Kampen mod Guds lov

Loven fordrer retfærdighed — et retfærdigt liv og en fuldkommen karakter, og dette kan mennesket ikke give. Det kan ikke opfylde kravene i Guds hellige lov. Men Kristus, der kom til jorden som menneske, levede et helligt liv og udviklede en fuldkommen karakter. Dette tilbyder han frit som gave til alle, der vil tage imod. Hans liv træder i stedet for menneskers liv. Således får de ved Guds overbærenhed tilgivelse for fortidens synder. Og foruden dette bliver mennesket ved Kristus helt gennemtrængt af Guds egenskaber. Han opbygger den menneskelige karakter, så den ligner den guddommelige karakter, en prægtig struktur af åndelig styrke og skønhed. Således opfyldes lovens retfærdighed i den troende ved Kristus. Gud ville “vise sin retfærdighed, så han selv er retfærdig og gør den retfærdig, som tror på Jesus” ^{7Rom 3,26}.JSL 556.4

Guds kærlighed er ikke blevet udtrykt mindre i hans retfærdighed end i hans nåde. Retfærdighed er grundlaget for hans trone og frugten af hans kærlighed. Det har været Satans hensigt at skille nåden ud fra sandheden og retfærdigheden. Han forsøgte at bevise, at retfærdigheden i Guds lov er en fjende af freden. Men Kristus viser os, at de i Guds plan er knyttet uløseligt sammen. Den ene kan ikke være til uden den anden. “Troskab og sandhed mødes, retfærdighed og fred kysser hinanden.” ^{8Sl 85,11}JSL 557.1

Ved sit liv og sin død beviste Kristus, at Guds retfærdighed ikke tilintetgjorde hans barmhjertighed, men at synden kunne blive tilgivet, og at loven er retfærdig og kan adlydes til fuldkommenhed. Satans anklager var modbevist. Gud havde givet mennesket et umiskendeligt bevis på sin kærlighed.JSL 557.2

Nu blev der fremført et andet bedrag. Satan erklærede, at nåden tilintetgjorde retfærdigheden, og at Kristi død ophævede Faderens lov. Havde det været muligt at ændre eller ophæve loven, behøvede Kristus ikke at dø. Men at ophæve loven ville være at udødeliggøre overtrædelse og placere verden under Satans kontrol. Det var, fordi loven var uforanderlig, fordi mennesket kun kunne frelses gennem lydighed mod dens befalinger, at Jesus blev naglet til korset. Men det selv samme middel, hvormed Kristus stadfæstede loven, blev af Satan fremstillet som dens tilintetgørelse. Her kommer den sidste konflikt i den store strid mellem Kristus og Satan.JSL 557.3

Satan fremfører nu, at loven, som blev meddelt med Guds egen stemme, er fejlbehæftet, og at enkeltheder i den er blevet tilsidesat. Dette er det sidste store bedrag, som han vil prøve at pådutte verden. Han behøver ikke at angribe hele loven. Hvis han kan få mennesker til at se bort fra et enkelt bud, har han opnået, hvad han ville. “Den, som ellers overholder hele loven men fejler blot på ét punkt, er blevet skyldig i dem alle.” ^{9Jak 2,10} Ved at indvillige i at overtræde et bud kommer mennesker under Satans herredømme. Han vil forsøge at kontrollere verden ved at erstatte Guds lov med menneskers love. Dette er forudsagt i profetierne. Her erklæres der om den store, frafaldne magt, som er repræsentant for Satan: “Han skal tale imod den Højeste og underkue den Højestes hellige. Han tragter efter at ændre tider og lov, og de skal gives i hans magt.” ^{10Dan 7,25}JSL 557.4

Mennesker vil helt sikkert oprette deres egne love for at modarbejde Guds love. De vil søge at tvinge andres samvittighed, og i deres iver for at indføre disse love vil de underkue deres medmennesker.JSL 557.5

Bekæmpelsen af Guds lov, som blev påbegyndt i Himmelen, vil blive fortsat indtil tidernes ende. Ethvert menneske vil blive prøvet. Lydighed eller ulydighed er spørgsmålet, som hvert eneste menneske skal tage stilling til. Alle vil blive bedt om at vælge mellem Guds lov og menneskers love. Det er her, skillelinjen skal trækkes. Der vil kun blive to grupper. Enhver karakter vil udvikle sig fuldt ud, og alle vil komme til at vælge side og vise, om de har valgt loyalitet eller oprør.JSL 557.6