Josef og Maria mister ham af syne

I mellemtiden var Josef og Maria dybt bekymrede og fortvivlede. Ved deres afrejse fra Jerusalem havde de tabt Jesus af syne, og de vidste ikke, at han var blevet tilbage i byen. Landet var dengang tæt befolket, og karavanerne fra Galilæa var meget store. Der herskede stor forvirring, da de forlod byen. Undervejs blev deres opmærksomhed optaget af det fornøjelige ved at rejse sammen med venner og bekendte, og de lagde ikke mærke til hans fravær, før aftenen var ved at falde på. Da de så standsede for at holde rast, savnede de deres barns hjælpende hånd. De havde ikke følt nogen ængstelse, fordi de mente, han var sammen med deres rejseselskab. Så ung som han var, havde de stolet ubetinget på ham og ventet, at han ville være parat til at hjælpe dem, når det var nødvendigt, og komme deres ønsker i forkøbet, som han altid plejede. Men nu blev de grebet af frygt. De ledte efter ham i hele rejseselskabet, men det var forgæves. De gyste ved tanken om, hvordan Herodes havde forsøgt at dræbe ham, da han var lille. Deres sind fyldtes af mørke forudanelser. De gjorde sig selv de bitreste bebrejdelser.JSL 47.1

De drog tilbage til Jerusalem og fortsatte deres eftersøgning. Da de næste dag blandede sig med mængden i templet, vakte en kendt stemme deres opmærksomhed. De kunne ikke tage fejl af den. Ingen anden stemme var som hans, så seriøs og alvorlig, og alligevel så klangfuld.JSL 47.2