Kapitel 5—Fremst illingen i templet

Kapitlet er bygget op over Luk 2,21-38.

Omkring fyrre dage efter Jesu fødsel, tog Josef og Maria ham til Jerusalem for at fremstille ham for Herren og for at bringe deres offergave. Dette var i overensstemmelse med jødernes lov, og som menneskets stedfortræder måtte Kristus rette sig efter loven i enhver henseende. Han havde allerede gennemgået omskærelsesceremonien som et løfte om sin lydighed over for loven.JSL 26.1

Som offergave for moderen krævede loven et årgammelt lam som brændoffer og en ung due eller en turteldue som syndoffer. Men loven tillod, at, hvis forældrene var for fattige til at bringe et lam, så kunne et par turtelduer eller to unge duer, den ene til brændoffer og den anden til syndoffer, også accepteres.JSL 26.2

De offergaver, man bragte Herren, skulle være uden fejl eller lyde. Disse ofre var symboler på Kristus, og dette viser med tydelighed, at Jesus selv var uden legemlige fejl. Han var “et lam uden plet og lyde” ^{11 Pet 1,19} . Hans legemsbygning var ikke skæmmet af nogen fejl, han var legemligt stærk og sund, og hele sit liv levede han i overensstemmelse med naturens love. Fysisk såvel som åndeligt var han et forbillede på, hvad Gud havde bestemt mennesket til at være gennem lydighed mod hans lov.JSL 26.3