Lovtavlerne brudt

Lovtavlerne brudt

Moses kom fra bjerget med den dyrebare optegnelse i sine hænder, et Guds løfte til menneskene på betingelse af lydighed. Moses var den ydmygeste mand på jorden, men da han så Israels frafald blev han vred og bekymret for Guds herlighed. I sin vrede kastede han Guds dyrebare løfte til jorden, hvilket var mere dyrebart for ham end livet var. Han så loven blive brudt af hebræerne og i hans nidkærhed for Gud, for at ødelægge den afgud som de dyrkede, ofrede han stentavlerne. Aron stod rolig, tålmodig og tog imod Moses’ hårde kritik. Alt dette kunne have været forhindret ved et ord fra Aron på rette tid. En sand og ædel beslutning for det rette i Israels farlige stund ville have afvejet deres tanker til den rette beslutning.VM3 341.1

Fordømte Gud Moses? Nej, nej; Guds store godhed tilgiver Mose overilethed og iver, fordi den kun var på grund af hans troskab og hans skuffelse og sorg i hans øjne, ved at se Israels frafald. Det menneske som kunne have frelst hebræerne i deres farlige stund er roligt. Han viser ikke vrede på grund af folkets synder, han irettesætter heller ikke sig selv og viser samvittighedsnag under fornemmelsen af hans fejl; men han forsøger at retfærdiggøre sin handlemåde over for en forfærdelig synd. Han gør folket ansvarlig for sin svaghed ved at overgive sig for dem. Han var uvillig til at bære Moses knurren og stå under pres for deres klantern og ubegribelige ønsker, som Moses gjorde. Han påtog sig folkets følelser og ånd uden protest og forsøgte derfra at drage dem til ansvar.VM3 341.2

Israels folk mente at Aron var en mere behagelig leder end Moses. Han var ikke så ubøjelig. De mente at Moses viste en meget dårlig ånd og deres sympati var med Aron, hvem Moses kritiserede så strengt. Men Gud tilgav den nidkære ivers uforsigtighed hos Moses, medens Gud holdt Aron ansvarlig for sin syndige svaghed og mangel på renhed under pres af omstændighederne. For at frelse sig selv, ofrede Aron israelitternes tusinder. Hebræerne mærkede Israels afstraffelse for denne forseelse, men på kort tid var de igen fyldt med utilfredshed og oprør.VM3 341.3