Zakæus’ omvendelse

Dengang den rige, unge rådsherre havde vendt sig bort fra Jesus, havde disciplene undret sig over, at deres Mester sagde: “Hvor er det vanskeligt for dem, der ejer meget, at komme ind i Guds rige.” ^{2Mark 10,23} De havde sagt til hinanden:JSL 398.1

“Hvem kan så blive frelst?” ^{3Mark 10,26} Nu så de en stadfæstelse af Kristi ord: “Det, som er umuligt for mennesker, er muligt for Gud.” ^{4Luk 18,27} De så, hvordan en rig mand ved Guds nåde kunne komme ind i riget.JSL 398.2

Før Zakæus havde set Kristi ansigt, var han begyndt på det arbejde, der beviste, at han i sandhed angrede. Han havde bekendt sin synd, før nogen havde beskyldt ham for den. Han havde givet efter for Helligåndens overbevisende kraft og var begyndt at leve efter læren i de ord, der blev skrevet for det gamle Israel såvel som for os. Herren havde for længe siden sagt: “Når det går dårligt for din landsmand, og han ikke kan klare sig, skal du understøtte ham, som var han fremmed eller tilflytter, så han kan opretholde livet hos dig; du må ikke tage rente eller åger af ham. Du skal frygte din Gud, så din landsmand kan opretholde livet hos dig. Du må ikke låne ham penge mod rente og ikke yde ham føde mod åger.” ^{53 Mos 25,35-37} “Landsmænd må ikke udnytte hinanden. Du skal frygte din Gud.” ^{63 Mos 25,17} Disse ord var blevet udtalt af Kristus selv, da han var indhyllet i skystøtten, og Zakæus’ allerførste respons på Kristi kærlighed var at vise barmhjertighed mod de fattige og lidende.JSL 398.3

Der eksisterede blandt tolderne en alliance, så de kunne undertrykke folket og støtte hinanden i deres ulovlige handlemåder. Ved deres pengeafpresning udførte de blot, hvad der næsten var blevet almindelig praksis. Selv præsterne og de skriftkloge, der foragtede dem, gjorde sig skyldige i at berige sig på uhæderlig vis under dække af deres hellige kald. Men så snart Zakæus havde givet efter for Helligåndens påvirkning, afstod han fra enhver handlemåde, der var i strid med hæderlighed.JSL 398.4

En omvendelse er ikke ægte, hvis den ikke medfører en forbedring. Kristi retfærdighed er ikke en kappe til dækning af synder, man ikke har bekendt og afstået fra. Den er et livsprincip, der forvandler karakteren og behersker ens livsførelse. Hellighed vil sige helt at leve for Gud. Det betyder en fuldkommen overgivelse af hjertet og livet til de himmelske principper.JSL 398.5

I forretningslivet skal en kristen afspejle Herrens holdning, således at det fremgår, at han handler efter Guds principper. “Helliget Herren” ^{75 Mos 14,2} burde der stå i alle forretningspapirer. De, der bekender sig som Kristi disciple, men som handler uhæderligt, bærer falsk vidnesbyrd om en hellig, retfærdig og barmhjertig Guds karakter. Ethvert omvendt menneske vil som Zakæus give udtryk for sin kristne holdning ved at opgive den uhæderlighed, der har præget hans liv. Ligesom toldembedsmanden vil han bevise sin oprigtighed ved at give erstatning. Herren siger, at hvis den gudløse “giver tilbage, hvad han tog i pant, erstatter, hvad han røvede, og følger livets love uden at øve uret,” så skal “ingen af de synder, han har begået… huskes …, han skal bevare livet” ^{8 Ez 33,15-16}.JSL 398.6

Hvis vi har voldt andre skade ved uhæderlig forretningspraksis, hvis vi har narret eller bedraget nogen, selv om det måske er inden for lovens grænser, så bør vi bekende vor fejl og genoprette den, så vidt det står i vor magt. Det vil være rigtigt af os ikke blot at give det tilbage, som vi har taget, men også det, som det ville være blevet forøget til, hvis det havde været benyttet rigtigt og klogt i den tid, hvor det har været i vor besiddelse.JSL 399.1

Frelseren sagde til Zakæus: “I dag er der kommet frelse til dette hus.” Ikke blot var Zakæus selv blevet velsignet, men hele hans husstand var blevet det sammen med ham. Kristus gik til hans hjem for at undervise ham om sandheden og for at belære dem, der boede hos ham, om det, der hører Guds rige til. De havde været udelukket fra synagogen på grund af de skriftkloges og andres ringeagt; men nu var de som den mest begunstigede husstand i hele Jeriko samlet i deres eget hjem om den guddommelige lærer for selv at høre livets ord.JSL 399.2

Det er når Kristus modtages som en personlig Frelser, at frelsen kommer til mennesket. Zakæus havde taget imod Jesus, ikke blot som en tilfældig gæst i sit hjem, men som den Eneste, der kunne fylde hans sjæl. De skriftkloge og farisæerne beskyldte ham for at være en synder. De gav ondt af sig, fordi Kristus var hans gæst, men Herren anerkendte ham som en Abrahams søn. For “det er dem, som har troen, der er Abrahams sønner.” ^{9Gal 3,7}JSL 399.3