Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents

Jesu liv

 - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Kapitel 26—I Kaper naum

    I perioderne mellem sine rejser hid og did opholdt Jesus sig i Kapernaum, og den blev kendt som hans “egen by.” 1Matt 9,1 Den lå ved bredden af Galilæa søen og i udkanten af eller måske ligefrem på den smukke Genezaret slette.JSL 171.1

    På grund af den dybtliggende sø får sletten, som omgiver dens bredder, sydens milde klima. Her voksede på Kristi tid palmetræer og oliventræer, her var der frugthaver og vingårde, grønne marker og en overdådighed af strålende blomster, og alt fik vand fra livlige vandløb, der brød frem fra klipperne. Byer og landsbyer var strøet ud over søens bredder og de nærliggende, lave bakker omkring den. Søen var fuld af fiskerbåde. Overalt rørte der sig et travlt, aktivt liv.JSL 171.2

    Selve Kapernaum var velegnet til at være midtpunktet for Frelserens gerning. Med sin beliggenhed på hovedvejen fra Damaskus til Jerusalem, Ægypten og Middelhavet havde den megen gennemrejsende trafik. Folk fra mange lande passerede gennem byen eller gjorde ophold for at hvile på rejserne frem og tilbage. Her kunne Jesus træffe mennesker fra alle lande og alle samfundslag, rige og mægtige såvel som fattige og ydmyge, og hans lære ville blive ført videre til andre lande og ind i mange hjem. Der ville komme gang i udforskning af profetierne, opmærksomheden ville blive rettet mod Frelseren, og hans mission ville blive kendt i hele verden.JSL 171.3

    På trods af det jødiske råds fjendtlige holdning over for Jesus afventede folket spændt udviklingen af hans gerning. Hele Himmelen var aktivt interesseret. Englene med at berede vejen for hans gerning og røre ved menneskers hjerter for at drage dem mod Frelseren.JSL 171.4

    I Kapernaum var embedsmandens søn, som Kristus havde helbredt, vidne om hans magt. Og den kongelige embedsmand og hele hans hus vidnede med glæde om deres tro. Da det rygtedes, at læreren selv var iblandt dem, kom hele byen på benene. Store skarer samledes om ham. På sabbatsdagen trængtes folk i synagogen, så mange måtte gå, ude af stand til at komme ind.JSL 171.5

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents