Også hedningerne har del i Guds gave

Jesus længtes efter at afsløre de dybe mysterier i sandheden, som gennem menneskealdre havde været skjult, om at hedningerne skulle være jødernes medarvinger og “har medandel i forjættelsen i Kristus Jesus i kraft af” ^{1Ef 3,6} evangeliet. Disciplene var længe om at lære denne sandhed, og deres guddommelige lærer gav dem den ene lektion efter den anden. Ved at belønne officerens tro i Kapernaum og ved at prædike evangeliet for Sykars beboere havde han allerede givet dem beviser for, at han ikke delte jødernes intolerance. Men samaritanerne vidste noget om Gud, og officeren havde vist venlighed mod Israel. Nu bragte Jesus disciplene i forbindelse med en hedning, som efter deres mening ikke havde mere ret til gunstbevisning fra ham end andre af hendes folk. Han ville give dem et eksempel på, hvordan man burde behandle sådant et menneske. Disciplene syntes, at han uddelte sine nådegaver alt for gavmildt. Han ville vise dem, at hans kærlighed ikke var begrænset af race eller nation.JSL 288.4

Da Jesus sagde: “Jeg er ikke sendt til andre end til de fortabte får af Israels hus,” var det sandhed, han udtalte, og ved at hjælpe den kana'anæiske kvinde udførte han sit hverv. Denne kvinde var et af de fortabte får, som Israel burde have reddet. Det var den gerning, de var udvalgt til, den gerning de havde forsømt, som Kristus udførte.JSL 289.1

Denne handling gav disciplene en mere klar forståelse af den gerning, som ventede dem blandt hedningerne. De så et vidtstrakt arbejdsområde uden for deres land. De så mennesker belastet af sorger, som var ukendte for disse højere privilegerede. Blandt dem, som de var blevet oplært til at ringeagte, var der mennesker, som længtes efter hjælp fra den mægtige helbreder, og som hungrede efter det sandhedens lys, der var blevet givet så rigeligt til jøderne.JSL 289.2

Senere, da jøderne endnu mere hårdnakket vendte sig fra disciplene, fordi de erklærede Jesus for at være verdens Frelser, og da skillevæggen mellem jøder og hedninger blev nedbrudt ved Kristi død, havde dette eksempel og andre tilsvarende, som indikerede en forkyndelse af evangeliet uden begrænsning af skikke eller nationalitet, en stærk indflydelse på Kristi repræsentanter som vejledning i deres arbejde.JSL 289.3

Frelserens besøg i Fønikien og miraklet, han der udførte, havde et langt bredere perspektiv. Denne gerning udførtes ikke kun for den ramte kvindes skyld eller for disciplene og dem, som de arbejdede iblandt, men også “for at I skal tro, at Jesus er Kristus, Guds søn, og for at I, når I tror, skal have liv i hans navn.” ^{2Joh 20,31} De samme kræfter, som forhindrede mennesker i at nå Kristus for to tusind år siden, er virksomme i dag. Den ånd, som opbyggede skillevæggen mellem jøder og hedninger, er stadig aktiv. Stolthed og fordom har bygget stærke skillevægge mellem mennesker. Kristus og hans opgave er blevet udlagt forkert, og mange føler, at de praktisk talt er udelukket fra evangeliets tjeneste. Men de skal ikke føle, at de er lukket ude fra Kristus. Hverken mennesker eller Satan kan rejse skranker, som troen ikke kan trænge igennem.JSL 289.4

Den fønikiske kvinde kastede sig i tro mod de skranker, der havde tårnet sig op mellem jøder og hedninger. På trods af modløshed, uden hensyntagen til holdninger, som kunne have fået hende til at tvivle, stolede hun på Frelserens kærlighed. Det er således, Kristus ønsker, at vi skal stole på ham. Frelsens velsignelse gælder for hvert eneste menneske. Kun et menneskes eget valg kan hindre det i at få del i Kristi løfter ved evangeliet.JSL 289.5

Gud hader social rangordning. Den slags ignorer han totalt. I hans øjne er alle mennesker lige meget værd. “Af ét menneske har han skabt alle folk og ladet dem bosætte sig overalt på jorden og fastsat bestemte tider og grænser for, hvor de skal bo — for at de skulle søge Gud, om de kunne famle sig frem og finde ham, som dog ikke er langt borte fra en eneste af os.” ^{3ApG 17,26-27} Uden skelnen til alder, rang, nationalitet eller religiøse privilegier er alle indbudt til at komme til ham og leve. “Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri.” ^{4Gal 3,28} “‘Ingen, som tror på ham, skal blive til skamme.’ Der er ingen forskel.” ^{5Rom 10,11-12} “Rig og fattig kan mødes, Herren er begges skaber.” ^{6Ordsp 22,2} “Alle har den samme Herre, rig nok for alle, som påkalder ham, for ‘enhver, som påkalder Herrens navn, skal frelses.’” ^{7Rom 10,12-13}JSL 289.6