Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents

Apostlenes Liv og Virksomhed

 - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Kapitel 55—Forvandlet ved Naade.

    I DISCIPELEN Johannes’s Liv har vi et Eksempel paa sand Helliggjørelse. I de Aar han kom i nær Berøring med Kristus, blev han ofte advaret og paamindet af Frelseren; og disse Advarsler modtog han. Efterhaanden som Kristi Karakter blev aabenbaret for ham. saa Johannes sine egne Mangler og blev ydmyget ved denne Aabenbarelse. Dag for Dag saa han i Modsætning til sit eget heftige Sind Jesu Ømhed og Overbærenhed og hørte hans Undervisning om Ydmyghed og Taalmodighed. Dag for Dag følte han sig draget til Kristus, indtil han tabte sig selv af Syne i Kjærligheden til sin Herre. Den Kraft og Ømhed. den Majestæt og Mildhed, den Styrke og Taalmodighed. som han saa i Guds Søns daglige Vandel, fyldte hans Sjæl med Beundring. Hans heftige Sind og hans Ærgjerrighed blev paavirket af Kristi Kraft, og den guddommelige Kjærlighed hidførte en Karakterforandring hos ham.AV 321.1

    Som en slaaende Modsætning til den Helliggjørelse, der blev udvirket i Johannes’s Liv, staar hans Meddiscipel Judas’s Erfaring. Judas bekjendte sig ligesom Johannes til at være en Kristi Discipel; men han besad kun Gudfrygtighedens Skin. Han var ikke blind for det skjønne i Kristi Karakter, og naar han hørte Frelserens Ord, følte han sig ofte overbevist, men han vilde ikke ydmyge sit Hjerte eller bekjende sine Synder. Ved Modstand mod den gud-dommelige Indflydelse vanærede han den Herre, han bekjendte sig til at elske. Johannes kjæmpede imod sine Fejl; men Judas var sin Samvittighed overhørig og gav efter for Fristelsen, saa at hans onde Vaner flk end stærkere Fodfæste hos ham. Efterlevelsen af de Sandheder, Kristus lærte var i Strid med hans Ønsker og Forsætter, og han kunde ikke formaa sig til at opgive sine Meninger for at modtage Visdom fra Himlen. I Stedet for at vandre i Lyset valgte han at vandre i Mørket. Onde Lyster. Begjærlighed, Hævngjerrighed tilligemed mørke og tunge Tanker næredes, indtil Satan fik fuldt Herredømme over ham.AV 321.2

    Johannes og Judas er Eksempler paa dem, som bekjender sig til at være Kristi Efterfølgere. Begge disse Disciple havde samme Anledninger til at betragte og følge det guddommelige Mønster. Begge var nøje forenet med Jesus i sin Omgang, og begge havde Anledning til at høre hans Undervisning. Begge havde alvorlige Karaktermangler, og begge havde Adgang til den guddommelige Naade, der forvandler Karakteren. Men medens den ene i Ydmyghed lærte af Jesus, aabenbarede den anden, at han ikke var en Or- dets Gjører, men en Hører alene. Den ene, som daglig dødede sit eget Jeg og sejrede over Synden, blev helliggjort ved Sandheden; den anden, som gjorde Modstand mod Naadens forvandlende Kraft og fulgte sine egennyttige Ønsker, blev en Satans Træl.AV 321.3

    En saadan Forvandling af Karakteren, som kommer til Syne i Johannes’s Liv, er altid Følgen af Samfundet med Kristus. Der kan være udprægede Mangler i en Persons Karakter; men naar han bliver en sand Jesu Discipel, vil den guddommelige Naades Kraft omdanne og helliggjøre ham. Ved at betragte Herrens Herlighed som i et Spejl forvandles han fra Herlighed til Herlighed, indtil han bliver ham lig, som han tilbeder.AV 322.1

    Johannes var en Lærer i Hellighed. og i sine Breve til Menigheden nedlagde han ufejlbare Regler for de Kristnes Vandel. “Hver, som har dette Haab til ham,” skrev han, “renser sig selv, ligesom han er ren.” “Hvo som siger, at han bliver i ham, han er og skyldig til at vandre saaledes, som han vandrede.” 1 Joh. 3:3; 2:6. Han lærte, at den Kristne maa være ren i Hjerte og Liv. Aldrig bør han være tilfreds med en tom Bekjendelse. Ligesom Gud er hellig paa sit Omraade, saaledes skal faldne Mennesker ved Troen paa Kristus være hellige indenfor sit Omraade.AV 322.2

    “Dette er Guds Vilje, eders Helliggjørelse,” skrev Apostelen Paulus. 1 Thess. 4:3. Menighedens Helliggjørelse er, hvad Gud har for Øje i al sin Handlemaade med sit Folk. Han har udvalgt dem fra Evighed, for at de skulde blive hellige. Han gav sin Søn i Døden for dem. for at de kunde blive helligede ved Lydighed mod Sandheden. blive af med al sin egen Intethed. Han kræver af dem et personligt Værk, en personlig Overgivelse. Gud kan blive æret af dem, der bekjender sig til at tro paa ham, kun naar de bliver forvandlet efter hans Billede og beherskes af hans Aand. Da kan de som Frelserens Venner kundgjøre, hvad den guddommelige Naade har udrettet for dem.AV 322.3

    Sand Helliggjørelse kommer som en Følge af Kjærligheden i Virksomhed. “Gud er Kjærlighed. og hvo som bliver i Kjærlighed, bliver i Gud. og Gud i ham.” 1 Joh. 4: 16. Dens Liv, i hvis Hjerte Kristus bor. vil udvise Gudsfrygt i sin Vandel. Karakteren vil blive renset, højnet, forædlet og herliggjort. Ren Lære vil gaa sam-men med Retfærdigheds-Gjerninger; himmelske Paabud vil ledsages af et helligt Liv.AV 322.4

    De, som ønsker at erfare Helliggjørelsens Velsignelse, maa først lære Betydningen af Selvopofrelse. Kristi Kors er den Hovedpille, hvorpaa “en over al Maade stor. evig Vægt af Herlighed” hænger. “Vil nogen komme efter mig,” siger Kristus, “han fornægte sig selv, og tage sit Kors og følge mig.” 2 Kor. 4:17; Matt. 16: 24. Det er Vellugten af vor Kjærlighed til Næsten, som aabenbarer vor Kjærlighed til Gud. Det er Taalmodighed i Tjenesten, som bringer Sjælen Hvile. Det er ved ydmygt, flittigt, trofast Ar- bejde, at Israels Velfærd befordres. Gud opholder og styrker den, som er villig til at følge Kristi Vej.AV 322.5

    Helliggjørelsen er ikke et Værk, der sker i et Øjeblik, paa en Time eller en Dag. men i Løbet af en Levetid. Den opnaaes ikke ved glade Følelser, men er Følgen af stadig at dø fra Synden og stadig at leve for Kristus. Svage Bestræbelser nu og da er ikke nok til at afhjælpe det onde, som alt er gjort, eller til at hidføre en Omdannelse af Karakteren. Det er kun ved langvarig, ihærdig Anstrengelse, streng Disciplin og haard Kamp, at vi kan vinde Sejer. Vi ved ikke den ene Dag. hvor svær vor Kamp vil blive den næste. Saa længe Satan hersker, har vi Selvet at underkue og vore Skjødesynder at besejre; saa længe Livet varer, vil der ikke være noget Hvilested, noget Punkt, som vi kan naa frem til og sige: Jeg har naaet det. Helliggjørelse er Frugten af livsvarig Lydighed.AV 323.1

    Ingen a f Apostlene og Profeterne har nogensinde paastaaet, at de var uden Synd. Mænd. som har levet Gud nærmest, Mænd, som heller vilde have opofret Livet end vitterlig at begaa en urigtig Handling. Mænd, hvem Gud hædrede med guddommeligt Lys og guddommelig Kraft, har bekjendt, at de havde en syndig Natur. De har ikke sat nogen Lid til Kjødet, har ikke gjort Fordring paa selv at eje nogen Retfærdighed. men har stolet helt paa Kristi Retfærdighed.AV 323.2

    Saaledes vil det være med alle, som beskuer Kristus. Jo nærmere vi kommer til Jesus, og jo klarere vi kan se hans Karakters Renhed, desto klarere vil vi se Syndens overvættes Syndighed, og desto mindre tilbøjelige vil vi være til at ophøje os selv. Der vil i Sjælens Indre være en stadig Søgen efter Gud, en stadig, alvorlig, hjertelig Bekjendelse af Synd og en Hjertets Ydmygelse for Gud. For hvert Skridt, vi gjør i vor kristelige Erfaring, vil vor Anger over Synden blive dybere. Vi vil forstaa, at vor Dygtighed er af Kristus alene, og vi vil med Apostelen bekjende: “Jeg ved. at i mig, det er i mit Kjød. bor ikke godt.” “Det være langt fra mig at rose mig. uden af vor Herres Jesu Kristi Kors, formedelst hvem Verden er mig korsfæstet, og jeg Verden.” Rom. 7:18; Gal. 6:14.AV 323.3

    Lad Englene nedtegne Beretningen om Guds Børns hellige Kamp og Strid ; lad dem nedtegne deres Bønner og Taarer; men lad ikke Gud blive vanæret ved en Erklæring som denne fra menneskelige Læber: “Jeg er syndfri; jeg er hellig.” Helliggjorte Læber vil aldrig ytre saa formastelige Ord.AV 323.4

    Apostelen Paulus var blevet henrykket til den tredje Himmel og havde set og hørt Ting, som ikke kunde udtales; og dog siger han beskedent: “Ikke at jeg allerede har grebet det, eller er allerede fuldkommen; men jeg jager derefter.” Fil. 3:12. Lad Himlens Engle skrive om Paulus’s Sejre, da han stred Troens gode Strid. Lad Himlen glæde sig over hans faste Trin fremad mod det himmelske Maal og over, at han med Klenodiet for Øje regnede alle andre Hensyn for Skam at være. Englene glæder sig over at for- tælle om hans Sejre, men Paulus selv roser sig ikke af, hvad han har opnaaet. Som Paulus stillede sig, saaledes hør enhver Kristi Efterfølger stille sig, medens han trænger sig frem i Kampen for den uforgjængelige Krone.AV 323.5

    Lad dem, som gjerne vil føre en høj Bekjendelse om Hellighed. se ind i Guds Lovs Spejl. Naar dc betragter dens vidtomfattende Krav og forstaar dens Værk som en Gransker af Hjertets Tanker og Raad, vil de ikke rose sig af Syndfrihed. “Dersom vi,” udtaler Johannes, idet han stiller sig paa lige Trin med sin Brødre, “dersom vi siger, at vi har ikke Synd, bedrager vi os selv, og Sandheden er ikke i os.” Og atter: “Dersom vi siger, at vi ikke har syndet, gjør vi ham til en Løgner, og hans Ord er ikke i os.” “Dersom vi bekjender vore Synder, er han trofast og retfærdig, at han forlader os Synderne og renser os fra al Uretfærdighed.” 1 Joh. 1 : 8, 10, 9.AV 324.1

    Der gives dem, som bekjender sig til Hellighed, som paastaar, at de helt hører Herren til, og som gjør Krav paa Retten til Delagtighed i Guds Løfter, medens de samtidig nægter at lyde hans Bud. Disse Lovens Overtrædere gjør Fordring paa alt, hvad der er lovet Guds Børn; men det er Formastelighed fra deres Side; thi Johannes siger, at sand Kjærlighed til Gud vil aabenbare sig i Lydighed mod alle hans Befalinger. Det er ikke nok at tro Sandhedens Teori, at bekjende sig til at tro paa Kristus, at tro, at Iesus ikke er en Bedrager, og at Bibelens Religion ikke er kløgtige Fabler. “Hvo som siger: Jeg kjender ham, og holder ikke hans Bud.” skrev Johannes. “er en Løgner, og i ham er ikke Sandhed; men hvo som holder hans Ord, i ham er sandelig Guds Kjærlighed fuldkommet. Derpaa kjender vi, at vi er i ham.” “Hvo som holder hans Bud. han bliver i Gud, og Gud i ham.” 1 Joh. 2:4, 5; 3:24.AV 324.2

    Johannes lærte ikke, at Frelsen kunde fortjenes ved Lydighed. men at Lydighed var Frugten af Tro og Kjærlighed. ,1 ved,” sagde han, “at han er aabenbaret, paa det han skulde borttage vore Synder, cg der er ikke Synd i ham. Hver den, som bliver i ham. synder ikke; hver den, som synder, har ikke set ham, ej heller kjendt ham.” I Joh. 3:5, 6. Dersom vi bliver i Kristus, og dersom Guds Kjærlighed bor i Hjertet, saa vil vore Følelser, vore Tanker og vore Handlinger være i Overensstemmelse med Guds Vilje. Det helliggjorte Hjerte er i Harmoni med Guds Lovs Fordringer.AV 324.3

    Der er mange, som, skjønt de bestræber sig for at lyde Guds Befalinger, dog erfarer ringe Fred eller Glæde. Denne Mangel i deres Erfaring skyldes, at de ikke øver Tro. De vandrer ligesom i et Saltland, i en fortørret Ørken. De griber lidet, naar de kunde gribe meget; thi Guds Løfter er ubegrænsede. Saaadanne udgjør ikke en rigtig Fremvisning af den Hellliggjørelse, som kommer af Lydighed mod Sandheden. Herren vil, at alle hans Sønner og Døtre skal være lykkelige, lydige og eje Fred. Ved at øve Tro kommer den troende i Besiddelse af disse Velsignelser. Ved Tro kan en- hver Karaktermangel blive afhjulpen. enhver Besmittelse fjernet, enhver Fejl rettet, enhver Dyd udviklet.AV 324.4

    Bønnen er det af Gud anordnede Middel til Fremgang i Kampen mod Synden og Udviklingen af en kristelig Karakter. De guddommelige Indflydelser, der kommer som Svar paa Troens Bøn. vil i dens Sjæl. som beder, udrette alt, hvad han beder om. Om Syndsforladelse, om den Helligaand, om et kristeligt Sind, om Visdom og Styrke til at udføre Guds Værk, om en hvilken som helst Gave, han har lovet, kan vi bede, og Løftet er: “Saa skal I faa.”AV 325.1

    Det var paa Bjerget hos Gud, at Moses saa Lignelsen til den underfulde Bygning, hvori Herrens Herlighed skulde bo. Det er paa Bjerget hos Gud — i Lønkammeret — at vi skal betragte hans herlige Ideal for Mennesket. Til alle Tider har Gud ved Hjælp af Samfundet med Himlen udvirket sit Forsæt for sine Børn ved gradvis at klargjøre for dem Læren om sin Naade. Hans Maade at meddele Sandheden paa belyses i disse Skriftens Ord: “Som Morgenrøden er hans Opgang vis.” Hos. 6:3. Den, som stiller sig der, hvor Gud kan oplyse ham. gaar saa at sige frem fra Morgengryets delvise Dunkelhed til Middagens fulde Glans.AV 325.2

    Sand Helliggjørelse betyder fuldkommen Kjærlighed. fuldkommen Lydighed. fuld Efterlevelse af Guds Vilje. Vi skal helliggjøres for Gud ved Lydighed mod Sandheden. Vor Samvittighed maa blive renset for døde Gjerninger til at tjene den levende Gud. Vi er endnu ikke fuldkomne; men det er vort Privilegium at løsrive os fra Selvet og fra Synden og skride fremad til Fuldkommcnhed. Store Muligheder, høje og hellige Maal at opnaa er stillet inden for alles Rækkevidde.AV 325.3

    Grunden til at mange i denne Tid ikke gjør større Fremgang i det guddommelige Liv, er, at de fortolker Guds Vilje derhen, at den kun er, netop hvad de vil gjøre. Følgende sine egne Ønsker smigrer de sig med, at de efterkommer Guds Vilje. Saadanne har ingen Kamp med sig selv. Der er andre, som til en Tid med Held bekjæmper sine egenkjærlige Ønsker om Magelighed og Lyst. De er oprigtige og alvorlige, men bliver trætte af de vedvarende Anstrengelser. af daglig at dø og af den uafladelige Kamp. Mageligheden forekommer dem saa tiltalende, medens det at dø fra Selvet synes frastødende. De lukker de søvntunge Øjne og falder for Fristelsen i Stedet for at staa den imod.AV 325.4

    Den Undervisning, som er nedlagt for os i Guds Ord, levner ingen Plads til at gaa paa Akkord med det onde. Guds Søn blev aabenbaret, for at han kunde drage alle Mennesker til sig. Han kom ikke for at dysse Verden i Søvn. men for at vise Menneskene den trange Vej, hvorpaa alle maa vandre, som tilsidst skal indgaa gjennem Portene til Guds Stad. Hans Børn maa følge, hvor han er gaaet foran. Hvilken Opofrelse af Magelighed eller egenkjærlig Nydelse de maa gjøre, og hvad det end skal koste af Arbejde eller Lidelse, maa de vedligeholde en stadig Kamp imod sit eget Jeg.AV 325.5

    Den største Pris et Menneske kan yde Gud er at blive et ham hengivent Redskab, hvorigjennem han kan virke. Tiden gaar hurtigt over i Evigheden. Lad os ikke holde tilbage fra Gud det. som er hans eget. Lad os ikke nægte ham det, som, ihvorvel det ikke kan gives uden at bringe Fortjeneste, dog ikke kan forholdes, uden at det bringer Ødelæggelse. Han beder om et helt Hjerte; giv ham det, thi det er hans, saavel i Kraft af Skabelsen som af Gjenløsningen. Han beder om dine Aandsevner; giv ham dem thi de er hans. Han beder om dine Penge; giv ham dem, thi de er hans. I er ikke “eders egne. Thi I er dyrekjøbte”. 1 Kor. 6:19. 20. Gud kræver Tilbedelse af en helliggjort Sjæl, der ved Udøvelsen af den Tro. som er virksom i Kjærlighed, har gjort sig skikket til at tjene ham. Han fremholder for os det højeste Ideal: Fuldkommenhed. Han beder os om at staa helt og fuldt paa hans Side i denne Verden, ligesom han staar for Guds Aasyn for os.AV 326.1

    “Dette er Guds Vilje, eders Helliggjørelse.” Er det osgaa din Vilje? Dine Synder staar maaske som Bjerge foran dig; men dersom du ydmyger dit Hjerte, bekjender dine Synder og forlader dig paa den korsfæstede og opstandne Frelsers Fortjeneste, vil han tilgive dig og rense dig fra al Uretfærdighed. Gud kræver af dig, at du skal være i fuld Overensstemmelse med hans Lov. Denne Lov er Ekkoet af hans Røst, der siger til dig: Bliv helligere, ja endnu helligere! Tragt efter Kristi Naades Fylde! Lad dit Hjerte fyldes med en inderlig Længsel efter hans Retfærdighed, hvis Værk, Guds Ord siger, skal være Fred, og hvis Frugt er Ro og Tryghed til evig Tid.AV 326.2

    Naar din Sjæl længes efter Gud, vil du finde mere og mere af hans Naades uransagelige Rigdomme. Naar du dvæler ved disse Rigdomme, vil du komme i Besiddelse af dem og aabenbare Kraften af Frelserens Offer, hans Retfærdigheds Beskyttelse, hans Visdoms Fylde og hans Magt til at fremstille dig for Faderen “ubesmittet og ustraffelig”. 2 Pet. 3:14.AV 326.3

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents