Et knust hjerte

Pilatus var lige så uvillig som de til at lade Jesu legeme blive på korset. Da de havde opnået hans samtykke, blev de to røveres ben knust for at fremskynde deres død; men da var Jesus allerede død. De rå soldater var blevet blødgjort af, hvad de havde hørt og set med hensyn til Kristus, og de afholdt sig fra at knuse hans lemmer. Således blev påskens lov opfyldt ved ofringen af Guds Lam: “De må ikke levne noget af det til om morgenen, og de må ikke knuse nogen af dets knogler. De skal holde påsken, ganske som det er forordnet.” ^{104 Mos 9,12}JSL 561.1

Præsterne og rådsherrerne blev forbløffede over at opdage, at Kristus var død. Døden på korset var en langvarig proces. Det var vanskeligt at afgøre, hvornår livet var ophørt. Det var ganske uhørt at være død efter seks timers korsfæstelse. Præsterne ønskede at være sikre på, at Jesus var død, og på opfordring af dem stak en soldat et spyd ind i Frelserens side. Fra det sår, der således fremkom, flød der to rigelige og tydeligt adskilte strømme, den ene af blod og den anden af vand. Dette lagde alle de tilstedeværende mærke til, og Johannes beretter meget udtrykkeligt om denne begivenhed. Han siger: “Men en af soldaterne stak ham i siden med et spyd, og der kom straks blod og vand ud. Den, der har set det, har vidnet om det, for at også I skal tro — og hans vidnesbyrd er sandt, og han ved, at han taler sandt. Dette skete, for at det skriftord skulle gå i opfyldelse: ‘Ingen af hans knogler må blive knust.’ Og atter et andet skriftord siger: ‘De skal se hen til ham, de har gennemboret.’” ^{11Joh 19,34-37}JSL 561.2

Efter opstandelsen satte præsterne og rådsherrerne et rygte i omløb om, at Kristus ikke var død på korset, men at han blot var besvimet og senere atter levede op. Et andet rygte hævdede, at det ikke var et virkeligt legeme af kød og ben, men noget der lignede et legeme, der blev lagt i graven. De romerske soldaters handlemåde modbeviste disse løgne. De knuste ikke hans knogler, fordi han allerede var død. For at tilfredsstille præsterne gennemborede de hans side. Hvis livet ikke allerede havde været udslukt, ville dette sår have medført øjeblikkelig død.JSL 561.3

Men det var ikke spydstikket, og det var ikke lidelsen på korset, som var årsag til Jesu død. Det råb, der lød “med høj røst” ^{12Matt 27,50; Luk 23,46} i dødsøjeblikket, og blodet og vandet, der flød fra hans side, fortalte at han døde af et knust hjerte. Hans hjerte var knust af åndelig kval. Han blev dræbt af verdens synd.JSL 561.4