Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents

Apostlenes Liv og Virksomhed

 - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "undefined".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Kapitel 46—I Frihed.

    MEDENS Paulus’s Virksomhed i Rom blev velsignet til mange Sjæles Omvendelse og til de troendes Bestyrkelse og Opinuntring, samlede der sig Skyer, som truede ikke blot hans egen Sikkerhed, men ogsaa Menighedens Trivsel. Ved sin Ankomst til Rom var han blevet sat i Varetægt hos Høvedsmanden for Kejserens Livvagt, en retfærdig og retskaffen Mand, hvis Mildhed det skyldtes, at Apostelen blev forholdsvis fri, saa at han kunde virke for Evangeliets Sag. Men inden Udløbet af de to Aars Fangenskab blev denne Mand erstattet af en anden, af hvem Paulus ikke kunde vente nogen særskilt Begunstigelse.AV 280.1

    Jøderne var nu mere virksomme end nogensinde før i sine Bestræbelser imod Paulus, og de fandt en dygtig Støtte i en ryggesløs Kvinde, hvem Nero havde ægtet som sin anden Hustru, og som, da hun var en jødisk Proselyt, ydede al sin Indflydelse til Støtte for deres morderiske Hensigter imod Kristendommens store Forkjæmper.AV 280.2

    Paulus kunde ikke nære stort Haab om Retfærdighed hos Kejseren, for hvem han havde indanket sin Sag. Nero var mere moralsk fordærvet, mere letsindig i Karakter og samtidig bedre forberedt paa at øve afskyelige Grusomheder end nogen anden Hersker, der havde været før ham. Statens Tøjler kunde ikke være blevet overladt i en mere despotisk Herskers Haand. Det første Aar af hans Regjering havde udmærket sig ved. at han forgiftede sin unge Halvbroder, som var den retmæssige Arving til Tronen. Nero havde gaaet nedad paa Lastens Bane og udført den ene Forbrydelse større end den anden, indtil han myrdede sin egen Moder og derpaa sin Hustru. Der var ingen Grusomhed, som han ikke kunde begaa, ingen nedrig Handling, som han ikke vilde nedlade sig til. Hos ethvert rettænkende Menneske vakte han kun Afsky og Foragt.AV 280.3

    Enkelthederne af alt det onde, som blev øvet ved hans Hof. er for gruelige, for gyselige til at beskrives. Hans ryggesløse Ondskab vakte Modbydelighed og Afsky endogsaa hos mange, som blev tvunget til at deltage i hans Forbrydelser. De svævede i stadig Frygt for, hvilke Uhyrligheder han næste Gang kunde finde paa. Men selv saadanne Forbrydelser som dem, Nero begik, rokkede ikke ved hans Undersaatters Troskab. Han blev anerkjendt som Enehersker over hele den civiliserede Verden; ja han blev endog Gjenstand for guddommelige Hædersbevisninger og tilbedt som en Gud.AV 280.4

    Fra et menneskeligt Synspunkt betragtet var Apostelens Dom- fældelse for en saadan Dommer en afgjort Sag. Men Paulus følte, at saa længe han var tro mod Gud. behøvede han ikke at frygte. Den, som i Fortiden havde været hans Værn kunde endnu beskytte ham mod Jødernes Had og mod Kejserens Magt.AV 280.5

    Og Gud undlod heller ikke at beskytte sin Tjener. Da Paulus kom i Forhør, kunde Beskyldningerne imod ham ikke bevises; og tvertimod alles Forventning og med en Hensyntagen til Ret og Retfærdighed, som var fuldstændig i Strid med hans Karakter, dømte Nero, at Fangen var uskyldig. Paulus blev løst fra sine Baand; han var atter i Frihed.AV 281.1

    Var hans Forhør blevet længere udsat. eller om han af nogen Aarsag var blevet opholdt i Rom til det paafølgende Aar, vilde han uden Tvivl være omkommet i den Forfølgelse, som da indtraf. Under Paulus’s Fangenskab, var de til Kristendommen omvendte blevet saa talrige, at det tiltrak sig Opmærksomhed og vakte Myndighedernes Uvilje. Kejseren blev især oprørt over, at mange af hans eget Hus blev omvendt, og han fandt snart et Paaskud til at gjøre de Kristne til Gjenstand for sin skaanselløse Grusomhed.AV 281.2

    Omtrent ved denne Tid indtraf der i Rom en frygtelig Ildebrand, hvorved næsten Halvdelen af Byen nedbrændte. Rygtet gik, at Nero selv havde ladet Ilden antænde; men for at afværge Mistanken gav han det Udseende af at være meget godgjørende og hjalp de hjemløse og trængende. Alligevel blev han imidlertid beskyldt for Forbrydelsen. Folket blev oprørt og forbitret, og for at rento sig og tillige for at befri Staden for en Klasse Mennesker som han frygtede og hadede, rettede Nero Beskyldningen mod de Kristne. Hans Plan lykkedes, og Tusinder af Kristi Efterfølgere — Mænd, Kvinder og Børn — blev grusomt aflivet.AV 281.3

    Denne rædselsfulde Forfølgelse blev Paulus skaanet for, idet han kort efter sin Løsladelse var bortrejst fra Rom. Denne sin sidste Frihedsperiode benyttede han til flittigt Arbejde blandt Menighederne. Han søgte at knytte en fastere Forbindelse mellem de græske og de østerlandske Menigheder og at befæste de troende mod de falske Lærdomme. som sneg sig ind og fordærvede Troen.AV 281.4

    De Prøvelser og Anstrengelser, som Paulus havde udstaaet, havde tæret paa hans legemlige Kræfter. Alderdomssvaghed begyndte at gjøre sig gjældende. Han forstod at han nu udførte sit sidste Værk, og efterhaanden som Tiden for hans Virksomhed blev kortere, anstrengte han sig desto mere. Der syntes ikke at være nogen Grænse for hans Nidkjærhed. Resolut i sine Forsætter, hurtig i Handling og stærk i Troen rejste han omkring fra Menighed til Menighed i mange Lande og søgte ved ethvert Middel, som stod til hans Raadighed, at styrke de troendes Hænder, for at de kunde udføre et trofast Arbejde med at vinde Sjæle for Jesus, og for at de i de prøvende Tider, som allerede da indtraadte, kunde være standhaftige i Evangeliet og bære trofast Vidnesbyrd om Kristus.AV 281.5

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents