De som bliver forfulgt
Efter at have forklaret hvad sand lykke består i, og hvordan man opnår den, fremhævede Jesus mere tydeligt sine disciples forpligtelser som lærere, udvalgt af Gud til at lede andre på vej til retfærdighed og evigt liv. Han vidste, at de tit ville komme til at lide under skuffelser og modløshed, at de ville komme til at møde hårdnakket modstand, at de ville blive hånede og at deres vidnesbyrd ville blive forkastet. Han vidste godt, at disse jævne mennesker, som lyttede så opmærksomt til hans ord, ved at opfylde deres mission ville komme til at udholde bagvaskelse, tortur, fængsel og død, og han fortsatte:JSL 213.4
“Salige er de, som forfølges på grund af retfærdighed, for Himmeriget er deres. Salige er I, når man på grund af mig håner jer og forfølger jer og lyver jer alt muligt ondt på. Fryd jer og glæd jer, for jeres løn er stor i himlene; således har man også forfulgt profeterne før jer.”JSL 214.1
Verden elsker synd og hader retfærdighed, og dette var årsagen til dens fjendskab mod Jesus. Alle, som forkaster hans evige kærlighed, vil finde, at kristendommen er et forstyrrende element. Kristi lys fordriver mørket, som dækker over deres synder, og behovet for forandring bliver åbenbart. Mens de, som giver efter for Helligåndens påvirkning, begynder at kæmpe mod sig selv, vil de, som klamrer sig til synden, kæmpe mod sandheden og dens repræsentanter.JSL 214.2
På denne måde skabes der strid, og Kristi efterfølgere beskyldes for at vække uro blandt mennesker. Men det er tilhørsforholdet til Gud, som påfører dem verdens fjendskab. De må bære Kristi skam. De vandrer ad den vej, som er blevet betrådt af de ædleste i verden. Ikke med sorg, men med glæde, skulle de møde forfølgelser. Enhver ildprøve er Guds middel til deres lutring. Hver prøve dygtiggør dem til deres tjeneste som hans medarbejdere. Hver konflikt har sin opgave i den store kamp for retfærdigheden og vil forøge glæden ved deres endelige sejr. Med dette i udsigt vil prøven på deres tro og tålmodighed snarere blive accepteret med glæde end frygtet og undgået. Med iver efter at opfylde deres forpligtelser over for verden, med et oprigtigt ønske om at vinde Guds bifald, skal hans tjenere gøre deres pligt fuldt ud, uden at tage hensyn til frygt eller menneskers gunst.JSL 214.3