Hos venner i Betania

Jesus havde ofte fundet hvile i Lazarus’ hjem. Frelseren havde ikke selv noget hjem. Han var afhængig af sine venners og disciples gæstfrihed, og ofte, når han var træt og længtes efter menneskeligt fællesskab, havde han været glad for at kunne ty til dette fredelige hjem, fjernt fra de vrede farisæeres mistænksomhed og skinsyge. Her blev han budt oprigtigt velkommen med rent og helligt venskab. Her kunne han tale ligefremt og fuldstændigt frit, fordi han vidste, at hans ord ville blive forstået og værdsat.JSL 377.2

Vor Frelser satte pris på et stille hjem og interesserede tilhørere. Han trængte til menneskelig omsorg, høflighed og hengivenhed. De, som modtog den himmelske lærdom, han altid var villig til at delagtiggøre dem i, var rigt velsignet. Når menneskeskarerne fulgte Kristus over de åbne marker, levendegjorde han skønheden i naturens verden for dem. Han forsøgte at få dem til at nå til en dybere forståelse af, hvordan Guds kraft opretholder verden. For at få dem til at påskønne Guds godhed og gavmildhed fremhævede han for dem den blidt faldende dug, de bløde regnbyger, og det klare solskin, der blev givet ligeligt til såvel gode som onde. Han ønskede at menneskene skulle være fuldt bevidste om den hensyntagen, som Gud udviser over for den menneskelige medvirken, han har skabt. Men skarerne var langsomt opfattende, og i hjemmet i Betania fandt Kristus hvile efter den trættende konflikt med offentligheden. Her åbenbarede han forsynets omfang for en forsamling, der værdsatte det. Under disse private samtaler åbenbarede han for sine tilhørere det, som han ikke gjorde noget forsøg på at fortælle den blandede menneskeskare. Han behøvede ikke at tale i lignelser til sine venner.JSL 377.3

Når Kristus gav disse vidunderlige lektioner, sad Maria ved hans fødder som en andægtig og hengiven tilhører. Ved en bestemt lejlighed kom Marta, presset over arbejdet med at tilberede måltidet, til Kristus og sagde: “Herre, er du ligeglad med, at min søster lader mig være alene om at sørge for dig? Sig dog til hende, at hun skal hjælpe mig.” Denne episode fandt sted ved Kristi første besøg i Betania. Frelseren og hans disciple havde netop foretaget den besværlige vandring til fods fra Jeriko. Marta var ivrig efter at de skulle have det godt, og i sin iver glemte hun den høflighed, hun skyldte sin gæst. Jesus svarede hende mildt og tålmodigt: “Martha, Martha! Du gør dig bekymringer og er urolig for mange ting. Men ét er fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.” Maria huskede omhyggeligt på alle de dyrebare ord, der lød fra Frelserens læber, ord, der var mere dyrebare for hende end verdens kostbareste juveler.JSL 378.1

“Den gode del,” som Marta også trængte til, var et roligt, hengivende sind, et stærkere ønske om viden vedrørende fremtiden, det evige liv og de nådegaver, der er nødvendige for åndelig vækst. Hun trængte til at bekymre sig mindre om de forgængelige ting og mere om dem, der varer evigt. Jesus ville lære sine børn at gribe enhver lejlighed til at tilegne sig den viden, der kan give dem visdom med henblik på frelsen. Til Kristi sag er der brug for omhyggelige og energiske mennesker. For alle Marta'erne med deres store iver er der et stort virkefelt inden for religiøst arbejde. Men de skal først sidde ved Jesu fødder sammen med Maria. Lad flid, beredvillighed og energi blive helliggjort ved Kristi nåde; så vil livet blive en uovervindelig styrke til det gode.JSL 378.2