Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents

Jesu liv

 - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Jesu “legeme” og “blod”

    Folket havde over for Kristus omtalt den manna, som deres fædre spiste i ørkenen, som om tilvejebringelsen af denne mad var et større mirakel end det, Jesus havde udført. Men han viser dem, hvor ringe denne gave var i forhold til de velsignelser, han var kommet for at tildele dem. Mannaen kunne kun opretholde den jordiske tilværelse. Den hindrede ikke dødens komme eller sikrede udødelighed. Men brødet fra Himmelen ville give mennesket næring til evigt liv. Frelseren sagde: “Jeg er livets brød. Jeres fædre spiste manna i ørkenen, og de døde. Men det brød, som kommer ned fra himlen, gør, at den, der spiser af det, ikke dør. Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra himlen; den, der spiser af det brød, skal leve til evig tid.” Til dette eksempel føjer Kristus nu et andet. Kun ved at dø kunne han tildele mennesker livet, og i ordene, som følger, henviser han til sin død som midlet til frelse. Han siger: “Det brød, jeg vil give, er mit kød, som gives til liv for verden.”JSL 276.2

    Jøderne skulle netop til at fejre påsken i Jerusalem til minde om natten for Israels udfrielse, hvor dødens engel slog ned på de ægyptiske hjem. Gud ville, at de i påskelammet skulle se Guds Lam og ved hjælp af dette symbol tage imod ham, som gav sig selv for verdens liv. Men jøderne var nået til at anse symbolet for at være det altafgørende, mens de ikke var opmærksomme på dets betydning. De forstod ikke, at det var Herrens legeme. Den samme sandhed, som blev symboliseret ved påskens højtid, blev lært dem gennem Kristi ord. Men stadig forstod de det ikke.JSL 276.3

    Nu udbrød de skriftkloge vredt: “Hvordan kan han give os sit kød at spise?” De foregav at forstå hans ord på den samme bogstavelige måde som Nikodemus, da han spurgte: “Hvordan kan et menneske fødes, når det er gammelt?” 9Joh 3,4 Til en vis grad forstod de, hvad Jesus mente, men de var ikke villige til at erkende det. Ved at misfortolke hans ord håbede de at gøre folket forudindtaget imod ham.JSL 276.4

    Jesus gjorde ikke sin symbolske fremstilling mildere. Han gentog sandheden med endnu stærkere ord: “Sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis ikke I spiser Menneskesønnens kød og drikker hans blod, har I ikke liv i jer. Den, der spiser mit kød og drikker mit blod, har evigt liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag. For mit kød er sand mad, og mit blod er sand drik. Den, der spiser mit kød og drikker mit blod, bliver i mig, og jeg i ham.”JSL 276.5

    At spise Kristi kød og drikke hans blod vil sige at tage imod ham som en personlig Frelser i troen på, at han tilgiver alle vore synder, og at vi er fuldkomne i ham. Det er ved at betragte hans kærlighed, ved at dvæle i den, ved at indsuge den, at vi får del i hans natur. Hvad mad er for legemet, må Kristus være for sjælen. Mad kan ikke hjælpe os, hvis vi ikke spiser den, hvis den ikke bliver en del af os selv. På samme måde er Kristus ikke til nogen gavn for os, hvis vi ikke kender ham som vor personlige Frelser. En teoretisk viden nytter os ikke. Vi må næres af ham, modtage ham i vort hjerte, så hans liv bliver til vort liv. Hans kærlighed og hans nåde må optages i os.JSL 277.1

    Men selv disse billeder er ikke tilstrækkelige til at illustrere den troendes privilegium ved sit forhold til Kristus. Jesus sagde: “Ligesom den levende Fader har udsendt mig, og jeg lever i kraft af Faderen, sådan skal også den, der spiser mig, leve i kraft af mig.” Ligesom Guds Søn lever i kraft af Faderen, skal vi leve ved tro på Kristus. Så fuldt og helt var Kristus overgivet til Guds vilje, at Faderen alene kom til syne i hans liv. Skønt han blev fristet i alle ting ligesom vi, stod han over for verden uplettet af det onde, som omgav ham. Således skal vi også sejre, som Kristus sejrede.JSL 277.2

    Følger du Kristus? Så er alt, hvad der er skrevet om det åndelige liv, blevet skrevet for dig, og du kan opnå det ved at forene dig med Jesus. Er din iver ved at svigte? Er den første kærlighed blevet kold? Så tag igen imod den kærlighed, som Kristus tilbyder dig. Spis hans kød og drik hans blod, så vil du blive ét med Faderen og med Sønnen.JSL 277.3

    De vantro jøder nægtede at se andet end den mest bogstavelige betydning i Frelserens ord. Efter ritualloven var det dem forbudt at smage blod, og nu fortolkede de Kristi tale som gudsbespottelig og skændtes indbyrdes om den. Selv mange af disciplene sagde: “Det er hård tale; hvem kan holde ud at høre på det?”JSL 277.4

    Frelseren svarede dem: “Forarger det jer? Hvad så, hvis I ser Menneskesønnen stige derop, hvor han var før? Det er Ånden, som gør levende, kødet gør ingen gavn. De ord, jeg har talt til jer, er ånd og liv.”JSL 277.5

    Kristi liv, som giver liv til verden, er i hans ord. Det var ved sit ord, at Jesus helbredte sygdomme og uddrev dæmoner; ved sit ord gjorde han søen stille og oprejste de døde; og folket vidnede om, at hans ord havde magt. Han talte Guds ord, som han havde gjort det ved alle Det gamle Testamentes profeter og lærere. Hele Bibelen er en åbenbaring af Kristus, og Frelseren ønskede at holde troen hos dem, der fulgte ham, fast ved ordet. Når hans synlige tilstedeværelse skulle tilbagekaldes, måtte ordet være deres kraftkilde. De skulle ligesom Mesteren leve af “hvert ord, der udgår af Guds mund” 10Matt 4,4.JSL 277.6

    Som vort fysiske liv opretholdes ved føde, således opretholdes vort åndelige liv ved Guds ord. Og enhver skal modtage liv fra Guds ord til sig selv. Ligesom vi selv må spise for at få næring, må vi selv modtage ordet. Vi kan ikke bare opnå det ved hjælp af et andet menneskes tanker. Vi skal studere Bibelen omhyggeligt og bede Gud om Helligåndens hjælp til at forstå hans ord. Vi skal tage et vers ad gangen og koncentrere os om opgaven med at finde ud af den betydning, som Gud har lagt i dette vers. Vi skal fastholde tanken, indtil den bliver vor egen, så vi ved, hvad Herren vil sige os.JSL 278.1

    Med sine løfter og advarsler tænker Jesus på mig. Således elskede Gud verden, at han gav sin Søn, den enbårne, for at jeg ved tro på ham ikke skal fortabes, men have evigt liv. De oplevelser, der berettes om i Guds ord, skal blive mine oplevelser. Bøn og løfter, forskrifter og advarsler tilhører mig. “Jeg er korsfæstet med Kristus. Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig, og mit liv her på jorden lever jeg i troen på Guds søn, der elskede mig og gav sig selv hen for mig.” 11Gal 2,19.20 Når troen på denne måde tager imod sandheden og optager den i sig, bliver den en del af vort væsen og drivkraften i livet. Når Guds ord modtages i sjælen, former de tankerne og påvirker karakterens udvikling.JSL 278.2

    Ved fortsat at se på Jesus med troens øje vil vi blive styrket. Gud vil åbenbare de mest vidunderlige ting for sit sultne, tørstende folk. De vil opdage, at Kristus er en personlig Frelser. Når de næres ved hans ord, vil de se, at det er ånd og liv. Ordet tilintetgør den medfødte, jordiske natur og skaber et nyt liv i Kristus Jesus. Helligånden kommer til sjælen med trøst. Ved den forvandlende virkning fra Hans nåde genskabes Guds billede i den troende, og han bliver en ny skabning. Kærlighed afløser had, og hjertet får lighed med det guddommelige. Dette er, hvad det vil sige at leve “af hvert ord, der udgår af Guds mund”. Dette er at spise det brød, som kommer ned fra Himmelen.JSL 278.3

    Kristus havde talt om en hellig, evig sandhed i forbindelse med relationen mellem ham selv og dem, som fulgte ham. Han kendte karakteren hos dem, som hævdede at være hans disciple, og hans ord satte deres tro på prøve. Han erklærede, at de skulle tro på og handle efter hans lære. Alle, som tog imod ham, ville få del i hans natur og blive forvandlet til at få hans karakter. Dette indebar, at de opgav deres største ambitioner Det krævede, at de fuldt og helt overgav sig til Jesus. De var kaldet til at blive selvopofrende, ydmyge og sagtmodige. De måtte vandre ad den snævre vej, hvor manden fra Golgata havde vandret før dem, hvis de ville have del i livets gave og Himmelens herlighed.JSL 278.4

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents