Hvad vinen til brylluppet symboliserede

Kristi gave til bryllupsfesten var et symbol. Vandet var et billede på dåben til hans død, vinen på udgydelsen af hans blod for verdens synd. Vandet til at fylde karrene med blev bragt af menneskehænder, men alene Kristi ord kunne tildele det livgivende kraft. På samme måde med de ritualer, der viser hen til Frelserens død. Det er kun ved Kristi kraft, der virker gennem tro, at de har virkekraft til at give næring til hjertet.JSL 96.4

Kristi ord skaffede rigelige forsyninger til festen. I lige så rigt mål gives hans nåde for at udslette menneskers synd og for at forny og opretholde hjertet.JSL 97.1

Ved det første gæstebud, hvor Jesus var til stede sammen med sine disciple, rakte han dem det bæger, der symboliserede hans gerning for deres frelse. Ved det sidste aftensmåltid gav han dem det igen ved indstiftelsen af det hellige ritual, hvorigennem hans død skulle forkyndes “indtil han kommer.” ^{61 Kor 11,26} Og disciplenes sorg over at skulle skilles fra deres Herre fik trøst gennem løftet om genforening, da han sagde: “Fra nu af skal jeg ikke drikke af vintræets frugt, før den dag jeg drikker den som ny vin sammen med jer i min faders rige.” ^{7Matt 26,29}JSL 97.2

Vinen som Kristus fremskaffede som et symbol på sit eget blod, var den rene druesaft. Hertil hentyder profeten Esajas, da han taler om den nye vin “i druen” og siger: “Ødelæg den ikke, der er velsignelse i den.” ^{8Es 65,8}JSL 97.3

Det var Kristus, som i Det gamle Testamente gav Israel denne advarsel: “Vinen er en spotter, øl giver larm, ingen, der dingler af det, har visdom.” ^{9Ordsp 20,1} Og han fremskaffede ikke selv en sådan drik. Satan frister mennesker til en nydelse, som omtåger forstanden og lammer den åndelige opfattelsesevne, men Kristus lærer os at holde den lavere natur i ave. Hele hans liv var et eksempel på selvfornægtelse. For at overvinde nydelseslysten tålte han for vor skyld den hårdeste prøve, som et menneske kunne tåle. Det var Kristus, som forordnede, at Johannes Døber hverken måtte drikke vin eller stærk drik. Det var ham, som pålagde Manoas hustru en lignende afholdenhed. Og han udtalte forbandelse over det menneske, der rakte flasken hen til sin næstes læber. Kristus var ikke i modstrid med sin egen lære. Den ugærede vin, som han fremskaffede til bryllupsgæsterne, var en sund og forfriskende drik. Den havde den virkning at få smagen til at harmonere med en sund appetit.JSL 97.4