Tilbageholdenhed i familier

Tilbageholdenhed i familier

K, det stakkels barn ligesom mange andre, har et arbejde at gøre som hun aldrig har drømt om. Hun er faldet bort fra Gud. Hendes tanker er for meget over sig selv og hun forsøger at behage verden, ikke ved uhildet kærlighed for sjæle og forsøge at vende dem til Kristus, med ved hendes mangel på åndelighed og hendes verdslig påvirkede ånd og gerninger. Hun burde dø i selvet og få erfaringer i gode gerninger. Hun er kold og usympatisk. Hun behøver at få den isende, utilgængelige ånd undertrykt, smeltet væk af Kristi kærligheds solskin. Hun er lukket meget inde i sig selv. Gud så at hun var en stakkels lille plante, der ikke bar frugter og havde intet andet end blade. Hendes tanker var næsten udelukkende optaget af “mig og mine.” Han har i nåde beskåret denne elskede plante, hugget grenene af, så rødderne kan gå dybere. Han har forsøgt at drage dette barn til sig selv. Hendes religiøse liv har næste været helt uden frugter. Hun er ansvarlig for det talent Gud har givet hende. Hun kan være nyttig; hun kan være en medarbejder sammen med Kristus hvis hun vil nedbryde selviskhedens mur som har lukket hunde væk fra Guds lys og kærlighed.VM3 534.1

Der er mange som behøver forståelse og råd, men ikke råd med overlegenhed hos giveren og underlegenhed hos modtageren. K behøver Guds blødgørende og smeltende kærlighed i sit hjerte. Udseendet og stemmens toneleje bør afstemmes af nøje overvejelse og øm og respektfuld kærlighed. Enhvert udtryk og ethvert toneleje i stemmen som indbefatter, “Jeg er overlegen,” nedkøler den atmosfære hun er tilstede ved og er mere som en istap end lysstråler der giver varme. Min søster, du virker selvsikker over for andre. Du former dem som du omgås, ellers kan du ikke stemme overens med dem. Du har slet ikke tænkt dig at blive dannet ved andres indflydelse og opgive din egne tanker og meninger om dem. Du vil forklare dine metoder og retfærdiggøre dine tanker og din opførsel. Hvis du ikke får overbevist andre vil du vende tilbage igen og igen til det samme punkt. Dette karaktertræk ville være værdifuldt hvis det var helliget Gud og styret af hans Helligånd, men hvis ikke det bliver det, vil det vise sig at være en forbandelse for dig og en forbandelse for andre. Påstande og råd som smager af en diktatorisk ånd er ikke god frugt. Du behøver Kristi blødgørende kærlighed i dit hjerte, som vil genspejles i alle dine handlinger imod din familie og imod alle som kommer under din påvirkning.VM3 534.2

Jeg frygter og frygter det meget, at J ikke vil komme i himlen. Hun elsker verden og verdens ting lige så godt som hun ikke har kærlighed tilovers for Jesus. Hun er så meget tildækket af selviskhed at himlens opklarende lys ikke kan trænge ind bag de kolde mørke selvkærligheds- og selvagtelses-mure som hun har bygget op i en livstid. Kærlighed er nøglen der åbner hjerter, men kærlighedens dyrebare plante er der ikke værnet om. J har så længe forblændet hendes øjne til selviskhed at hun ikke selv kan se det. Hun har kun haft så lidt erfaringsmæssig religion at hun er verdslig af hjerte og jeg frygter at denne verden kun er den himmel hun vil få. Hendes indflydelse over hendes mand er ikke god. Han bliver kastet hid og did af den og ser ikke nødvendigheden af at være grundfæstet Guds nåde, til at stå for det rette med sand moralmod. Ikke nok med at hun ikke erkender og gør det arbejde som Gud forlanger af hende, men hun udøver en overmandende indflydelse der holder sin mand og binder hans hænder. Og i stort omfang har hun heldet med sig. Han er forblindet.VM3 535.1

Bror M bør tænke over at Gud har krav på ham, som er over enhvert jordisk forhold. Han behøver øjensalve, den hvide klædning og guldet, så han kan have en symmetrisk karakter få og rigelig adgang til Guds rige. Intet mindre end fuldstændig omvendelse kan åbne op for hans hustrus sjæl og se hendes fejl og bekende dem. Hun har store forandringer at gøre. Forandringer som hun ikke har gjort fordi hun ikke erkender sin sande tilstand og ikke kan se nødvendigheden i fornyelse. Langt fra ønsket at lære af den himmelske Lærer, som var ydmyg og sagtmodig i hjerte, betragter hun ydmyghed som kryberi; og en passende ånd, sindets beskedenhed der værdsætter andre mere end hun selv, betragter hun som nedbrydelig og ydmygende.VM3 535.2

J har en selvsikker, herskesyg, stolt, viljestærk ånd. Hun ser ikke noget særligt attråværdigt i en sagtmodig og stille ånd som hun burde hige efter. Dette dyrebare smykke har så lille værdi for hende at hun ikke kan indvilge i at bære det. Hun har for ofte en vredens ånd som er modsat Guds Ånd ligesom øst er for vest. Oprigtig mildhed er en ædelsten af stor værdi i Guds øjne. En ydmyg og stille ånd vil ikke altid opsøge lykken i sig selv, men vil søge efter at glemme sig selv og finde en god rummelighed og sand tilfredshed for at gøre andre lykkelige.VM3 536.1

I Guds forudseenhed, har søster N været adskilt fra sin faders familie. Selvom hun sammen med andre deler familieforbindelsens egenskaber, har hendes alvorlige ansvarsløft fået tankerne fra hende selv og har givet hende interesse for andres ve og vel. Hun har, i en grad, åbnet op for sympati og kærlighed for Guds familie, har påtaget sig interesse for andres arbejde og Guds sag har optaget hende. Hun har, i nogen grad, følt at stakkels faldne mennesker er et stort broderskab. Hun har måttet oplære sig selv til at tænke for andre, arbejde for andre og glemme sig selv; og alligevel har hun ikke opdyrket, så grundigt som hun burde, den interesse, forståelse og kærlighed for andre som er nødvendig for Kristi efterfølgere. Hun behøver at have større forståelse og en mindre stram og streng dømmekraft. Idet hun har givet sin interesse og tid for helsereformens store arbejde er hun kommet ud over sine egne grænser. Idet hun gjorde dette er hun blevet velsignet. Jo mere hun gør for andres vel, jo mere kan hun se der skal gøres og jo mere føler hun sig til tilskyndet til at gøre noget.VM3 536.2

I hendes arbejde for andre er det ofte nødvendigt for hende at tro så hun kan gennemgå hårde og prøvende standpunkter. Men besvarelse på alvorlige bønner må erkendes og troen, kærligheden og tilliden til Gud styrkes. Erfaringen opnås ved gentagende prøvelser og vanskeligheder. Gud former hjertet til noget der ligner ham selv mere. Og alligevel skriger selvet hele tiden efter overvindelse. Søster N må, i sin omgang med andre, opelske mere ømhed og betænksomhed. Hun må bestræbe sig på at undertrykke selvet. Hvis hun i virkeligheden er en kristen vil hun føle at hun må hellige den bedste del, om nødvendigt det hele, af hendes liv til uselvisk, udholdende slid og derved vise sin kærlighed for Mesteren. Uden denne erfaring vil hun komme langt væk fra kristen karakterudvikling.VM3 537.1

Søster N har gjort fremskridt og familien føler at hun har forladt dem og dette er for dem en korsfæstelse. De føler at hun ikke mere har den samme interesse og kærlighed og det samme livsmål som de. De føler at de, ligesom tidligere, ikke længere har glæde af deres søsters selskab. De føler at hun bebrejder dem, at hun har forandret sig og at hun ikke længere har samme forståelse som dem. Årsagen til denne mangel på tilpasning er at søster N har gjort fremskridt i sine følelser for andres vel, medens de har været dovne tjenere og ikke gjort det arbejde Gud har givet dem at udrette på denne jord. Som følge deraf er de gået tilbage. Familien har i egenkærighed lukket sig inde for sig selv og med verdens kærlighed.VM3 537.2

N har været en medarbejder i en god sag. Helsereformen har været af stor betydning for hende, for hendes erfaring har vist hende at den er nødvendig. Hendes fars familie har ikke set helsereformens nødvendighed. De har ikke set hvad den udretter for de sidste dages afsluttende værk, fordi de ikke har haft tilbøjelighed til at kunne se. De har faldet ned i vanens hjulspor og det er et vanskeligt arbejde der forlanges, at komme ud af det igen. Det er en frygtelig ting at ruste op i passivitet. Men denne familie vil med sikkerhed vejes på vægtene og findes for lette hvis de ikke med det samme begynder at gøre noget. “Men om nogen ikke har Kristi Ånd, så hører han ikke ham til.” Dette er rent sprog. Hvem kan stå prøven? Guds ord er for os en affotografering af Guds og Kristi sind også på faldne mennesker og på mennesker fornyet efter Kristi billede, som har fået guddommeligt sind. Vi kan sammenligne vore tanker, følelser og intentioner med Kristi billede. Vi har ikke noget forhold med ham hvis vi ikke er villige til at udføre Kristi gerninger.VM3 537.3

Kristus kom for at gøre sin Faderes vilje. Følger vi i hans fodspor? Alle som har nævnt Kristi navn burde hele tiden søge efter mere fortroligt kendskab med ham, så de kan vandre netop som han vandrede og gøre Kristi gerninger. Vi bør tilegne os hans livs lektier til vore egne liv. Kristus, “som hengav sig selv for os for at løskøbe os fra al vor lovløshed og rense sig et ejendomsfolk, der er ivrigt efter at gøre gode, gerninger.” “Derved har vi lært kærligheden at kende, at Han satte sit liv til for os; så er også vi skyldige at sætte livet til for brødrene.” Her er selvfornægtelsens gerninger som vi med glæde kan gå ind til, i vor efterlignelse af vor Forløsers eksempel. Den kristnes liv må være et konflikternes og opofrelsernes liv. Pligtens sti må følges, ikke tilbøjelighedernes og ønskernes sti.VM3 538.1

Når bror I’s familie ser arbejdet for sig og gør det arbejde Gud har overladt til dem at gøre, vil de ikke være så meget adskilt fra bror og søster O og søster N og dem som arbejder i samstemmighed med deres mester. Det tager tid at opnå fuldstændig underkastelse under Guds vilje, men vi vil aldrig kunne begrænse denne underkastelse og alligevel komme i himmelen. Sand religion vil lede religionsdyrkeren til fuldkommenhed. Jeres tanker, jeres ord og jeres handlinger såvel som jeres appetit og lidenskaber må underkastes Guds vilje. I må bære frugter til hellighed. Da vil I ledes til at forsvare den fattige, den faderløse, den moderløse og den forpinte. I vil udøve retfærdighed imod enken og vil hjælpe den trængende. I vil handle retmæssigt, elske barmhjertighed og vandre ydmygt for Gud.VM3 538.2

Hvis vi vil vandre i lyset, må vi lade Kristus komme ind i vore hjerter og vore hjem. Hjemmet bør være alt hvad ordet medfører. Det bør være en lille himmel på jorden, et sted hvor kærlighed opelskes i stedet for at den bliver undertrykt så meget. Vor lykke afhænger af denne kærligheddyrkelse, sympati og sand imødekommenhed over fra andre. [Grunden til at der er så mange hårdhjertede mennesker i dag, er at sand hengivenhed bliver betragtet som svaghed og bliver derfor undertrykt og modarbejdet. Noget af det allerfineste i menneskenaturen er blevet forkrøplet allerede i barndommen og dersom lysstråler ikke får lov at smelte kulde og hårdhjertet selviskhed, vil lykken forsvinde. Dersom vi ønsker at vise ømhed, sådan som Jesus da han gik omkring på jorden og nære en helliggjort medfølelse på samme måde som englene overfor syndige mennesker, må vi udvikle barnets bedste egenskaber som er det enkle og umiddelbare. Da vil vi blive forædlet og ophøjet og blive styret efter himmelske principper. Det kristne hjem side 80]VM3 539.1

Et opdyrket intellekt er en stor rigdom; men uden forstående og helliggjort kærligheds blødgørende indflydelse, er det ikke af højeste værdi. Vi bør have hensynsfulde ord og handlinger over for andre. [På tusinde forskellige måder kan vi vise andre opmærksomhed i form af venlige ord og blik, som vil reflektere tilbage på os selv. Der er mange tankeløse kristne som ved at forsømme andre, viser at de ikke har samfund med Kristus. Det er umulig at have samfund med Kristus og alligevel være uvenlig og glemme andres rettigheder.] [Mange længes intenst efter venlighed og sympati.] Gud har givet os alle vor egen identitet, som ikke kan sluttes sammen med andres; men vor personlige karakteristika vil være meget mindre fremtrædende hvis vi i virkeligheden er Kristi vilje og hans vilje vor. Vore liv bør helliges andre gode og lykke, som vor Frelsers blev. [Vi bør glemme os selv og altid lede efter anledninger til at vise taknemmelighed for al den godhed som er blevet mod vist os af andre. Vi bør udnytte alle muligheder til at opmuntre andre, mildne deres sorger og befri dem for deres byrder, gennem venlige handlinger og så beviser på kærlighed og omtanke. Denne form for venlighed og opmærksomhed som begynder i hjemmet og derefter strækker sig uden for familiekredsen, udgør til sammen livets sum af lykke. Når disse ting bliver forsømt, fører det til bitterhed og sorg. Det kristne hjem side 332]VM3 539.2

Det er det arbejde som vi gør eller ikke gør, der tæller med enom kraft på vore liv og skæbner. Gud forlanger at vi skal udnytte enhver anledning vi får, til at være nyttige. Forsømmelse af dette er farlig for vor åndelige vækst. Vi har et stort arbejde at udrette. Lad ikke de dyrebare stunder, som Gud har givet, gå forbi i stilstand, de kunne bruges til at udvikle karakteren for himlen. Vi må ikke være passive eller dovne i dette, for vi har ikke et øjeblik, uden det har et formål. Gud vil hjælper os til at overvinde vore fejl hvis vi vil bede og tro på ham. Vi kan blive mere end sejrherre gennem ham som har elsket os. Når det korte liv i denne verden er til ende og vi ser som vi er blevet set og vi kender os som vi er blevet kendt, hvor kortvarigt og hvor småt synes tingene da ikke for os, i sammenligning med den bedre verdens herlighed! Kristus ville aldrig have forladt kongelige sale og påtaget sig ydmyghed og blive til synd for slægten, hvis han ikke havde set at mennesker, ved hans hjælp, kunne blive uendelige lykkelige og opnå varige rigdomme og et evigt liv som ville løbe parallelt med Guds liv. Han vidste at uden hans hjælp kunne syndige mennesker ikke opnå disse ting.VM3 540.1

Vi burde have en fremgangens ånd. Vi må hele tiden vogte os imod, at fokusere os i vore egne synspunkter, følelser og handlinger. Guds arbejde er fremadgående. Reformer må gennemføres og vi må tage fat og hjælpe reformen frem. Kræfter, afpasset med tålmod og ambition og afbalanceret med klogskab, behøves nu af enhver kristen. Det sjælevindende arbejde er endnu overladt os — Kristi disciple. Ingen af os er undskyldt. Mange er blevet som dværge og forkrøblet i deres kristne liv på grund af passivitet. Vi bør udnytte vor tid omhyggeligt i denne verden. Hvor alvorligt bør vi ikke udnytte enhver anledning for at gøre godt og bringe andre sandhedens kundskab! Vort motto bør altid være, “Fremad, højere,” sikkert og fast fremad i opgaven og til sejr.VM3 540.2

Jeg er blevet vist med hensyn til de personer der er nævnt at Gud elsker dem og ville frelse dem hvis de ville lade sig frelse på hans måde. [“Han sidder og smelter og renser sølv; han renser Levis sønner, lutrer dem som guld og sølv, så de kan frembære offergave for Herren i retfærdighed, at Judas og Jerusalems offergave må være Herren liflig, som i fordums dage, i henrundne år.” Dette er den forædlende, rensende proces, som hærskarers herre skal udføre. Arbejdet er yderst prøvende for sjælen, men det er kun ved denne proces, at det dårlige og urene, som besmitter, kan fjernes. Vore prøvelser er alle sammen nødvendige for at føre os nær til vor himmelske fader i lydighed mod hans vilje, således at vi kan bringe Herren et offer i retfærdighed. Til enhver, hvis navn er nævnt her, har Gud givet evner og talenter, som skal udnyttes. Enhver af jer trænger til en ny og levende erfaring i det guddommelige liv, for at kunne gøre Guds vilje. Ingen tidligere erfaringer vil være tilstrækkelige for den nuværende tid eller kunne styrke os til at overvinde vanskelighederne på vor sti. Vi må daglig have ny nåde og fornyet styrke for at kunne opnå sejr.VM3 541.1

Det hænder sjældent, at vi i enhver henseende bliver stillet under de samme forhold to gange. Abraham, Moses, Elias, Daniel og mange andre blev hårdt prøvet, men ikke på samme måde. Enhver har sine individuelle prøvelser og forsøgelser i livets drama; men nøjagtig de samme prøvelser kommer sjældent to gange. Hver har sin egen erfaring, ejendommelig i sin art og sine omstændigheder, med et særskilt formål for øje. For enhver af os, har Gud en gerning, en hensigt med livet. Enhver handling, uanset hvor lille, har sin plads i vor livserfaring. Vi må have det stadige lys og den stadige erfaring, der kommer fra Gud. Vi alle, trænger til disse ting og Gud er mere end villig til, at vi skal få dem, dersom vi vil tage imod dem. Han har ikke lukket himmelens vinduer for vore bønner, men I har følt jer tilfredse med at fortsætte uden den guddommelige hjælp, som I så hårdt trænger til.VM3 541.2

Hvor lidt I dog aner indflydelsen af jeres daglige handlinger på andres liv! I tænker måske, at hvad I gør eller siger, er af ringe betydning; men de allervigtigste resultater til godt eller ondt er følgen af vore ord og handlinger. Ord og handlinger, der bliver anset for at være små og uvæsentlige, udgør led i den lange kæde af menneskelige begivenheder. I har ikke følt trangen til, at Gud skulle åbenbare sin vilje for os i alle handlinger i vort daglige liv. Vore stamforældres attrå efter en eneste tilfredsstillelse af appetitten åbnede sluseporten for synd og ulykke over verden. Jeg ville ønske, mine kære søstre, at I kunne føle, at hvert skridt, I tager, kan få varig og afgørende indflydelse på jeres eget liv og på andres karakter. Oh, hvor stor er derfor ikke trangen til samfund med Gud! Hvilket behov er der ikke for guddommelig nåde til at lede hvert skridt og til at vise os, hvordan vi kan fuldkomme en kristelig karakter!VM3 542.1

Kristne må gennemleve nye forhold og nye prøvelser, hvor tidligere erfaringer ikke kan være en tilstrækkelig vejleder. Og nu mere end i nogen anden tidsperiode i vort liv trænger vi til at lære af den guddommelige mester. Jo mere erfaring vi opnår, jo mere vi nærmer os himmelens rene lys, desto mere vil vi opdage hos os selv, som trænger til at forandres. Vi kan alle gøre en god gerning til velsignelse for andre, dersom vi vil søge råd hos Gud og efterstræbe lydighed og tro. Den retfærdiges sti er fremadskridende, fører fra kraft til kraft, fra nåde til nåde og fra herlighed til herlighed. Det guddommelige lys vil tiltage mere og mere i forhold til vor fremgang og gøre os skikkede til de ansvar og de tilfældige vanskeligheder, der forestår os.VM3 542.2

Når prøvelser trykker jer, når modløshed og mørk vantro behersker jeres tanker og når egenkærlighed præger jeres, handlinger, indser I ikke jeres trang til Gud og til en dyb og grundig erkendelse af hans vilje. I kender ikke Guds vilje, ej heller kunne I kende den, medens I lever for selvet. I forlader jer på jeres gode hensigter og beslutninger og livets hovedsum er sammensat af beslutninger, I har fattet og beslutninger, som I har brudt. Hvad I alle behøver, er at afdø fra jeget, at ophøre med at klynge jer til jeget og at overgive jer til Gud. Med glæde ville jeg trøste jer, om jeg kunne. Med glæde ville jeg rose jeres gode egenskaber, gode forsætter og gode handlinger; men det har ikke behaget Gud at vise mig disse. Han fremstillede for mig de ting, der hindrer jer i at opnå den ædle, ophøjede hellighedens karakter, som det er nødvendigt for jer at have, for at I ikke skal miste den himmelske hvile og udødelige herlighed, som han ønsker, at I skal opnå. Se bort fra jeg selv og se hen til Jesus. Han er alt i alle. En korsfæstet og opstanden frelsers blod vil ved sin fortjeneste rense fra den mindste og den største synd. Overgiv i tillidsfuld tro jeres sjæle til Gud som til en trofast Skaber. Lev ikke i en stadig frygt og ængstelse for, at Gud vil forlade jer. Det vil han aldrig gøre, medmindre I går bort fra ham. Kristus vil komme ind og bo hos jer, dersom I vil lukke døren til jeres hjerter op for ham. Der kan være fuldkommen overensstemmelse mellem jer og Faderen og hans søn, dersom I vil afdø fra selvet og leve for Gud.VM3 542.3

Hvor få er der ikke, som kender til, at de har kære afguder, at de har synder, som de bæger om! Gud ser disse synder, som I måske er blinde for og han arbejder med sin beskærkniv for at gå dybt ind og skille jer af med disse yndlingssynder. I ønsker alle selv at vælge jeres renselsesproces. Hvor svært er det ikke for jer at finde jer i korsfæstelsen af jeget! Men når gerningen helt overlades til Gud, der kender vor svaghed og vor syndighed, vælger han altid den bedste fremgangsmåde til opnåelsen af det ønskede resultat. Det var gennem uafbrudt kamp og enfoldig tro, Enok vandrede med Gud. I kan alle gøre ligeså. I kan blive grundigt omvendte og forvandlede, i sandhed være Guds børn og ikke blot have kundskab om hans vilje, men ved jeres eksempel lede andre på den samme ydmyghedens, lydighedens og hengivenhedens sti. Sand Gudsfrygt spreder sig udad; den er smittende. Salmisten siger: “Din retfærd dulgte jeg ej i mit hjerte, din trofasthed og frelse talte jeg om, din nåde og sandhed fornægter jeg ej i en stor forsamling.” Hvor som helst Guds kærlighed findes, er der altid et ønske om at lade den komme til udtryk.VM3 543.1

Måtte Gud hjælpe jer alle til at gøre alvorlige bestræbelser for at opnå evigt liv og for at lede andre på hellighedens sti! Vejl f menigh bd. 1 side 352-354]VM3 544.1