Jesus taler om sin død

Kristus fortsatte: “‘Nu fældes der dom over denne verden, nu skal denne verdens fyrste jages ud. Og når jeg er blevet ophøjet fra jorden, vil jeg drage alle til mig.’ Det sagde han og betegnede dermed, hvordan han skulle dø.” Dette er det store vendepunkt for verden! Hvis jeg bliver sonofferet for menneskenes synd, vil verden blive oplyst! Satans greb om menneskesjælen vil blive brudt! Det forvanskede billede af Gud skal genskabes i menneskeslægten, og en slægt af troende hellige skal til slut arve det himmelske hjem! Dette er resultatet af Kristi død! — Frelseren er hensunket i overvejelser over den sejrsscene, der viser sig for hans blik. Han ser korset, det grusomme, vanærende kors med alt, hvad der følger af rædsler, i en stråleglans af herlighed.JSL 453.5

Men arbejdet til menneskers frelse er ikke det eneste, der fuldendes ved korset. Guds kærlighed åbenbares for hele universet. Denne verdens fyrste kastes ud. De anklager, som Satan har fremført mod Gud, modbevises. Den skændsel, som han har bragt over Himmelen, er for evigt borte. Engle såvel som mennesker drages mod Frelseren. “Og når jeg er blevet ophøjet fra jorden,” sagde han, “vil jeg drage alle til mig.”JSL 454.1

Der var mange mennesker til stede omkring Kristus, da han sagde disse ord, og der var en, der sagde: “Vi har lært af loven, at Kristus bliver til evig tid; hvordan kan du så sige, at Menneskesønnen skal ophøjes? Hvem er denne Menneskesøn?” Da sagde Jesus til dem: “En kort tid endnu er lyset hos jer. I skal vandre, mens I har lyset, for at ikke mørket skal gribe jer. Den, der vandrer i mørket, ved ikke, hvor han går. Tro på lyset, mens I har lyset, så I kan blive lysets børn.”JSL 454.2

“Skønt han havde gjort så mange tegn for øjnene af dem, troede de ikke på ham.” De havde engang tidligere spurgt Frelseren: “Hvilket tegn gør du, så vi kan se det og tro dig?” ^{4Joh 6,30} Der var blevet givet dem utallige tegn; men de havde lukket øjnene og forhærdet deres hjerter. Nu, hvor Faderen i Himmelen selv havde talt, og de ikke kunne bede om yderligere tegn, nægtede de stadig at tro.JSL 454.3

“Ikke desto mindre kom mange, endog af Rådets medlemmer, til tro på ham. Men på grund af farisæerne bekendte de det ikke, for ikke at blive udelukket af synagogen. De elskede nemlig ære fra mennesker frem for ære fra Gud.” For at redde sig selv fra skam og skændsel afviste de Kristus og forkastede hans tilbud om evigt liv. Og hvor mange har ikke siden dengang gennem alle århundrederne gjort det samme! Til dem lyder Frelserens advarende ord: “Den, der elsker sit liv, mister det.” “Den, der forkaster mig og ikke tager imod mine ord,” sagde Jesus, “har mødt sin dommer: Det ord, jeg har talt, det skal dømme ham på den yderste dag.” ^{5Joh 12,48}JSL 454.4

Ve dem, som ikke kendte deres besøgelsestid! Langsomt og bedrøvet forlod Kristus for stedse templet.JSL 454.5