Figentræet uden frugt

Hele natten tilbragte Jesus i bøn, og om morgenen kom han igen til templet. På vejen kom han forbi en figenhave. Han var sulten, “og da han på lang afstand fik øje på et figentræ med blade, gik han hen for at se, om han kunne finde noget på det; men da han kom hen til det, fandt han ikke andet end blade, for det var ikke figentid.”JSL 419.2

Det var endnu ikke årstiden for modne figner, undtagen på særlige steder, og i højlandet omkring Jerusalem kunne man med sandhed sige, at “det var ikke figentid”. Men i den frugthave, som Jesus kom til, så et træ ud til at være forud for alle de andre. Det var allerede fyldt med blade. Det er figentræets natur, at frugten kommer frem og begynder at udvikle sig, før bladene springer ud. Derfor gav dette fuldt udsprungne træ løfte om veludviklet frugt. Men udseendet bedrog. Trods en gennemgang af grenene fra den laveste gren til den øverste kvist fandt Jesus “ikke andet end blade.” Der var en mængde pralende løv, men intet andet.JSL 419.3

Kristus udtalte en tilintetgørende forbandelse over det. “Aldrig mere i evighed skal nogen spise frugt af dig!” sagde han. Da Frelseren og hans disciple næste morgen atter var på vej til byen, tiltrak de tørre grene og visne blade sig deres opmærksomhed. Peter sagde: “Rabbi, se, det figentræ, som du forbandede, er visnet.”JSL 419.4

Kristi forbandelse over figentræet havde undret disciplene. Den forekom dem så forskellig fra hans måde at være og handle på. De havde tit hørt ham erklære, at han ikke var kommet for at dømme verden, men for at verden ved ham skulle blive frelst. De huskede hans ord: “Menneskesønnen er ikke kommen for at ødelægge menneskeliv, men for at frelse dem.” ^{4Luk 9,55 (Ældre overs.)} Hans vidunderlige gerninger var sket for at helbrede og aldrig for at ødelægge. Disciplene havde kun kendt ham som den helbredende og lægende. Denne handling var helt enestående. Hvad var formålet med den? Spurgte de.JSL 419.5

Gud “holder af at vise godhed” ^{5Mika 7,18}. “Så sandt jeg lever, siger Gud Herren: Jeg ønsker ikke den uretfærdiges død.” ^{6 Ez 33,11} For ham er ødelæggelsen og straffen “en fremmed gerning” ^{7Es 28,21}. Men det er af barmhjertighed og kærlighed, at han løfter sløret for fremtiden og viser menneskene, hvor syndens vej fører hen.JSL 419.6