Livets brød
Nu spurgte en skriftklog halvt spottende: “Hvilket tegn gør du, så vi kan se det og tro dig? Hvad kan du gøre? Vore fædre spiste manna i ørkenen, som der står skrevet: ‘Brød fra himlen gav han dem at spise.’”JSL 274.1
Jøderne ærede Moses som den, der havde givet dem manna. De hædrede redskabet, men Ham, som havde ladet gerningen ske, mistede de af syne. Deres fædre havde brokket sig over Moses, og de havde betvivlet og fornægtet hans guddommelige mission. Nu forkastede børnene med den samme ånd Ham, som bragte Guds eget budskab til dem. “Jesus sagde så til dem: ‘Sandelig, sandelig siger jeg jer: Moses gav jer ikke brødet fra himlen.’” Den, som gav manna stod midt iblandt dem. Det var Kristus selv, som havde ført hebræerne gennem ørkenen, og som dagligt havde bespist dem med brød fra Himmelen. Dette næringsmiddel var et forbillede på det sande brød fra Himmelen. Den livgivende Ånd, som strømmer ud fra Guds uendelige rigdom, er den sande manna. Jesus sagde: “Guds brød er det, der kommer ned fra himlen og giver liv til verden.”JSL 274.2
Nogle af tilhørerne udbrød, fordi de stadig mente, at det var jordisk føde, som Jesus talte om: “Herre, giv os altid det brød!” Så sagde Jesus klart og tydeligt: “Jeg er livets brød!”JSL 274.3
Det billede, Jesus brugte, var velkendt for jøderne. Inspireret af Helligånden havde Moses sagt: “At mennesket ikke lever af brød alene, men af alt, hvad der udgår af Herrens mund.” Og profeten Jeremias havde skrevet: “Jeg fandt dine ord og slugte dem; dine ord blev til fryd for mig og til hjertets glæde.” De skriftkloge havde selv et ordsprog, som sagde, at det at spise brød i dets åndelige betydning var at granske loven og gøre gode gerninger; og man sagde tit, at når Messias kom, ville hele Israel blive mættet. Profeternes lære forklarede tydeligt den dybe åndelige lærdom i miraklet med brødene. Denne lærdom forsøgte Kristus at gøre forståelig for sine tilhørere i synagogen. Hvis de havde forstået Skrifterne, ville de også have forstået hans ord, da han sagde: “Jeg er livets brød.” Det var kun en dag siden, den store skare trætte og udmattede af sult var blevet bespist med det brød, som han havde givet dem. Ligesom de ved at spise dette brød havde fået legemlige kræfter og havde følt sig forfriskede, sådan kunne de fra Kristus få åndelig kraft til evigt liv. “Den, der kommer til mig,” sagde Jesus, “skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste.” Men han tilføjede: “I har set mig, og I tror ikke.”JSL 274.4
Den Hellige Ånd havde åbenbaret Kristi guddommelighed for dem. Det levende bevis for hans kraft havde de haft for øje dag efter dag, men alligevel forlangte de stadig nye tegn. Hvis de havde fået dem, ville de være forblevet lige så vantro som hidtil. Hvis ikke de var overbevist af det, som de havde set og hørt, var det nytteløst at vise dem flere vidunderlige gerninger. Vantroen vil altid finde undskyldninger for tvivl og vil bortforklare de mest sikre beviser.JSL 274.5
Atter appellerede Jesus til disse stædige sind. “Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort.” Han sagde, at alle, der tog imod ham i tro, ville have evigt liv. Ikke en eneste skulle gå fortabt. Farisæerne og saddukæerne havde ingen grund til at skændes om det fremtidige liv. Mennesker behøvede ikke mere at sørge i håbløs fortvivlelse over deres døde. “For min faders vilje er, at enhver, som ser Sønnen og tror på ham, skal have evigt liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag.”JSL 275.1