Forræderen

Men Judas var endnu ikke fuldstændig forhærdet. Selv efter at han to gange havde forpligtet sig til at forråde Frelseren, var der mulighed for at angre. Ved påskemåltidet beviste Jesus sin guddommelighed ved at afsløre forræderens hensigter. Han inkluderede kærligt Judas i sin tjenergerning over for disciplene. Men denne sidste appel i kærlighed forblev upåagtet. Derefter var Judas’ sag afgjort, og de fødder, som Jesus havde vasket, gik bort for at udrette forræderens gerning.JSL 522.4

Judas ræsonnerede, at hvis det var bestemt, at Jesus skulle korsfæstes, så ville det komme til at ske i alle tilfælde. Hans egen medvirken ved at forråde Frelseren ville ikke komme til at ændre noget. Hvis Jesus ikke skulle dø, ville det blot tvinge ham til at befri sig selv. I alle tilfælde ville Judas opnå noget ved sit forræderi. Han regnede med, at han havde gjort en god forretning ved at forråde sin Herre.JSL 523.1

Judas troede imidlertid ikke, at Kristus ville lade sig tage til fange. Hans hensigt med at forråde ham var at give ham en lærestreg. Det var hans mening at medvirke til, at Frelseren efterfølgende ville tage sig i agt og behandle ham med passende respekt. Men Judas vidste ikke, at han udleverede Frelseren til døden. Hvor ofte var det ikke sket, når Kristus fortalte i lignelser, at de skriftkloge og farisæerne havde ladet sig rive med af hans rammende billedsprog. Hvor ofte havde de ikke afsagt dommen over sig selv! Når sandheden var gået op for dem, var de mange gange blevet rasende og havde taget sten op for at kaste dem efter ham; men gang på gang var han sluppet fra dem. Siden han havde undgået så mange fælder, mente Judas ikke, at Jesus ville tillade, at man greb ham.JSL 523.2

Judas besluttede at lade det komme an på en prøve. Hvis Jesus virkelig var Messias, ville folket, som han havde gjort så meget for, flokkes om ham og udråbe ham til konge. Dette ville for altid berolige mange sind, som nu var usikre. Judas ville få æren for at have placeret kongen på Davids trone, og denne handling ville sikre ham den øverste plads ved Kristi side i det nye rige.JSL 523.3

Den falske discipel medvirkede til at forråde Jesus. Da han i haven sagde til flokkens ledere: “Det er ham, som jeg kysser; grib ham,” ^{4Matt 26,48} troede han fuldt og fast på, at Kristus ville slippe fra dem. Hvis de så bebrejdede ham noget, kunne han sige: Sagde jeg ikke, at I skulle gribe ham?JSL 523.4