Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents

Jesu liv

 - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Et nyt bud

    “Derved herliggøres min fader,” sagde Kristus, “at I bærer megen frugt.” Gud vil gennem jer tilkendegive, at han er hellig, gavmild og medfølende. Alligevel forlanger Frelseren ikke, at disciplene skal arbejde hårdt for at bære frugt. Han siger til dem, at de skal blive i ham. “Hvis I bliver i mig, og mine ord bliver i jer,” siger han, “så bed om, hvad I vil, og I skal få det.” Det er ved ordet, at Kristus bliver i sine efterfølgere. Dette er den samme levende forbindelse, som symboliseres ved at spise hans kød og drikke hans blod. Kristi ord er ånd og liv. Når I tager imod dem, tager I imod vintræets liv. I lever “af hvert ord, der udgår af Guds mund” 17Matt 4,4. Kristi liv i jer frembringer de samme frugter som i ham. Ved at leve i Kristus, holde fast ved Kristus, lade sig støtte af Kristus, hente næring fra Kristus, bærer I frugt i lighed med Kristus.JSL 494.1

    Ved dette sidste møde med sine disciple gav Kristus udtryk for sit store ønske om, at de skulle elske hverandre, sådan som han havde elsket dem.JSL 494.2

    “Dette er mit bud,” gentog han flere gange, “at I skal elske hinanden.” Da han var blevet alene med dem i salen ovenpå, var hans første påbud: “Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden.” For disciplene var denne befaling ny; for de havde ikke elsket hinanden, som Kristus havde elsket dem. Han så, at de måtte beherskes af nye tanker og tilskyndelser; at de måtte handle efter nye principper. Gennem hans liv og død skulle de få en ny opfattelse af, hvad kærlighed er. Befalingen om, at de skulle elske hinanden, fik en ny mening i lyset af, at han ofrede sig selv. Hele nådens værk er en uophørlig tjeneste i kærlighed, i selvfornægtende selvopofrelse. Kristi liv her på jorden tilkendegav en kærlighed fra Gud, som ikke kunne holdes tilbage. Alle, som har ladet sig fylde af hans ånd, vil elske, som han har elsket. Det princip, som Kristus levede efter, vil være drivkraften i al deres omgang med hinanden.JSL 494.3

    Denne kærlighed er beviset på, at de er hans disciple. “Deraf kan alle vide, at I er mine disciple: hvis I har kærlighed til hinanden.” Når mennesker er knyttet til hinanden, ikke ved magt eller selviskhed, men ved kærlighed, så tilkendegiver de påvirkningen af en indflydelse, som overgår enhver jordisk indflydelse. Hvor denne enhed findes, beviser den, at Guds billede bliver gendannet i menneskene, at der er blevet indpodet et nyt livsprincip. Den viser, at der i den guddommelige natur er styrke til at modstå det ondes overnaturlige kræfter, og at Guds nåde kan betvinge den medfødte menneskelige egoisme.JSL 494.4

    Når denne kærlighed viser sig i menigheden, vil den helt sikkert vække Satans vrede. Det var ikke nogen let vej, Kristus anviste sine disciple! “Når verden hader jer,” sagde han, “skal I vide, at den har hadet mig før jer. Var I af verden, ville verden elske jer som sit eget; nu er I ikke af verden, men jeg har udvalgt jer af verden, derfor hader verden jer. Husk det ord, jeg sagde til jer: En tjener er ikke større end sin herre. Har de forfulgt mig, vil de også forfølge jer; har de holdt fast ved mit ord, vil de også holde fast ved jeres. Men alt det skal de gøre mod jer på grund af mit navn, fordi de ikke kender ham, som har sendt mig.” Evangeliet skal fremmes ved offensiv kamp på trods af modstand, farer, tab og lidelser. Men de, som udfører denne gerning, følger blot i deres Mesters fodspor.JSL 494.5

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents