Kapitel 35—“Ti st ille, hold i nde!”

Kapitlet er bygget op over Matt 8,23-34; Mark 4,35-41; 5,1-20; Luk 8,22-39.

Det havde været en begivenhedsrig dag for Jesus. Ved Genezaret sø havde han fortalt sine første lignelser, idet han med velkendte eksempler forklarede folket om sit rige, og hvordan det skulle oprettes. Han havde sammenlignet sin egen gerning med en sædemands, udviklingen af sit rige med et sennepsfrøs vækst og virkningen af surdej i et mål mel. Den store, endelige adskillelse mellem de retfærdige og de onde illustrerede han med lignelserne om hveden og rajgræsset og om voddet. Den umådelige rigdom i de sandheder, han lærte dem om, var blevet skildret som den skjulte skat og den kostbare perle, mens han i lignelsen om husholderen lærte sine disciple, hvordan de skulle arbejde som hans stedfortrædere.JSL 237.1

Hele dagen var gået med at undervise og helbrede, og da det blev aften, stimlede skarerne stadig sammen om ham. Dag efter dag tjente han dem, næsten uden pause til mad eller hvile. Den ondskabsfulde kritik og den fordrejning af hans ord, som farisæerne konstant forfulgte ham med, gjorde hans gerning endnu mere streng og opslidende; og nu, ved dagens afslutning, var han så totalt udmattet, at han besluttede at trække sig tilbage til et eller andet ensomt sted på den anden side af søen.JSL 237.2

Genezaretsøens østlige kyst var ikke ubeboet, for hist og her lå der byer ved søens bred; men det var dog en ensom egn i sammenligning med den vestlige side. Befolkningen dér bestod mere af hedninger end af jøder, og den havde kun ringe forbindelse med Galilæa. Der kunne Jesus finde den afsondrethed, han søgte, og han bad nu sine disciple ledsage sig derover.JSL 237.3

Da han havde sendt skarerne bort, tog de ham med, “i den båd, han sad i,” og skyndte sig at komme af sted. Men de kom ikke til at sejle bort alene. Der lå andre fiskerbåde nær ved kysten, og de fyldtes hurtigt med mennesker, som fulgte efter Jesus, stadig ivrige efter at se og høre ham.JSL 237.4