Menneskets pligt over for sine medmennesker

ET MENNESKES PLIGT MOD SINE MEDMENNESKER
VM3 521.2

Jeg er blevet vist nogle ting om bror I’s familie som har ligget mig meget på sinde, siden jeg var der og som jeg nu vover at skrive ned. Jeg er blevet vist, bror I, at der er et selviskhedens element i din familie, som klynger sig til jer ligesom spedalskhed. Denne selviskhed må erkendes og overvindes, for det er en frygtelig synd i Guds øjne. Som familie har I længe rådført jer med jeres egne ønsker og jeres eget behag og bekvemmelighed, at I ikke føler at andre har krav på jer. Jeres tanker, planer og anstrengelser er kun for jer selv. I lever for selvet, I opelsker ikke uegennyttig godgørenhed, som kunne førøges og styrkes indtil det ville være jeres glæde at leve for andres gode. I føler at I har haft et mål i livet, et livsmål der ville give jer større værdi tilbage end penge kan give. I behøver at have en mere særlig interesse for menneskeheden og derved ville I bringe jeres sjæle i nærmere forbindelse med Kristus og I ville blive omhyllet af hans Ånd og I ville holde jer så meget fast til ham at intet kunne adskille jer fra hans kærlighed.VM3 521.3

Kristus er den levende vin og hvis I er grenene på den, vil den livsnæring, som flyder igennem, nære jer; så I ikke vil være golde og ufrugtbare. I har som en familie og som enkeltpersoner, efter bekendelse forbundet jer selv til Kristi tjeneste og alligevel er I vejet på Helligdommens vægte og fundet for lette. I behøver alle at blive fuldstændig forvandlet før I kan gøre de ting som uselviske, helligede kristne bør gøre. Intet andet end en gennemgribende omvendelse kan give jer en rigtig fornemmelse af jeres karakterdefekter. I har alle verdens ånd og kærlighed i for stort et omfang. Apostlen Johannes siger: “Elsk ikke verden, ej heller det, der er i verden! Hvis nogen elsker verden, så er Faderens kærlighed ikke i ham.” Jeres selviskhed indsnævrer og formindsker jeres tanker til jeres egne interesser. I behøver en ren og ubesmittet religion. Sandhedens enkelhed vil få jer til at føle forståelse for andres smerte. Der er dem som behøver jeres forståelse og kærlighed. At udøve disse karaktertræk er en del af det livsarbejde som Kristus har givet os at udrette.VM3 522.1

Gud vil ikke undskylde dig for, ikke at tage korset op og udvise selvfornægtelse i al uselviskhed gode gerninger for andre. Hvis I vil tage trængslerne og have den selvfornægtelse der forlanges af kristne, vil I, ved Guds nåde, kunne vinde sjæle til Kristus. Gud har krav på jer som I aldrig har besvaret. Der er mange rundt omkring os som hungrer efter forståelse og kærlighed. Men, i lighed med mange andre, har I været næsten blottet for den ydmyge kærlighed som naturligt flyder ud af medynk og forståelse for den nødlidende , lidende og den trængende. Menneskeansigtet er selv et spejl for sjælen og kan læses af andre og har en virkningsfuld indflydelse på dem for godt eller ondt. Gud kalder ikke nogen af os til at vogte over vore brødre og angre deres synder. Han har overladt et arbejde til os at udrette og han kalder os til at gøre det resolut, i æresfrygt for ham, med øjnene rettet på hans ærværdighed.VM3 522.2

Enhver — trofast eller ej — må aflægge Gud et regnskab for sig selv, ikke for andre. Det vil ikke undskylde eller opveje en af vore fejl ved at se andre kristendomsbekenderes fejl eller fordømme deres handlemåde. Vi bør ikke gøre andre til vort kriterium eller undskylde noget for os selv fordi andre har gjort fejl. Gud har givet os en samvittighed vi skal bruge. Store principper er blevet lagt ned i hans ord, som er tilstrækkelige til at lede os på vor kristne vandring og i vor opførsel i almindelighed. I, mine kære venner, har som en familie ikke holdt Guds lovs principper. I har aldrig følt en byrde for jeres medmennesker.VM3 523.1

“Og se, en lovkyndig stod op og stillede fælde for ham, idet han spurgte: “Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve evigt liv?” Da sagde han til ham: “Hvad står der skrevet i loven, hvordan læser du?” Han svarede og sagde: “Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og med hele din sjæl og med hele din styrke og med hele dit sind og din næste som dig selv.” Han sagde til ham: “Du har svaret rigtigt; gør dette, så skal du leve.” Men han ville retfærdiggøre sig og spurgte Jesus: “Hvem er så min næste?” Jesus svarede og sagde:VM3 523.2

“En mand gik ned fra Jerusalem til Jeriko og han faldt i hænderne på røvere. De tog hans klæder fra ham og slog ham fordærvet; så gik de bort og lod ham ligge halvdød. Tilfældigvis drog en præst ned ad den samme vej og han så ham, men gik lige forbi. Ligeledes kom en levit til stedet; også han så ham, men gik lige forbi. Men en samaritaner, som var på rejse, kom hen i nærheden af ham og da han så ham, ynkedes han inderligt. Han gik hen til ham, forbandt hans sår og hældte olie og vin på dem, løftede ham op på sit eget ridedyr og førte ham til et herberge og sørgede for ham. Og den næste dag tog han to denarer frem og gav værten dem og sagde: “Sørg for ham og hvad du mere lægger ud, skal jeg betale dig, når jeg kommer tilbage igen.” Hvem af de tre synes du nu har vist sig at være den mands næste, der faldt iblandt røvere?” Han svarede: “Den, som øvede barmhjertighed imod ham.” Da sagde Jesus til ham: “Gå du hen og gør ligeså!”VM3 523.3

Her er de betingelser der arver evigt liv og sagt tydelig af vor Frelser på den enkleste måde. Det menneske som blev såret og berøvet repræsenterer dem som er genstand for vor interesse, sympati og barmhjertighed. Hvis vi forsømmer den trængende og ulykkeliges sag som er kommet til vor opmærksomhed, uanset hvem de er, har vi ingen forvisning om evigt liv; for vi besvarer ikke de krav som Gud har til os. Vi er ikke medlidende og medynkende over for menneskeheden, fordi de ikke er slægt og venner med os. I vil findes som lovbrydere af det andet store bud, hvorpå de sidste seks bud bygger på. Den som bryder i det ene punkt, er skyldig i alle. Dem som ikke åbner deres hjerter for menneskers mangler og lidelser vil ikke åbne deres hjerter for Guds krav som står i de første fire af de ti bud. Afguder gør krav på hjertet og hengivenheden og Gud æres ikke og regerer ikke fuldstændig.VM3 524.1

Som en familie, har I gjort frygtelig fejl. Strengest talt er I slet ikke lovlydige. I nogle ting kan I være ganske nøjeregnende, alligevel forsømmer I de tungere ting: dømmekraft, barmhjertighed og Guds kærlighed. Selvom verdens skikke ikke er nogen målestok for os, er jeg alligevel blevet vist at verdens medynkende forståelse og godgørenhed for ulykkelige mennesker i mange tilfælde gør bekendende Kristi efterfølgere til skamme. Mange viser ligegyldighed imod dem som Gud har sat blandt sine efterfølgere for at forsøge og prøve dem og udvikle det som er i deres hjerter. Gud kan se det. Han lægger mærke til enhver egenkærlig handling, enhver ligegyldig handling imod de de uheldigt stillede, enker og de faderløse; og han skriver imod deres navne: “Skyldig, lette, lovbrydere.” Vi vil blive belønnet efter hvordan vore handlinger har været. Enhver pligtforsømmelse over for den trængende og forpinte er en pligtforsømmelse imod Kristus, i skikkelse af hans hellige.VM3 524.2

Når alle sagerne skal stilles frem for Gud, vil spørgsmålet: “Hvad bekender de sig til?” ikke blive stillet, men: “Hvad har de gjort?” Har de været verdens gørere? Har de levet for sig selv, eller har de haft travlt med godgørenheds-gerninger, i venlighedens og kærlighedens handlinger, foretrukket andre frem for sig selv og fornægtet sig selv hvad de kunne velsigne andre med? Hvis optegnelsen viser at dette har været i deres liv, at deres karakter er blevet kendetegnet med ømhed, selvfornægtelse og godgørenhed, vil de modtage denne velsignede forvisning og velsignelse fra Kristus: “Vel du gode og tro tjener.” “Kom hid, min Faders velsignede! arv det rige, som har været jer beredt, fra verdens grundvold blev lagt.” Kristus er blevet såret og skadet af jeres markante egenkærlighed og jeres ligegyldighed for andres ve og vel.VM3 525.1

Vore anstrengelser for andre er mange gange blevet ignoreret og tilsyneladende spildt. Men dette burde ikke være nogen undskyldning for os til at blive trætte af gode gerninger. Hvor ofte er Jesus ikke kommet for at finde frugter på omsorgs-planter og ikke fundet andet end blade! Vi kan skuffes over vore bedste anstrengelsers resultater, men det bør ikke forlede os til ligegyldighed over for andres ve og vel og få os til ikke at gøre noget. “Forband”, sagde Herrens engel “Forband Meroz og dem, der bor deri! fordi de ikke kom Herren til hjælp kom Herren til hjælp som helte!” Hvor ofte er Kristus ikke skuffet over dem som bekender sig til at være hans børn! Han har givet dem umiskendelige beviser på sin kærlighed. Han blev fattig og gennem hans fattigdom kunne vi blive gjort rige. Han døde for os, så vi ikke kunne gå fortabt, men have evigt liv. Hvad nu hvis Kristus havde afvist at bære vor syndighed fordi han blev forkastet af så mange og fordi så få værdsatte hans kærlighed og de uendelige velsignelser han kom for at bringe dem? Vi må opelske, tålmodige og smerteudholdende bestræbelser. Nu mangler vi mod, ikke den pasifiserende fortvivlelse og irritable knurren. Vi er i denne verden for at arbejde for Mesteren og ikke for at vise hensyn til vor tilbøjeligheder og behag, for tjene og forherlige os selv. Hvorfor skulle vi da være passive og modløse fordi vi ikke ser de umiddelbare resultater vi ønsker?VM3 525.2

Vort arbejde består i at slide i Herrens vingård, ikke kun for os selv, men for andres gode. Enten er vor indflydelse en velsignelse eller en forbandelse for andre. Vi er her for at forme fuldkommen karakter for himlen. Vi har noget at gøre, udover at vi skal beklage os over Guds forsyn og skrive bitre ting imod os selv. Vor fjende vil ikke lade os hvile. Hvis vi i virkeligheden er Guds børn vil vi plages og hårdt prøves og vi skal ikke forvente at Satan, eller dem under hans indflydelse, vil behandle os godt. Men der er engle som udmærker sig i styrke, som vil være med os i alle vore konflikter hvis vil blot vil være trofaste. Kristus besejrede Satan, i fristelsens ørken, for vor skyld. Han er mægtigere end Satan og han vil hurtig knuse ham under vore fødder.VM3 526.1

I har som familie og som enkeltpersoner undskyldt jer fra alvorlig, aktiv tjeneste i jeres Mesters sag. I har været for dovne og har ladet andre bære mange af de tungere byrder som I selv burde have båret. Jeres åndelige styrke og velsignelse vil stå i forhold til jeres kærlighed for arbejde og de gode gerninger som I udretter. Apostlen Paulus’ formaning er: “Bær hverandres byrder; således opfylder I Kristi lov.” At holde Guds bud kræver af os gode gerninger, selvfornægtelse, selvopofrelse og opofrelse for andres gode, ikke at vore gerninger alene kan frelse os, men at vi med sikkerhed ikke kan frelses uden gode gerninger. Efter at vi har gjort alt hvad vi kan gøre, kan vi da sige: Vi har ikke gjort mere end det er vor pligt og er i bedste fald unyttige tjenere, uværdige for den mindste gunst fra Gud. Kristus må være vor retfærdighed og vor glædes krone.VM3 526.2

Selvretfærdighed og kødelig sikkerhed har lukket sig omkring jer som en mur. Som en familie har i egenmægtighedens og stolthedens ånd. Disse ting adskiller jer fra Gud. Det er en fejl, en mangel som må erkendes og overvindes. Det er næsten umuligt for jer at se jeres fejl og mangler. I har for store tanker om jer selv og det er svært for jer at se dem og fjerne dem, ved bekendelse af jeres livs fejltagelser. I er tilbøjelige til at retfærdiggøre og forsvare jeres vej i næsten alt, om det er ret eller galt. Bring jeres hjerter nær til Jesus ved ydmygelse og bøn og prøv at lær jer selv at kende, så længe det ikke er for sent at rette sine fejl. I vil gå fortabt hvis I ikke vækker jer selv op og arbejder sammen med Kristus. I omhyller jer selv i en kold og ufølsom rustning og I viser ikke medfølelse med den på. Der er kun lidt liv og varme i jeres omgang med andre. I lever for jer selv, ikke for Kristus. I er ligegyldige og skødesløse over for andres behov og vilkår, som er mere uheldig stillede end I selv. Rundt omkring jer er der dem, som har sjælehunger og som længes efter kærlighed udtrykt i ord og handlinger. Venlig forståelse og virkelige følelser af øm interesse for andre vil give jeres sjæle velsignelser, som I aldrig før har oplevet og bringer jer i tæt forbindelse med vor Forløser, som kom til verden for at gøre godt og hvis liv vi skal efterligne. Hvad gør I for Kristus? “Kæmp I for at komme igennem den snævre port; thi mange, siger jeg jer, skal søge at komme ind og ikke formå det.”VM3 526.3