Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents

Vidnesbyrd for menigheden bind 3

 - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Hveden og ugræsset

    Hveden og ugræsset

    [I en anden lignelse, som Jesus talte til diciplene, sammenlignede han himmeriget med en ager, hvor en mand såede god sæd, men hvori fjenden såede ugræs, medens manden sov. Tjenerne stillede husbonden dette spørgsmål: “Herre, du såede jo god sæd i din mark, hvorfra er da rajgræsset kommet?” Han sagde til dem; “Det har et fjendsk menneske gjort,” Så spørger tjenerne ham: “Vil du da have, at vi skal gå hen og samle det fra?” Men han siger: “Nej, for at I ikke, når l samler rajgræsset fra, skal rykke hveden op tillige med det. Lad kun begge dele gro side om side indtil høsten: og i høstens tid vil jeg da sige til høstfolkene: “Saml først rajgræsset fra og bind det i knipper for at brænde det, men bring hveden hjem i min lade!”. Dersom troskab og årvågenhed var blevet opretholdt, dersom ingen havde sovet eller udvist forsømmelighed, ville fjenden ikke have haft så gunstig en anledning til at så ugræs blandt hveden. Satan sover aldrig. Han våger og han udnytter enhver anledning til at lade sine tjenere udbrede vildfarelse, der finder god jordbund i mange vanhellige hjerter.VM3 113.1

    De, som i oprigtighed tror på sandheden, bedrøves og deres prøvelser og sorger forøges i høj grad, når de befinder sig iblandt elementer, der plager dem og gør dem forsagte og modløse i deres bestræbelser. Men Herren ønsker at lære sine tjenere at udvise stor varsomhed i alle deres handlinger. “Lad kun begge dele vokse side om side.” Ryk ikke ugræsset op med vold, for at I ikke ved at rykke det op skal løsrive de dyrebare blade. Både prædikanter og menighedsmedlemmer bør være meget forsigtige, at de ikke viser nidkærhed uden den rette; indsigt. Der er fare for, at man kan gøre for meget for at afhjælpe vanskeligheder i menigheden, når disse ofte vil afhjælpe sig selv, hvis man lader dem uænsede. Det er uklog taktik at gribe menighedssager an for tidligt. Vi må vise den største forsigtighed, tålmodighed og selvbeherskelse og finde os i disse ting og ikke gå til værks i vor egen ånd for at sætte skik på dem.VM3 113.2

    Det arbejde, som blev udført i ___ var ubetimeligt og afstedkom en ulykkelig splittelse i denne lille menighed. Hvis Guds tjenere kunne have set betydningen af vor frelsers lærdom i lignelsen om hveden og ugræsset, ville de ikke have handlet, som de gjorde. Inden man foretager sig noget, der vil give endog dem, der er ganske uværdige, den mindste anledning til at klage over at blive skilt fra menigheden, bør sagen altid gøres til genstand for den mest omhyggelige overvejelse og alvorlig bøn. I ___ blev der foretaget ting, som skabte et oppositionsparti. Nogle tilhørte den klasse tilhørere, hvor sæden var faldet på vejen. for andres vedkommende var den faldet på stengrund og atter andre tilhørte den klasse, der modtog sandheden, medens der i hjertet var torne, som kvalte den gode sæd; disse ville aldrig have fuldkommet en kristelig karakter. Men der var nogle få, som kunne have fået næring og styrke og være blevet bekræftet og grundfæstet i sandheden. Men det standpunkt, brødrene R og S indtog, hidførte en ubetimelig krise og derpå viste der sig en mangel på visdom og skøn til at tage sig af kliken.VM3 114.1

    Selv om nogle gør sig lige så fortjent til at skilles fra menigheden, som Satan fortjente at udstødes fra himmelen, vil de få medhold af nogle. Der er altid en klasse mennesker, der påvirkes mere af mennesker end af Guds Ånd og af sunde principper og i deres vanhellige tilstand er sådanne stedse rede til at stille sig på den forkerte side og vise medynk og sympati netop med dem, der mindst fortjener det. De, der viser sådan sympati, har en mægtig indflydelse over andre; de ser forholdene i et fordrejet lys og der gøres stor skade, således at mange sjæle ødelægges. I sit oprør tog Satan en tredjedel af englene med sig. De vendte sig bort fra Faderen og fra hans søn og forenede sig med oprørsstifteren. Med disse kendsgerninger for øje bør vi gå frem med den største varsomhed. Hvad kan vi vente andet end prøvelser og forviklinger i vor forbindelse med mænd og kvinder med et egenartet sind? Vi må tåle dette og undgå nødvendigheden af at oprykke ugræsset, for at ikke også hveden skal rykkes op.VM3 114.2

    “I verden har l trængsel,” siger Kristus, “men I skal have fred i mig.” De prøvelser, som kristne møder ved sorg, modgang og forsmædelse, er de af Gud bestemte midler til at skille avnerne fra hveden. Vor stolthed og egoisme, vore onde lidenskaber og vor lyst til verdslig fornøjelse må alle sammen overvindes; derfor sender Gud os trængsler for at prøve og forsøge os og for at vise os, at disse onder findes i vor karakter. Vi må sejre ved hans kraft og nåde, for at kunne blive delagtige i guddommelig natur, når vi undflyr fordærvelsen i verden, som har sin grund i begær. “Thi vor trængsel, der er stakket og let,” siger Paulus. “virker uden mål og måde en evig vægt af herlighed for os, som ikke har blikket rettet mod de synlige ting, men mod de usynlige; thi de synlige varer kun til en tid, de usynlige varer evigt.” Trængsler, kors, fristelser, modgang og vore forskellige prøvelser er Guds midler til at rense os, helliggøre os og berede os til den himmelske lade.VM3 115.1

    Den skade, der påføres sandhedens sag ved uovervejede handlinger, kan aldrig helt genoprettes. Guds sag i ___ har ikke haft den fremgang, den kunne have haft og vil af befolkningen ikke blive betragtet i et så gunstigt lys, som før denne handling blev udført. Der findes ofte sådanne iblandt os, hvis indflydelse på den rigtige side synes at være lig nul. Deres liv synes at være unyttigt; men lad dem blive oprørske og stridslystne, så bliver de nidkære arbejdere for den onde. Denne gerning er mere i overensstemmelse med det naturlige hjertes følelser. Der behøves megen selvransagelse og bøn i lønkammeret. Gud har lovet visdom til dem, der beder. Missionsarbejde påbegyndes tit af sådanne, som er uforberedte til gerningen. Der lægges an på en udvortes nidkærhed, medens bøn i lønkammeret forsømmes. Når dette er tilfældet, sker der megen skade; for disse arbejdere søger at gøre deres egen samvittighed til regel for andres. Der er stort behov for selvbeherskelse. Heftige ord vækker strid. Bror. S står i fare for at nære en skarp, kritisk ånd. Dette sømmer sig ikke for retfærdighedens tjenere.VM3 115.2

    Bror. S, du har meget at lære. Du har været tilbøjelig til at lægge skylden for dine fejl og din modløshed på bror. W; men en indgående undersøgelse af dine bevæggrunde og din handlemåde ville åbenbare, at disse nedslående forhold skyldes andre årsager, der er at søge hos dig selv. Ved at følge dit eget naturlige hjertes tilbøjeligheder kommer du i trældom. Den strenge, plagsomme ånd, som du undertiden nærer, svækker din indflydelse. Min broder, du har en gerning at udføre for dig selv, som intet andet menneske kan gøre for dig. Enhver må aflægge regnskab for sig selv hos Gud. Han har givet os sin lov som et spejl, hvori vi kan se og opdage manglerne i vor karakter. Vi skal ikke se ind i dette spejl i den hensigt at se et genskin af vor næstes fejl eller for at se, om han når op til idealet, men for at se manglerne hos os selv, så vi må kunne fjerne dem. Kundskab er ikke det eneste, vi behøver; vi må følge lyset. Det overlades ikke til os selv at vælge og at adlyde, hvor det passer os og at være ulydige, når det falder os mest belejligt. Lydighed er bedre end offer. Vejl f menigh bd. 1 side 258-260]VM3 116.1

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents