interesser opsluges, ligesom vor Frelser, i en stor interesse for sjæles frelse. Satan leger med menneskesindet, når han ellers kan komme til det; og han griber det på det tidspunkt og på det sted hvor mennesket kan gøre den bedste tjeneste for ham og den største skade for Guds sag. En forsømmelse af det vi kunne gøre og hvad Gud forlanger at vi skal gøre for hans sag, er en synd som ikke kan lindres med undskyldninger for omstændigheder eller vilkår, for Jesus har gjort tilvejebringelser for alle i enhver nødsituation.VM3 505.2

Min bror, ved at gøre Guds arbejde, vil du placeres i en masse forskellige situationer som vil kræve selvbeherskelse og selvkontrol, men som vil sætte dig i stand til at tilpasse dig til situationens omstændighed. Ved dette kan du handle ugenert. Du bør ikke vurdere dine evner for lavt til at gøre en del i livets forskellige partiske ting. Hvor du er klar over dine mangler, gå til arbejdet med det samme for at afhjælpe disse mangler. Stol ikke på at andre dækker dine mangler. Går du uanfægtet, som om det var selvfølgelighed, så vil din særlige opbygning altid forblive ved dette. Kurer dig selv alvorligt for disse mangler så du kan være fuldkommen i Jesus Kristus, ikke mangle noget.VM3 505.3

Hvis du danner dig for høje tanker om dig selv, vil du tro at dit arbejde er af større betydning end det virkelig er og du vil påberåbe dig personlig selvstændighed som grænser til hovmod. Hvis du går til den anden yderlighed og danner for små meninger om dig selv, vil du føle ringeagt og vil efterlade et indtryk af uværdighed som vil begrænse din indflydelse meget hvor du ellers kunne gøre godt. Du bør undgå begge yderligheder. Følelser bør ikke styre dig; omstændighederne bør ikke påvirke dig. Du kan danne dig din egen korrekte vurdering som kan vise sig at være en beskyttelse fra begge yderligheder. Du kan blive værdig uden en tom selvsikkerhed; du kan være nedladende og opgivende uden at ofte selv-respekt eller personlig selvstændighed og dit liv kan have stor betydning for dem i de højere såvel som dem i de lavere samfundslag.VM3 506.1

Bror A, nu er din fare at du bliver angrebet af rapporterne. Dit arbejde er helt afgjort praktisk, grundigt og gennemskærende. Du prøver folk i meget grundige prøver og strenge krav. Dette er til tider nødvendig; men dit arbejde bliver for meget af denne slags og vil miste sin kraft hvis det ikke blandes mere med Guds Ånds blødgørende, oplivende nåde. Du lader dine slægtninge og særlige venner påvirke dine planer og beslutninger. Du giver dem for hurtig tillid og indføjer deres synspunkter i din egne ideer og du ledes for ofte på vildspor. De behøver at blive vejledt. Familierne i ___ som er så nært beslægtet har fået en påvirkning. Din dømmekraft, dine følelser, dine synspunkter, påvirker dem og, efter tur, påvirker de dig; og en stærk strøm vil opstå der flyder i den forkerte retning med mindre du er helt ydmyg og fuldstændigt helliget Gud. Alle elementer i disse familieforbindelser er af naturen selvstændige og samvittighedsfulde og medmindre de styres på særlig måde af Guds Ånd, vil de gå til yderligheder.VM3 506.2

Lad dig aldrig påvirke af efterretninger. Bliv aldrig forledt til at påvirkes af dine dyrebareste slægtninge. Denne tid er kommet hvor den største visdom behøver at udvises imod Guds sag og arbejde. Dømmekraft behøves så man ved hvornår der skal tales og hvornår der skal ties. Din optræden kræver ofte forståelse skønt det var bedre at du ikke fik forståelse. Det er for alle en vigtig opgave at blive fortrolig med deres opføsel fra dag til dag og motiverne der ligger bag deres handlinger. De behøver at blive kendt med de særlige motiver som ligger til grund for de særlige handlinger. Enhver handling i deres liv bedømmes, ikke ud fra det ydre udseende, men ud fra motivet som styrede handlingen.VM3 506.3

Alle bør vogte følelserne, så Satan ikke vinder sejr over dem; for disse er vejene til sjælen. Vi kan være lige så strenge som vi vil når vi disciplinerer os, men vi må være meget forsigtige med ikke at skubbe andre mennesker ud i fortvivlelse. Nogle føler at bror White er alt for streng når han taler på en bestemt måde til enkeltpersoner og irettesætter efter hvad han mener er forkert hos dem. Han skal passe på med hans irettesættelser så de ikke kan svares igen; men nogle af dem som beklager sig over hans irettesættelsesmåde bruger det mest skærende, irettesættende, fordømmende sprog, men for planløst til at det kan siges til en forsamling og de føler at de er blevet lettet og har gjort et godt arbejde. Men Guds engle bifalder ikke altid et sådant arbejde. Hvis bror White får en person til at føle at han ikke gør det det rigtige, hvis han er for streng imod denne person og han må oplæres til at modificere sine metoder, til at blødgøre sig, hvor meget mere nødvendig er det så ikke for hans medpræster at se uoverensstemmelsen i at få en stor forsamling til at lide af skærende irettesættelser og stærke anklager, så den virkelig uskyldige må lide sammen med den skyldige.VM3 507.1

[Det er værre, langt værre, at lade følelserne komme til udtryk i en stor forsamling og skyde på alle og enhver, end at gå til de enkelte, der måtte have fejlet og irettesætte dem. Det anstødelige ved denne strenge, anmassende, fordømmende tale i en stor forsamling er af en så meget alvorligere art i Guds øjne, end det er at give en personlig, individuel irettesættelse, som antallet er større og kritikken mere vidtomfattende. Det er altid lettere at give følelserne udtryk i en forsamling, fordi der er mange til stede, end det er at gå til de fejlende og ansigt til ansigt åbent, oprigtigt og tydeligt tale om deres urigtige handlemåde. Men at bringe stærke følelser imod andre ind i Guds hus og lade alle de uskyldige såvel som de skyldige lide, er en arbejdsmåde, som Gud ikke bifalder og som gør skade i stedet for gavn.] Det har for ofte været tilfældet at kritiserende og anklagende prædikener er blevet givet menigheden. Disse opelsker ikke en kærlighedsånd hos brødrene. De har ikke tendens til at gøre dem åndelig sindede og lede dem til hellighed og himlen, men til en bitterhed i hjertet. Disse meget stærke prædikener som skærer et menneske helt i småstykker er nogen gange direkte nødvendige for at opvække og overbevise. Medmindre de bærer særlig præg af at være ledet af Guds Ånd, gør de langt mere skade end de kan gøre godt. [Vejl f menigh bd. 2 side 99]VM3 507.2

Jeg fik vist at min mands fremgangsmåde ikke har været fuldkommen. Han har nogen gange fejlet når han har knurret og givet for strenge irettesættelser. Men ud fra det jeg har set, har han ikke fejlet så meget i dette som så mange tror og som jeg nogen gange har frygtet. Job blev ikke forstået af sine venner. Han kaster deres bebrejdelser tilbage. Han viser dem at hvis de forsvarer Gud ved åbent at erklære deres tro på ham og deres syndsbekendelse, har han et meget dybere og mere grundigt kendskab til det end de nogen sinde har haft. “Besværlige trøstere er I til hobe!” er det svar han giver til deres kritik. “Også jeg”, siger Job “kunne tale som I, hvis I kun var i mit sted, føje mine ord imod jer og ryste på hovedet ad jer.” Men han erklærer at han ikke vil gøre dette. Men “styrke jer med min mund, ej spare på ynksomme ord!” siger han.VM3 508.1

Brødre og søstre, som er velhavende, men som har snævre opfattelser og kun ser på det ydre, kan forsøge at hjælpe med i ting som de ikke har nogen reel kendskab til. Deres begrænsede erfaring, kan ikke favne en sjæls følelser som er blevet tilskyndet af Guds Ånd. Følelser som er dybe og alvorlig er en uudsigelig kærlighed og interesse for Guds sag og for sjæle de aldrig har oplevet. Der er tale om mennesker, som har båret byrder i Guds sag som disse velhavende brødre og søstre aldrig selv har løftet.VM3 509.1

Nogle kortsynede, uerfarne venner kan ikke, med deres snævre synskreds, fatte ens følelser som har være i tæt harmoni med Kristi sjæl i forbindelse med andres frelse. Hans motiver misforstås og hans handlinger fejlbehandles af dem som ville være hans venner, indtil han, ligesom Job, sender den alvorlige bøn: Frels mig fra mine venner Gud tag selv Jobs sag i hænderne. Hans tålmodighed er blevet prøvet hårdt; men når Gud taler, ændres al hans pirrelighed. Den selvfordømmelse som han følte var nødvendig, for at stå sine venner imod, er ikke nødvendig over for Gud. Han vurderer aldrig forkert; han fejler aldrig. Herren siger til Job: “Omgjord som en mand dine lænder.” og Job hører aldrig så snart den guddommelige røst før han er bøjet ned i følelse for hans syndighed og han siger til Gud: “Jeg tager det derfor tilbage og angrer i støv og aske.”VM3 509.2

Da Gud havde talt, har min mand lyttet til hans røst; men at bære sine venners fordømmelse svar, som ikke synes at gøre nogen forskel, har været en stor prøvelse. Havde hans brødre stået under samme forhold og båret de ansvar som han har båret, med lige så lidt opmuntring og hjælp som han har fået, så ville de vide hvordan man støttede, trøstede, velsignede, uden at plage ham med genmæle og kritik som han på ingen måde fortjener.VM3 509.3