Kristus i centrum

Da Kristus overgav sine disciple hvervet, beskrev han ikke kun deres opgave, men gav dem deres budskab. Han sagde: “Idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer.” Disciplene skulle lære andre det samme, som Kristus havde lært dem. Det, som han havde forkyndt, ikke blot personligt, men også gennem alle profeterne og lærerne i Det Gamle Testamente, er indbefattet heri. Menneskers lære er udelukket. Der er ingen plads til overleveringer, menneskers teorier og konklusioner eller for kirkelig lovgivning. Ingen love, der er givet af gejstlige myndigheder, er inkluderet i missionsbefalingen. Kristi tjenere skulle ikke lære andre noget af alt dette. “Loven og profeterne” ^{13Matt 22,40} sammen med beretningen om hans egne ord og gerninger er den skat, der blev betroet disciplene at give til verden. Kristi navn er deres nøgleord, deres udmærkelsestegn, deres enhedsmærke, bemyndigelsen til deres handlemåde og årsagen til, at deres gerning lykkes. Intet, som ikke bærer hans overskrift, vil blive anerkendt i hans rige.JSL 601.1

Evangeliet skal ikke forkyndes som en livløs teori, men som en levende kraft, der kan forvandle livet. Gud ønsker, at de, der tager imod hans nåde, skal være vidner om dens magt. Han tager gerne selv mod dem, hvis livsførelse har været mest uantagelig for ham. Når de omvender sig, tildeler han dem sin guddommelige ånd, giver dem de mest betroede stillinger og sender dem ud blandt de vantro for at forkynde hans grænseløse barmhjertighed. Han ønsker, at hans tjenere skal vidne om, at mennesker ved hans nåde kan komme til at udvikle en karakter, der ligner Kristi, og kan glæde sig ved visheden om hans store kærlighed. Vi skal vidne om, at han ikke slår sig til tåls, før menneskeheden er blevet vundet tilbage og genindsat i sine hellige rettigheder som hans sønner og døtre.JSL 601.2

I Kristus findes hyrdens omsorg, forældrenes kærlighed og den medfølende Frelsers uendelige nåde. Han tilbyder sine velsignelser på den mest tillokkende måde. Det er ham ikke nok kun at fortælle om disse velsignelser. Han præsenterer dem på den mest attraktive måde for at vække ønsket om at besidde dem. På samme måde skal hans tjenere tilbyde rigdommen ved den ubeskrivelige gaves herlighed. Kristi forunderlige kærlighed vil gøre indtryk og overvinde der, hvor blot en gentagelse af læresætninger intet kunne udrette. “Trøst mit folk, trøst det! siger jeres Gud.” ^{14Es 40,1} “Stig op på et højt bjerg, Zions budbringer, råb højt, Jerusalems budbringer, råb uden frygt! Sig til Judas byer: Her kommer jeres Gud! … Som hyrden vogter han sin hjord, han samler dem med sin arm; han løfter lammene op i sin favn, han leder moderfårene.” ^{15 Es 40,9-11} Fortæl mennesker om ham, som er “ypperst blandt titusinder” ^{16Højs 5,10}, og vis hvordan “alt ved ham er dejligt” ^{17Højs 5,16}. Ord alene kan ikke udtrykke dette. Det må genspejles i karakteren og åbenbares i livet. Billedet af Kristus skal genspejles i hver eneste discipel. Gud har forud bestemt enhver “til at formes efter sin søns billede” ^{18Rom 8,29}. I ethvert menneske bør Kristi langmodige kærlighed, hans sagtmodighed, barmhjertighed og sandhed tilkendegives for verden.JSL 601.3

De første disciple gik ud for at prædike ordet. De åbenbarede Kristus i deres liv, og Herren arbejdede sammen med dem “og stadfæstede ordet ved de tegn, som fulgte med” ^{19Mark 16,20}. Disse disciple forberedte sig til deres gerning. Før pinsedagen mødtes de med hinanden og ryddede al uenighed af vejen. De havde ét sind. De troede på Kristi løfte om, at de ville få velsignelsen, og de bad i tro. De bad ikke blot om en velsignelse for sig selv. De var tyngede af ansvaret for menneskers frelse. Evangeliet skulle bringes ud til jordens fjerneste grænser, og de gjorde krav på den tildeling af kraft, som Kristus havde lovet. Det var derefter, Helligånden blev udgydt, og tusinder blev omvendt på én dag.JSL 602.1

Sådan kan det også blive nu. I stedet for menneskers teorier, skal Guds ord prædikes. De kristne skal få bragt deres stridigheder ud af verden og overgive sig til Gud for at frelse de fortabte. Hvis de i tro beder om velsignelsen, vil den komme. Åndens udgydelse på apostlenes tid var tidligregnen, (“efterårsregn”) ^{20Joel 2,23} og følgerne deraf var herlige. Men sildigregnen (“forårsregn”) ^{20Joel 2,23} vil blive endnu mere rigelig.JSL 602.2

Alle, der vier sig til Gud, vil uophørligt modtage ny fysisk og åndelig kraft. Himmelens uudtømmelige forsyninger står til deres rådighed. Kristus indgiver dem sin egen ånd og liv fra sit eget liv. Helligånden sætter al kraft ind for at virke på hjerte og sind. Guds nåde øger og mangfoldiggør deres evner, og hjælper dem således i arbejdet for at frelse mennesker. Ved at arbejde sammen med Kristus er de fuldkomne i ham, og trods deres menneskelige svaghed bliver de i stand til at gøre den Almægtiges gerninger.JSL 602.3

Frelseren længes efter at åbenbare sin nåde og præge hele verden med sin karakter. Verden er hans erhvervede ejendom, og han ønsker at gøre menneskene frie, rene og hellige. Selvom Satan arbejder på at hindre ham heri, kan der dog ved det blod, der er udgydt for verden, vindes sejre som vil herliggøre Gud og Lammet. Kristus er ikke tilfreds, før sejren er fuldkommen, og han opnår at “se det, hvormed han skal mættes” ^{21Es 53,11} efter sin lidelse. Alle jordens folk skal høre evangeliet om hans nåde. Ikke alle vil tage imod hans nåde; men “mine efterkommere skal tjene ham. Der skal forkyndes om Herren for kommende slægter.” ^{22Sl 22,31} “Men kongedømmet, herredømmet og magten i alle kongeriger under himlen bliver givet til den Højestes helliges folk,” ^{23Dan 7,27} og “landet er fyldt med kundskab om Herren, som vandet dækker havets bund,” ^{24 Es 11,9} “så de frygter Herrens navn i vest, hans herlighed i øst.” ^{25Es 59,19}JSL 602.4

“Hvor herligt lyder budbringerens fodtrin hen over bjergene! Han forkynder fred, han bringer godt budskab og forkynder frelse. Han siger til Zion: ‘Din Gud er konge.’ ... Bryd ud i jublende kor, Jerusalems ruined For Herren tr¢ster sit folk ... Herren har blotter sin hellige arm for ¢jnene af alle folkene, hele den vide jord skal se vor Guds frelse.” ^{26Es 52,7-10}JSL 602.5