En herlig fremtid

Ved sit liv og sin død har Kristus endog opnået mere end genrejsning fra den ødelæggelse, der var sket ved synden. Det var Satans hensigt at frembringe en evig adskillelse mellem Gud og mennesker; men i Kristus bliver vi mere nært forenede med Gud, end hvis vi aldrig var faldet. Ved at påtage sig vor skikkelse har Frelseren knyttet sig til menneskeheden med et bånd, der aldrig kan brydes. Til evig tid er han forbundet med os. “For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn.”15 Han gav ham ikke blot for at bære vore synder og for at dø som et offer i vort sted; han gav ham til den faldne menneskeslægt. For at sikre os sin uforanderlige vilje til fred, lod Gud sin enbårne Søn blive til en af menneskeslægten, og beholde sin menneskelige natur for evigt. Dette er pantet på, at Gud vil opfylde, hvad han har lovet.JSL 12.3

“For et barn er født os, en søn er givet os, og herredømmet skal ligge på hans skuldre.” ^{36Mark 14,62} Gud har så at sige adopteret menneskenaturen i sin Søns skikkelse og har ført denne ind i de højeste Himle. Det er “Menneskesønnen,” ^{37Hebr 7,26} som deler universets trone med Gud. Det er “Menneskesønnen,” hvis navn kaldes: “Underfuld Rådgiver, Vældig Gud, Evigheds Fader, Freds Fyrste.” ^{35Es 9,5}JSL 12.4

Denne JEG ER, er forbindelsesleddet mellem Gud og menneskeheden; hans hånd rører dem begge. Han, som er “hellig, uskyldig, ren, og skilt ud fra syndere,” ^{38Hebr 2,11} “skammer sig ikke ved at kalde … os brødre.” ^{39Zak 9,16-17} I Kristus er den jordiske familie og den himmelske familie forenede. Den herliggjorte Kristus er vor bror. Himmelen er gemt i menneskeheden, og menneskeheden er taget i favn af den evige kærlighed.JSL 13.1

Gud siger om sit folk: “De er funklende juveler i hans land. Hvor er det godt og skønt.” ^{40Ef 2,7} Ophøjelsen af de frelste vil være et evigt vidnesbyrd om Guds barmhjertighed. I de kommende tidsaldre vil han “vise sin overstrømmende rige nåde og sin godhed mod os i Kristus Jesus,” ^{41Ef 3,10-11} “så at Guds visdom i al sin mangfoldighed … kan blive gjort kendt for myndigheder og magter i himmelrummet efter hans beslutning fra evige tider, som han gennemførte ved Kristus Jesus, vor Herre.”41JSL 13.2

Ved hjælp af Kristi frelsende gerning er Guds herredømme retfærdiggjort. Man er kommet til at kende den Almægtige som kærlighedens Gud. Satans anklager er blevet modbevist, og hans sande karakter er blevet afsløret. Der vil aldrig mere kunne ske oprør. Synden kan aldrig mere trænge ind i universet. Til evige tider er alle sikrede mod frafald. Ved kærlighedens selvopofrelse er jordens og Himmelens beboere blevet knyttet til deres Skaber med enhedens uløselige bånd.JSL 13.3

Frelsergerningen vil være fuldstændig. Der, hvor der var overflod af synd, findes der endnu større overflod af Guds nåde. Selve jorden, netop det område, som Satan gør fordring på som sit eget, skal ikke blot frikøbes, men ophøjes. Vor lille verden, som under syndens forbandelse er den eneste mørke plet i hans strålende skaberværk, skal blive æret frem for alle andre verdener i Guds univers. Her, hvor Guds Søn iklædte sig menneskeskikkelse, her, hvor herlighedens Konge levede, led og døde — her skal Guds bolig være hos menneskene, når han gør alting nyt. “Han vil bo hos dem, og de skal være hans folk, og Gud vil selv være hos dem.” ^{42Åb 21,3} Da skal de forløste vandre i Herrens lys og prise ham for hans uudsigelige gave: Immanuel: “Gud med os!”1JSL 13.4