Forkastet af folkets ledere

Hvis Israels ledende mænd havde taget imod Kristus, ville han have ladet dem få æren af at bringe evangeliet ud til verden som hans sendebud. De var de første, der fik mulighed for at blive forkyndere af riget og Guds nåde. Men Israel kendte ikke sin besøgelsestid. De jødiske lederes skinsyge og mistro havde udviklet sig til åbent had, og folkets hjerter vendte sig bort fra Jesus.JSL 156.3

Sanhedrin havde forkastet Kristi budskab og var opsat på, at han skulle dø. Derfor tog Jesus bort fra Jerusalem, fra præsterne, fra templet, fra de religiøse ledere, fra folket, der var blevet oplært i loven, og henvendte sig til en anden type mennesker for at forkynde sit budskab og udvælge dem, der skulle bringe evangeliet ud til alle folkeslag.JSL 156.4

Ligesom menneskers lys og liv blev forkastet af de gejstlige myndigheder på Kristi tid, således er det blevet forkastet i alle efterfølgende generationer. Historien om Kristi tilbagetrækning fra Judæa har gentaget sig igen og igen. Da reformatorerne prædikede Guds ord, var det ikke deres tanke at udskille sig fra den etablerede kirke; men de gejstlige ledere kunne ikke tolerere lyset, og de, som bragte det, blev nødt til at opsøge andre mennesker, der længtes efter sandheden. I vore dage er det kun få af dem, der hævder at være reformatorernes efterfølgere, der drives af deres ånd. Kun få lytter til Guds røst og er rede til at tage imod sandheden, i hvilken skikkelse den end viser sig. Ofte bliver de, som følger i reformatorernes fodspor, nødsaget til at vende sig bort fra de menigheder, de elsker, for at kunne forkynde den rene lære af Guds ord. På grund af denne lære er de, som søger lyset, ofte forpligtet til at forlade deres fædres kirke, hvis de vil vise lydighed.JSL 156.5