Jesus værdsatte praktisk arbejde

Jesus boede i et arbejderhjem, og trofast og med glæde tog han del i hjemmets byrder. Han havde været Himmelens hersker, og engle havde frydet sig over at opfylde hans befalinger; nu var han en villig tjener og en kærlig og lydig søn. Han lærte et håndværk, og arbejdede i tømrerværkstedet sammen med Josef. I almindeligt arbejdstøj gik han i den lille bys gader til og fra sit beskedne arbejde. Han benyttede ikke sin guddomsmagt til at mindske sine byrder eller lette sit arbejde.JSL 41.2

Mens Jesus arbejdede som barn og ung mand, udvikledes hans sind og legeme. Han brugte ikke sine legemlige kræfter hæmningsløst, men på en sådan måde, at han holdt dem sunde og kunne udrette det bedste arbejde i enhver henseende. Han ville ikke gøre noget mangelfuldt, heller ikke, når det angik behandlingen af værktøj. Hans perfekte arbejde afspejlede hans fuldkomne karakter. Ved sit eget eksempel lærte han os, at vi skal være flittige og udføre vort arbejde omhyggeligt og grundigt. Ungdomstidens oplæring af unge mennesker træner dem til at bære deres del af livets byrder, giver fysiske kræfter og virker udviklende på alle evner. Ethvert menneske bør have noget at gøre, som både kan være til gavn for den pågældende selv og til nytte for andre. Gud indstiftede arbejdet som en velsignelse, og kun den, der arbejder samvittighedsfuldt, finder livets sande værdi og glæde. Guds velbehag hviler med kærlig omhu over børn og unge, der med glæde påtager sig deres del af pligterne i hjemmet, og deler forældrenes byrder med dem. Sådanne børn bliver nyttige medlemmer af samfundet, når de forlader hjemmet.JSL 41.3

Under hele sit liv på jorden var Jesus en samvittighedsfuld og ihærdig arbejder. Han forventede meget; og gav sig derfor i kast med meget. Efter at han var begyndt på sin gerning, sagde han: “De gerninger, som han, der har sendt mig, vil have gjort, må vi gøre, så længe det er dag. Der kommer en nat, da ingen kan arbejde.” ^{5Joh 9,4} Jesus veg ikke tilbage for omsorg og ansvar, sådan som mange gør, der foregiver at følge ham. De er måske i besiddelse af mange værdifulde og elskværdige egenskaber, men de er slappe og til næsten ingen nytte, når de møder vanskeligheder eller skal overvinde hindringer. Den handlekraft og energi, den fasthed og styrke i karakteren, som åbenbarede sig i Kristus, skal vi prøve at leve op til ved at følge hans eksempel. Og således gælder den nåde, som han modtog, også for os.JSL 41.4

Så længe Jesus levede blandt menneskene, delte han skæbne med de fattige. Han kendte af erfaring deres bekymringer og vanskeligheder, og han kunne trøste og opmuntre alle ydmyge arbejdere. De, som har den sande opfattelse af hans livs lære, vil aldrig føle, at der skal trækkes et skel mellem klasserne, at de rige skal æres frem for de fattige.JSL 42.1