Kapitel 56—Jesus velsigner børnene

Kapitlet er bygget op over Matt 19,13-15; Mark 10,13-16; Luk 18,15-17.

Jesus havde altid elsket børn. Han holdt af deres barnlige tillid og deres frimodige, uforbeholdne kærlighed. Den taknemmelige lovprisning fra deres læber var som musik i hans ører og forfriskede hans sind, når det var knuget af samvær med listige og hykleriske mennesker. Hvor Frelseren end gik hen, vandt han med sit milde ansigt og sin blide, venlige væremåde børnenes kærlighed og tillid.JSL 369.1

Blandt jøderne var det almindeligt at bringe børnene til en rabbiner, for at han kunne lægge sine hænder på dem og velsigne dem; men Frelserens disciple mente, at hans gerning var alt for vigtig til at blive afbrudt på denne måde. Da mødrene kom til ham med deres små børn, betragtede disciplene dem med misbilligelse. De mente, at disse børn var for små til at have gavn af at komme til Jesus og konkluderede, at han ikke ville synes om det. Men det var disciplene, han var misfornøjet med! Frelseren havde forståelse for omsorgen og ansvarsfuldheden hos de mødre, som forsøgte at opdrage deres børn i overensstemmelse med Guds ord. Han havde hørt deres bønner. Han havde selv påvirket dem til at komme.JSL 369.2