En appel til de unge

EN APPEL TIL DE UNGE
VM3 362.1

[Kære unge! Fra tid til anden har Herren givet mig advarende vidnesbyrd til jer. Han har givet jer opmuntring, dersom I ønsker at give ham jeres hjerters bedste og helligste hengivenhed. Idet disse advarsler på ny træder levende frem for mig, har jeg en følelse af jeres fare, som jeg ved, at I ikke føler. Skolen i Battle Creek samler mange unge mennesker af forskellig åndelig indstilling. Dersom disse unge ikke er gudhengivne og lydige mod Guds vilje og ikke vandrer på hans befalingers vej, vil tilstedeværelsen af en skole i Battle Creek vise sig at have en meget nedslående indvirkning på menigheden. Denne skole kan gøres til en velsignelse eller en forbandelse. Jeg formaner jer, som har nævnet Kristi navn, til at afstå fra al ugudelighed og udvikle en karakter, som Gud kan bifalde.VM3 362.2

Jeg spørger: Tror I på de irettesættende vidnesbyrd, Gud har givet jer? Hvis I virkelig tror, at Guds stemme har talt til jer og påpeget jeres farer, agter I så på de råd, der er givet? Bevarer l disse advarende vidnesbyrd friske i jeres sind ved at læse dem ofte under bøn til Gud? Herren har igen og igen talt til jer, børn og unge, men I har været sene til at agte på de advarsler, som blev givet. Om I end ikke på oprørsk vis har forhærdet jeres hjerter imod den fremstilling, Gud har givet af jeres karakter og jeres farer og imod den vej, der er blevet afmærket for jer at følge, har nogle, af jer dog ikke været agtpågivende med hensyn til, hvad der kræves af jer, for at I må kunne opnå åndelig styrke og være en velsignelse på skolen, i menigheden og for alle dem, I omgås.VM3 362.3

Unge mænd og kvinder, I skal gøre Gud regnskab for det lys, han har givet jer. Dersom dette lys og disse ansvar ikke bliver påagtet, vil de stå op imod jer i dommen. Jeres farer er blevet klart påvist; I er blevet advaret og vogtet i alle retninger, omhegnede af advarsler. I Guds hus har I lyttet til de’ højtideligste og mest hjerteransagende sandheder, som blev fremholdt af Guds tjenere med åndens bevis. Hvor megen værdi har disse højtidelige formaninger for jeres hjerter? Hvilken indflydelse har de på jeres karakter? I vil blive holdt ansvarlige for enhver af disse formaninger og advarsler De vil stå op i dommen og fordømme den, der lever et liv i forfængelighed, letsindighed og stolthed.VM3 363.1

Kære unge venner, hvad I sår, skal I også høste. Nu er jeres såtid, Hvad vil høsten blive? Hvad sår I? Hvert ord, I taler, hver handling, I udfører, er et frø, som vil bære god eller ond frugt og som vil bringe såmanden glæde eIler sorg. Som sæden er, vil høsten blive. Gud har givet jer stort lys og mange privilegier. Efter at dette lys er givet og efter at jeres farer klart er blevet fremstillet for jer, bliver ansvaret jeres. Den måde, hvorpå I behandler det lys, Gud giver jer, vil vippe vægtskålen til lykke eller smerte. I bestemmer selv jeres skæbne.VM3 363.2

I øver alle en indflydelse til godt eller til ondt på andres sind og karakter. Og netop den indflydelse, I øver, skrives i regnskabsbogen i himmelen. En engel ledsager jer og holder regnskab med jeres ord og handlinger. Føler I jeres hjælpeløshed og jeres trang til styrke fra Gud, når I står op om morgenen? Og fremlægger I ydmygt og af hjertet jeres trang for jeres himmelske fader? I så fald lægger engle mærke til jeres bønner og dersom disse bønner ikke er udgået fra falske lærer, vil jeres beskyttende engel være ved jeres side, når I ubevidst står i fare for at handle urigtigt og øve en indflydelse, der vil lede andre til at gøre uret og tilskynde jer til at følge en bedre vej, vælge jeres ord for jer og påvirke jeres handlinger.VM3 363.3

Dersom I ikke føler nogen fare og dersom I ikke opsender nogen bøn om styrke til at modstå fristelser vil I visselig komme på afveje; jeres pligtforsømmelse vil blive nedtegnet i Guds bog i himmelen og I vil blive fundet for lette i dommens time. I jeres omgivelser er der nogle, som har fået religiøs undervisning og nogle, som har fået deres vilje og er blevet forkælede, smigrede og rost, indtil de bogstavelig talt er blevet uskikkede til det praktiske liv. Jeg taler om mennesker, som jeg kender. Overbærenhed, smiger og dovenskab har i den grad forkvaklet deres karakter, at de er til ingen nytte her i livet. Og dersom de er unyttige, hvad dette liv angår, hvad håb kan der så være, når det gælder det liv, hvor alt er renhed og hellighed, og hvor alle har en harmonisk karakter? Jeg har bedt for disse mennesker; jeg har talt personligt med dem. Jeg kunne se den indflydelse, de ville øve på andres sind ved at lede dem til forfængelighed, til at tænke på klædedragt og til ligegyldighed for deres evige interesser. Det eneste håb for denne klasse mennesker er, at de giver agt på deres veje, ydmyger deres stolte, forfængelige hjerter for Gud, bekender deres synder og omvender sig.VM3 364.1

Forfængelighed i klædedragt såvel som lyst til fornøjelse er en stor fristelse for de unge. Gud har hellige krav på os alle. Han kræver hele hjertet, hele sjælen, al vor hengivenhed. Det svar, man under tiden møder denne udtalelse med, er: “Ah, jeg bekender mig jo ikke til at være en kristen!” Men hvilken betydning: har det, om du ikke gør? Har Gud ikke de samme krav på dig, som han har på den, der bekender sig til at være hans barn? Mon Herren overser det syndige i din forsømmelse og oprørskhed, fordi du er udfordrende i din ligegyldige ringeagt for hellige ting? Hver dag, du ringeagter Guds krav, hver forsømt anledning til at modtage tilbudt nåde, skrives på din konto og vil forøge antallet af synder, som står op imod dig på hin dag, da enhver sjæls regnskaber vil blive efterset. Jeg taler til jer, I unge mænd og kvinder, enten I er kristendomsbekendere eller ikke. Gud kræver jeres interesse, jeres villige lydighed og hengivenhed for ham. I har nu en kort prøvetid og I kan benytte denne anledning til en uforbeholden overgivelse til Gud.VM3 364.2

Lydighed og underkastelse under Guds krav er de betingelser,.på hvilke vi ifølge dem inspirerede apostel bliver Guds børn, medlemmer af den kongelige familie. Jesus har med sit eget blod reddet hvert barn og enhver ung, hver mand og kvinde fra den ødelæggelsens afgrund, Satan tvang dem ned i. Fritages syndere for deres forpligtelser, fordi de ikke vil modtage den frelse, der uforskyldt tilbydes dem? At de vælger at fortsætte i synd og formastelig overtrædelse, formindsker ikke deres brøde. Jesus købte dem dyrt og de tilhører ham. De er hans ejendom; og hvis de ikke vil vise lydighed mod ham, som har givet sit liv for dem, men helliger deres tid og styrke og talenter til Satans tjeneste, fortjener de deres løn, som er døden. Uforgængelig herlighed og et evigt liv er den belønning, vor Genløser tilbyder dem, der vil lyde ham. Han har gjort det muligt for dem at fuldkomme en kristelig karakter ved hans navn og at sejre for deres eget vedkomnende, ligesom han sejrede på deres vegne. I sit eget liv har han givet dem et forbillede og vist dem, hvorledes de kan sejre. “Syndens sold er døden, men Guds nådegave evigt liv i Kristus Jesus, vor herre.”VM3 365.1

Guds krav er lige bindende for alle. De, der ikke bryder sig om så stor en frelse, som frit tilbydes dem og foretrækker at tjene sig selv og fremdeles være Guds fjender, den selvopofrende Genløsers fjender, fortjener deres løn. De sår i kødet og af kødet vil de høste fordærvelse.VM3 365.2

De, der har iført sig Kristus ved dåben og ved denne handling vist, at de har skilt sig fra verden og at de har indgået en pagt om at vandre i et nyt levned, bør ikke opstille afguder i deres hjerter. De, som en gang har glædet sig ved beviset på syndernes forladelse og har smagt Frelserens kærlighed og derefter vedblivende forener sig med Kristi fjender, idet de forkaster den fuldkomne retfærdighed, Jesus tilbyder dem og vælger de veje, han har fordømt, vil få strengere dom end hedningerne, der aldrig har haft lyset og aldrig har kendt Gud eller hans lov De, som afslår at følge det lys, Gud har givet dem, vælger verdens dårskaber og nægter at indrette deres vandel efter de retfærdige og hellige krav i Guds lov, er i Guds øjne skyldige i de mest graverende synder. Deres; brøde og deres løn vil stå i forhold til det lys og de privilegier, de har haft.VM3 365.3

Vi ser verden optaget af sine egne fornøjelser. Det, som den største del af menneskene, navnlig kvinderne, først og fremmest tænker på, er pynt og stads. Tusinder lider skibbrud på deres lykke, fordi de er optaget af at tænke på fornøjelser og klædedragt. Og nogle af dem, der bekender sig til at elske og holde Guds befalinger, efteraber denne klasse mennesker så langt, som de på nogen mulig måde kan og samtidig beholde kristennavnet. Nogle af de unge er så ivrige efter stads, at de endog er villige til at opgive kristennavnet, dersom de blot kan følge deres hang til forfængelig påklædning og lyst til fornøjelse. Selvfornægtelse i klædedragt udgør en del af vor kristenpligt. At klæde sig enkelt og at afstå fra at pryde sig med kostbarheder (jewelry) og smykker af enhver art er i overensstemmelse med vor tro. Er vi blandt dem, der indser dårskaben hos verdslige mennesker, når de hengiver sig til overdådighed i påklædning såvel som i lyst til fornøjelser? I så fald bør vi tilhøre den klasse, der afskyr alt, som godkender denne ånd, der fylder sind og hjerte hos dem, som kun lever for denne verden og ikke tænker på eller bekymrer sig om den fuldkommende.VM3 366.1

Unge kristne, jeg har hos nogle af jer set en kærlighed til klæder og pynt, som har smertet mig. Hos nogle, som er blevet godt undervist, som fra den tidligste barndom har nydt religiøse fordele og ved dåben har iført sig Kristus og således bekendt sig til at være afdøde fra verden, har jeg set en forfængelighed i påklædning og en letsindighed i opførsel, som har bedrøvet den kære frelser og været en skam for Guds sag. Jeg har med smerte lagt mærke til jeres religiøse forfald og jeres hang til at udstaffere og pynte jeres tøj. Nogle har været så uheldige at komme i besiddelse af guldkæder eller guldnåle eller begge dele og har vist en dårlig smag med at stille dem til skue på en iøjnefaldende måde for derved at tiltrække sig opmærksomhed. Jeg kan kun sammenligne disse mennesker med den forfængelige påfugl, der viser sine pragtfulde fjer for at vække beundring. Det er det eneste, denne stakkels fugl har, som kan tiltrække sig opmærksomhed; for dens stemme og skikkelse er alt andet end tiltalende.VM3 366.2

De uge kan søge at overgå hverandre i at stræbe efter en sagtmodig og stille ånds prydelse, et klenodie af uberegnelig værdi, som kan bæres med himmelsk ynde. Denne prydelse vil øve tiltrækning på mange her i verden og den vil blive regnet som meget kostelig af de himmelske engle og fremfor alt af vor himmelske fader og gøre dem, der besidder den, til velkomne gæster i de himmelske boliger. De unge har betingelser, der ved den rette brug kunne gøre dem skikkede til næsten hvilken som helst betroet stilling. Dersom de havde sat sig det mål at oplæres til at bruge og udvikle de kræfter, Gud har skænket dem, på en sådan måde, at de kunne blive til nytte og være til velsignelse for andre, ville deres sind ikke blive forkrøblet efteret mindreværdigt ideal. De ville lægge tankedybde og principfasthed for dagen og opnå indflydelse og respekt. De ville øve en højnende indflydelse over andre og dette ville lede sjæle til at se og erkende kraften i et forstandigt kristenliv. De, som bekymrer sig mere om at pryde deres legeme og stille sig til skue end om at udvikle evnerne og bruge deres kræfter til størst nytte for at kunne ære Gud, indser ikke deres ansvar over for Gud. De vil være tilbøjelige til overfladiskhed i alt, hvad de foretager sig og de vil nedsætte deres duelighed og forkrøble deres åndsevner.VM3 367.1

Det gør mig inderligt ondt for disse unge menneskers fædre og mødre såvel som for børnene. I disse børns opdragelse har der været en mangel, for hvilken der et eller andet sted hviler et tungt ansvar. Forældre, som har forkælet deres børn og føjet dem i stedet for på en skønsom måde at ave dem på grundlag af principper, ser her de karakterer, de har dannet. Som opdragelsen har været, således bliver karakteren.VM3 367.2