Missionsarbejdere

MISSIONSARBEJDERE.
VM3 202.1

[Den 10. december 1871 blev det vist mig, at Gud ville udføre et stort værk ved sandheden, dersom gudhengivne, selvopofrende mænd uforbeholdent ville vie sig til at forkynde den for dem, som er i mørke. De, som kender denne dyrebare sandhed og har overgivet sig til Gud, bør gribe enhver anledning, hvor en dør står åben, så at sandheden kan trænge ind. Guds engle påvirker hjerterne og samvittigheden iblandt folk af andre nationaliteter og oprigtige sjæle føler sig bekymrede, når de er vidne til tidens tegn, som disse ytrer sig i de urolige forhold hos nationerne. Det spørgsmål opstår hos dem: Hvad ende vil det få med alt dette? Medens Gud og englene er i virksomhed med at gøre indtryk på hjerterne, synes Kristi tjenere at sove. Kun få samarbejder med de himmelske sendebud. Alle mænd og kvinder, som i ordets fulde betydning er kristne, bør være arbejdere i Herrens vingård. De må være fuldt vågne og arbejde for deres medmenneskers frelse og søge at efterligne det eksempel, verdens Frelser har givet dem ved sin selvfornægtelse og opofrelse og ved sit trofaste og ihærdige arbejde.VM3 202.2

Der har kun været lidt af missionsånd blandt syvende-dags adventisterne. Dersom prædikanter og menighedsmedlemmer var tilstrækkelig vågne, ville de ikke forholde sig så ligegyldige, når Gud har hædret dem ved at gøre dem til vogtere af sin lov, idet han har indprentet den i deres sind og skrevet den i deres hjerter. Disse overmåde vigtige sandheder skal blive en prøvesten for verden; og dog er der i vort eget land [Amerika] stæder og byer, som aldrig har hørt det advarende budskab. Unge mænd, der føler sig grebet af de opråb, som har lydt om hjælp i den store opgave at fremme Guds sag, udretter en del, men de får ikke tilstrækkelig byrde for arbejdet til at udrette, hvad de kunne. De er villige til at udføre et mindre arbejde, som ikke kræver særlig anstrengelse. Derfor lærer de ikke at sætte hele deres lid til Gud og ved levende tro at hente næring fra lysets og kraftens store Kilde, således at deres arbejde kunne bære frugt i uafkortet mål.VM3 202.3

De, som tror, at de har en gerning at udføre for Mesteren, bør ikke begynde deres virksomhed blandt menighederne; de bør gå ud på nye arbejdsfelter og dér aflægge beviser på, hvad de formår. På denne måde kan de prøve sig selv og få spørgsmålet afgjort til deres egen tilfredshed, hvorvidt Gud virkelig har udvalgt dem til denne gerning eller ej. De vil indse nødvendigheden af at granske Guds ord og bede inderlig om himmelsk visdom og guddommelig hjælp. Ved at møde modstanderne, der fremkommer med indvendinger mod vigtige punkter i vor tro, kommer de i situationer, hvor de vil høste meget værdifulde erfaringer. De vil indse deres svaghed og lære at ty hen til Guds ord og til bøn. Ved således at gøre brug af deres evner vil de stadig lære, gøre fremgang, vinde tillid, mod og tro og vil efterhånden have opnået en værdifuld erfaring.VM3 203.1

Brødrene H gjorde en rigtig begyndelse i arbejdet. De rejste ikke omkring blandt menighederne, men tog fat på nye steder. De begyndte i beskedenhed. De var små i deres egne øjne og følte nødvendigheden af at forlade sig helt på Gud. Disse brødre, især A H, står nu i stor fare for at blive besjælet af selvtillid. Når han har diskuteret med modstandere, har sandheden sejret og han har begyndt at føle sig stærk i sin egen kraft. Så snart han hæver sig op over værkets enfoldighed, vil hans arbejde ikke gavne Guds dyrebare sag. Han bør ikke elske lyst til diskussioner, men undgå dem, når han blot kan. Disse kampe med mørkets magter i offentlig diskussion bidrager sjælen på heldigste måde til sandhedens fremme.VM3 203.2

Dersom unge mænd, der begynder at virke i denne sag, var i besiddelse og missionsånden, ville de gøre det bevisligt, at Gud i sandhed har kaldet dem til gerningen. Når de imidlertid ikke rejser ud til nye steder, men lader sig nøje med at færdes fra menighed til menighed, så aflægger de derved vidnesbyrd om, at de ikke har nogen byrde for værket. Vore unge prædikanter har ikke et tilstrækkeligt bredt syn. Var de unge mænd vågne og gudhengivne, ville de hvert øjeblik være flittige og søge at udvikle sig til arbejdere i missionen i stedet for til stridskæmpere.VM3 203.3

Unge mænd burde uddanne sig ved at lære andre sprog, for at Gud må kunne bruge dem til at bringe hans frelsende sandhed ud til folk af andre nationer. Disse unge mænd kan tilegne sig kendskab til fremmede tungemål, selv medens de virker for syndere. Dersom de benytter tiden godt, kan de udvikle deres evner og opnå en mere alsidig brugbarhed. Dersom unge kvinder, der kun har båret ringe ansvar, ville helt overgive sig til Gud, kunne de uddanne sig til virksomheden ved at læse og sætte sig ind i fremmede sprog. De kunne hellige sig til gerningen som oversættere.VM3 204.1

Vore skrifter bør udgives i fremmede sprog, for at sandheden kan nå ud til andre nationer. Meget kan udrettes ved pressens hjælp; men endnu mere kan opnås, når vore skrifter ledsages af den levende Forkynders indflydelse. Der er brug for missionærer, som kan rejse til andre lande og forkynde sandheden på en varsom, forsigtig måde. Den nærværende sandheds sag kan gøre stor fremgang ved personlig bestræbelse. Dersom arbejdet udføres på en taktfuld måde, vil personlig omgang bidrage mere til at fjerne fordom, end vore skrifter alene formår. De, der deltager i dette værk, bør ikke spørge deres magelighed eller tilbøjelighed til råds, ej heller bør de tragte efter popularitet eller gerne ville stille sig selv til skue.VM3 204.2

Når menighederne ser unge mænd, som er ivrige efter at blive skikkede til at virke i byer, der aldrig har hørt sandheden og missionærer, som frivillig tilbyder at ville rejse til andre lande for at bringe dem sandheden, så vil menighederne føle sig langt mere opmuntret og styrket end ved selv at nyde godt af uerfarne unge mænds arbejde. Når menighederne er vidne til, at deres prædikanter har en brændende kærlighed og iver for sandheden og at ønske om at frelse sjæle, vil de selv blive vækket op. Disse menigheder har som oftest evner og kræfter inden for deres egen kreds, som kan bringe dem velsignelse og styrke og samle fårene og lammene ind i folden. De trænger til at blive overladt til sig selv, for at de evner, der nu ikke finder nogen anvendelse, kan blive sat i aktiv virksomhed.VM3 204.3

Når menigheder stiftes, bør det fremholdes for dem, at der også fra dem må udgå mænd, som kan bringe sandheden til andre og oprette nye menigheder; derfor må de alle virke og til det yderste udvikle de talenter, Gud har givet dem og udvikle deres evner til at udføre Mesterens gerning. Dersom disse sendebud er rene af hjertet, dersom deres eksempel er, hvad det bør være, vil deres arbejde blive meget frugtbringende; thi de har en såre mægtig sandhed, som er klar og sammenhængende og som støtter sig på overbevisende argumenter. De har Gud på deres side og Guds engle til at samarbejde med dem i deres bestræbelser.VM3 205.1

Grunden til, at så lidt er blevet udrettet af dem, der forkynder sandheden, ligger ikke udelukkende deri, at sandheden er upopulær, men deri, at de mænd, som forkynder budskabet, ikke selv er hellige i den sandhed, som de fremholder. Frelseren nægter dem sit bifald og hans Ånds inspiration er ikke over dem. Guds nærværelse og kraft til at overbevise om synd og til at rense fra al uretfærdighed gør sig ikke gældende. Hastig ødelæggelse er lige ved at komme over folket og dog forfærdes de ikke. Ligegyldige prædikanter gør arbejdet meget vanskeligt for dem, som følger efter og som har en byrde for værket og er besjælede af dets ånd.VM3 205.2

Herren har påvirket mænd af andre tungemål og ført dem ind under sandhedens indflydelse, for at de kunne uddannes til at virke i hans sag. Han har bragt dem i forbindelse med vort forlagshus, for at bestyrelsen kunne benytte sig af deres tjeneste, hvis de forstod sagens behov. Der behøves skrifter i fremmede sprog, for at der kan vækkes interesse for sandheden blandt andre nationer.VM3 205.3

Gud virkede på en forunderlig måde på Marcus Lichtensteins hjerte og førte denne unge mand til Battle Creek, for at han der kunne komme under påvirkning af sandheden og blive omvendt, for at han måtte få en erfaring og blive knyttet til forlaget. Hans opdragelse i den jødiske tro havde gjort ham skikket til at fremskaffe litteratur. Hans kendskab til hebraisk ville have været en hjælp i fremskaffelsen af skrifter, hvormed man kunne have vundet adgang til en klasse, som ellers ikke kunne nås. Det var ingen undermåls, Gud skænkede forlaget i Marcus, hans opførsel og samvittighedsfuldhed var overensstemmende med de underfulde sandhedsprincipper, som han begyndte at se og skatte.VM3 205.4

Men den indflydelse, nogle i forlaget øvede, voldte Marcus sorg og gjorde ham modløs. Disse unge mænd, der ikke viste ham den agtelse, han fortjente og hvis kristelige liv var i strid med deres bekendelse, blev midlet til at skille forlaget af med den gave, som Gud havde givet det. Besværet, bedrøvet og forsagt rejste han derfra. De, som havde haft flere års erfaring og som skulle have haft Kristi kærlighed i deres hjerter, var som følge af egenkærlighed, stolthed og deres egen dårskab kommet så langt bort fra Gud, at de ikke kunne se Guds særskilte hensigt med at knytte Marcus til forlaget.VM3 206.1

Dersom de, der arbejder i forlaget, havde været vågne og ikke åndelig lammede, så havde br. I for længe siden været tilsluttet forlaget og kunne nu have været i stand til at udføre et godt arbejde, som er meget påkrævet. Han burde have været ansat til at undervise unge mænd og kvinder, så at de nu kunne være skikkede til at virke i missionen.VM3 206.2

De, som er beskæftiget i virksomheden, har været mere end halvt åndelig døde, fordi de har givet efter for dårlige indflydelser. De har været i en stilling, hvor Gud ikke kunne påvirke dem ved sin Helligånd. Og oh, hvor det smerter mig, når jeg ser, at så megen tid er gået hen og at det store værk, som kunne have været udført, er ugjort, fordi de, som beklæder ansvarsfulde stillinger, ikke har vandret i lyset! Satan har stået rede til at sympatisere med mænd i hellige embeder og fortælle dem, at Gud ikke kræver så meget iver og uegennyttig, opofrende interesse af dem, som bror White forventer; og de sætter sig ligegyldig til ro i Satans lænestol og den altid årvågne fjende binder dem i mørkets lænker, medens de selv tror, at alt står vel til med dem. Satan virker til højre og til venstre og rundt omkring dem og de ved det ikke. Mørke kalder de for lys og lys for mørke.VM3 206.3

Dersom de, der arbejder i forlaget, virkelig har del i den hellige gerning at give det sidste advarselsbudskab til verden, hvor påpasselige bør de da ikke være med at efterleve principperne i den sandhed, som de beskæftiger sig med! De bør have rene hjerter og rene hænder.VM3 207.1

Vore søskende, som er knyttet til forlaget, har ikke indset nødvendigheden af at udnytte de privilegier, som er forhånden, eller at sikre sig alle de talenter og den indflydelse, Gud har tilvejebragt for dem. Næsten alle, som står i forbindelse med forlaget, er meget langt fra at indse vigtigheden og helligheden af dette værk. Stolthed og egenkærlighed forefindes i meget høj grad og forlaget har ikke den tiltrækning for Guds engle, som det ville have, dersom hjerterne der var rene og havde samfund med Gud. De, der arbejder i forlaget, har ikke haft en levende forståelse af, at de sandheder, de beskæftiger sig med, var af himmelsk oprindelse, beregnet på at udføre en bestemt og særskilt gerning, ligesom hensigten var med Noas forkyndelse før syndfloden. Ligesom Noas prædiken advarede og prøvede verdens beboerne, førend vandfloden udslettede dem af jorden, således udretter Guds sandhed for disse sidste dage en lignende gerning ved at advare og prøve verden. De skrifter, som udgår fra forlaget, bærer den Eviges segl. De spredes overalt omkring i landet og bestemmer sjælenes evige skæbne. Der er nu stor brug for mænd, som kan oversætte og fremskaffe vore skrifter i fremmede sprog, for at advarselsbudskabet kan gå til alle nationer og prøve dem ved sandhedens lys, således at mænd og kvinder, idet de ser lyset, må omvende sig fra deres overtrædelser til lydighed mod Guds lov.VM3 207.2

Enhver anledning til at bringe sandheden til andre nationer bør udnyttes. Dette vil blive forbundet med adskillige udgifter; men udgifter bør ikke i noget tilfælde hindre udførelsen af dette værk. Midler har kun værdi, når de anvendes til at fremme Guds riges interesser. Herren har lånt menneskene midler netop i det øjemed, at de skulle bruge dem til at bringe deres medmennesker sandheden. Der er et stort overskud af midler iblandt syvendedags adventisterne og den egenkærlige tilbageholdelse af disse midler fra Guds sag tillukker deres øjne for vigtigheden af Guds værk og gør det umuligt for dem at fatte denne tids alvor eller værdien af de evige rigdomme. De ser ikke Golgata i det rette lys og kan derfor ikke fatte værdien af sjæle, for hvem Kristus betalte en så umådelig pris.VM3 208.1

Menneskene sætter penge i det, som de vurderer højest og som de mener vil bringe dem det største udbytte. Når mænd er villige til at løbe stor risiko og sætte mange penge i verdslige foretagender, men er uvillige til at vove eller anbringe meget i Guds sag for at bringe sandheden ud til deres medmennesker, så viser de derved, at de vurderer deres jordiske skatte netop så meget højere end de himmelske, som deres handlemåde bærer vidnesbyrd om.VM3 208.2

Dersom mennesker ville lægge jordiske skatte på Guds alter og arbejde lige så ihærdigt for at sikre sig den himmelske skat, som de gjorde for at vinde den jordiske, så ville de med glæde anvende deres midler, hvor som helst der gaves anledning til at gøre godt og støtte Mesterens sag. Kristus har givet dem umiskendelige beviser på sin kærlighed og troskab mod dem og har betroet dem midler for at prøve og forsøge deres troskab mod ham. Han forlod himmelen, sin rigdom og herlighed og blev fattig for deres skyld, for at de for hans fattigdom skulle blive rige. Efter at Kristus således har fornedret sig for at frelse menneskene, kræver han intet mindre af dem end at de skal fornægte sig selv og anvende de midler, han har lånt dem, til deres medmenneskers frelse og derved lægge deres kærlighed til Frelseren for dagen og vise, at de vurderer den frelse, som Kristus ved et så endeligt offer har tilvejebragt for dem.VM3 208.3

Nu er tiden til at anvende midler i Guds sag. Nu er tiden til at blive rig på gode gerninger og lægge sig op en god grundvold for den tilkommende tid, for at vi må kunne gribe det sande liv. En sjæl frelst i Guds rige er mere værd end alle jordiske rigdomme. Vi er ansvarlige for Gud for de sjæle, vi kommer i berøring med og jo inderligere vor forbindelse med vore medmennesker er, desto større er vort ansvar. Vi udgør alle et stort broderskab og vore medmenneskers velfærd må være vor store interesse. Vi har ikke et øjeblik at spilde. Dersom vi har været ligegyldige i denne henseende, er det nu på høje tid, at vi gør alvor af at indhente det forsømte, for at ikke sjæles blod skal findes på vore klæder. Som Guds børn er ingen af os fritaget for at deltage i Kristi store gerning for vore medmenneskers frelse.VM3 209.1

Det vil blive en vanskelig opgave at besejre og overbevise de vantro om at vore bestræbelser for at hjælpe dem er uegennyttige. Men dette bør ikke hindre os i vor gerning. Der findes ikke noget bud i Guds ord, som siger, at vi kun skal gøre godt mod dem, som sætter pris på og lader sig påvirke af vore bestræbelser og kun hjælpe dem, som vil takke os derfor. Gud har sendt os til at virke i hans vingård. Os påhviler det at udrette alt, hvad vi kan. “Så din sæd ved gry og lad hånden ej hvile ved kvæld; thi du ved ej, om dette eller hint vil lykkes, eller begge dele er lige gode.” Vi har for lidt tro. Vi begrænser Israels hellige. Vi burde være taknemmelige for, at Gud nedlader sig til at bruge nogen af os som sine redskaber. Enhver oprigtig bøn, der bedes i tro, vil blive hørt. Måske ikke svaret vil komme på netop som vi havde ventet; men det vil komme måske ikke på den tid, vi havde tænkt, men netop når vi mest behøver det. Men oh, hvor syndig er ikke vor vantro! “Hvis I bliver i mig og mine ord bliver i jer, så bed om, hvad som helst I vil og I skal få det.”VM3 209.2

Unge mænd, som deltager i dette værk, må ikke stole for meget på deres egen dygtighed. De er uerfarne og bør søge at lære visdom af dem, som har haft lang erfaring i arbejdet og som har haft anledning til at studere menneskenes karakter.VM3 209.3

Det er Guds hensigt, at vore prædikanter i stedet for at arbejde iblandt menighederne skal rejse ud til nye arbejdsfelter og at vor missionsvirksomhed udstrækkes i alle retninger over så stort et område, som vi med fordel kan tage os af, for at nye menigheder kan oprejses. Vi bør altid efterlade i de nyomvendtes sind et indtryk af, at vor mission er af stor betydning. Når mænd med gode evner omvender sig til sandheden, bør de ikke vente, at missionsarbejderne skal holde deres slappe tro i live; disse mænd bør ledes til at indse nødvendigheden af selv at virke i vingården. Så længe menighederne stoler på, at tilrejsende arbejdere skal komme til stede for at opmuntre og styrke dem i troen, vil de ikke selv blive stærke. De bør oplyses om, at deres styrke vil tiltage i forhold til deres personlige bestræbelser. Jo nøjere man følger den nytestamentlige plan i missionsvirksomhed, desto mere frugtbringende vil vort arbejde blive.VM3 210.1

Vi bør virke, ligesom vor guddommelige Mester virkede og udså sandhedens sæd med omhu, selvfornægtelse og levende interesse. Vi må have Kristi sind, hvis vi ikke skal blive trætte af at gøre det gode. Hans liv var en stadig opofrelse for andres vel. Vi må følge hans eksempel. Vi må udså sandhedens sæd og stole på, at Gud vil give den livskraft. Den dyrebare sæd kan måske ligge hen og slumre i nogen tid, hvorpå Guds nåde påvirker hjertet og dem udsående sæd vækkes til liv, spirer frem og bærer frugt til Guds ære. I dette store værk behøves der missionærer, som vil virke uegennyttigt og med flid og udholdenhed som Kristi og de hellige engles medarbejdere for deres medmenneskers frelse.VM3 210.2

Særlig bør prædikanter vogte sig for magelighed og hovmod, der vil opstå som følge af bevidstheden om, at vi har sandheden og har stærke argumenter, som vore modstandere ikke kan gendrive; og medens den sandhed, vi fremholder, er mægtig til at nedbryde mørkets magters befæstninger, står vi i fare for at forsømme personlig gudsfrygt, renhed i hjertet og en fuld overgivelse til Gud. Der er fare for, at vore prædikanter skal føle, at de er rige og har overflod, medens de mangler de væsentlige kristelige egenskaber. De er måske elendige og jammerlige og fattige og blinde og nøgne. De føler ikke nødvendigheden af at leve i lydighed mod Kristus hver dag og hver time. Åndeligt hovmod udtærer religionens livskraft. For at bevare ydmyghed vil det være godt at betænke, hvorledes vi tager os ud i den hellige Guds øjne, som læser enhver sjæls hemmelighed, samt hvorledes vi ville se ud i vore medmenneskers øjne, dersom de kendte os lige så godt som Gud kender os. Af denne grund, for at vi skal ydmyge os, formanes vi til at bekende vore synder og til at gøre brug af denne anledning til at undertrykke vor stolthed.VM3 210.3

Missionsarbejdere må ikke forsømme legemelige bevægelser. De bør søge at gøre sig nyttige og at være til hjælp, hvor de er afhængede af andres gæstfrihed. De bør ikke lade sig opvarte af andre, men hellere lette byrden for dem, der på grund af deres store agtelse for evangeliets gerning har gjort sig ulejlighed for at gøre det for dem, som disse burde gøre for sig selv. Det dårlige helbred hos enkelte af vore prædikanter skyldes deres forsømmelse af legemlig bevægelse i nyttigt arbejde. Vidn til menigh side 133-141]VM3 211.1

Sådan som tingene har udviklet sig, har jeg fået vist, at det ville have været bedre om brødrene J gjorde hvad de kunne da han udarbejdede traktaterne til franskmændene. Hvis alt dette var lavet ordentligt, kunne man bedre omdele dem, så franskmændene fik anledning til at opsøge vor tro. Det er en stor risiko når det går så langsomt. Franskmændene burde have haft bøger med vor tros grundsætninger. Brødrene J var ikke i stand til at gøre dette arbejde ordentligt, for de behøvede selv at blive åndeliggjort og oplivet. Derved kunne de videregive deres gode sind i bøgererne. Bøgerne må rettes, for at deres forkyndelse og skrifter er for tunge. De behøver at lære sig selv, at komme til pointen straks og få vor tros væsentlige træk til at stå klart for folk. Arbejdet er blevet forhindret af Satan og meget er gået tabt, fordi dette arbejde ikke er blevet beredt hvor det burde være forberedt. Disse brødre kan gøre meget gjort hvis de er helt helligede til arbejdet og hvis de vil følge i det lys Gud har givet dem.VM3 211.2