Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents

Jesu liv

 - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Jesus tilbyder levende vand

    Dag efter dag belærte han folket, indtil “festens sidste og største dag.” Om morgenen denne dag var folket blevet træt af de mange festligheder. Pludselig hævede Jesus sin stemme og råbte, så det gav genlyd i tempelgårdene:JSL 326.4

    “Den, der tørster, skal komme til mig og drikke. Den, der tror på mig, skal det gå, som Skriften siger: ‘Fra hans indre skal der rinde strømme af levende vand.’” Folkets tilstand gjorde denne henvendelse meget virkningsfuld. De havde været optaget af et fortsat skue af pragt og festivitas, deres øjne havde været blændet af lys og farver, og deres ører var blevet frydet med den rigeste musik; men i hele denne række af ceremonier havde der ikke været noget, der kunne stille sjælens længsel, intet, der kunne slukke sjælens tørst efter det, som ikke forgår. Jesus indbød dem til at komme og drikke af livets kilde, af den, som i dem ville blive en kilde, der sprang til evigt liv.JSL 326.5

    Præsten havde samme morgen udført den ceremoni, der skulle minde om, hvordan der i ørkenen var blevet slået på klippen. Denne klippe var et symbol på Ham, som ved sin død ville få frelsens levende vand til at strømme ud til alle dem, der tørstede. Kristi ord var livets vand. Her, i overværelse af de forsamlede skarer, udleverede han sig selv til at blive slået, for at livets vand kunne komme til at strømme ud til verden. Satan mente, at han ved at slå Kristus kunne tilintetgøre livets Konge, men fra klippen, der blev slået, strømmede der levende vand. Da Jesus talte således til folket, dirrede deres hjerter af en forunderlig ærefrygt, og mange var rede til som kvinden fra Samaria at udbryde: “Giv mig det vand, så jeg ikke skal tørste.” 5Joh 4,15JSL 326.6

    Jesus kendte sjælens længsel. Pragt, rigdom og ære kan ikke tilfredsstille hjertet. “Den, der tørster, skal komme til mig.” De rige og de fattige, de høje og de lave, alle er lige velkomne. Han lover at lette byrden fra det tyngede sind, at trøste de sørgende og give håb til de modløse. Mange af dem, der hørte Jesus, sørgede over skuffede forhåbninger. Mange nærede en hemmelig sorg. Mange søgte at tilfredsstille deres rastløse længsler med denne verdens goder eller menneskers bifald; men når alt var opnået, opdagede de, at de trods al deres møje kun var nået til en utæt brønd, som ikke kunne hjælpe dem med at slukke deres tørst. Midt i glansen fra de muntre scener stod de, utilfredsstillede og bedrøvede. Det pludselige råb: “Den, der tørster,” vækkede dem af deres sørgmodige grublerier, og da de lyttede til ordene, der fulgte, tændtes et nyt håb i deres sind. Helligånden præsenterede symbolet foran dem, indtil de deri så tilbudet om frelsens uvurderlige gave.JSL 327.1

    Kristi råb til den tørstende sjæl lyder stadig i verden, og det taler til os med endnu større kraft end til dem, der hørte det i templet på løvhyttefestens sidste dag. Dette kildespring er åbent for alle. De som er trætte og udmattede, får tilbudt det evige livs forfriskende vand. Jesus råber stadig: “Den, der tørster, skal komme til mig og drikke.” “Den, der drikker af det vand, jeg vil give ham, skal aldrig i evighed tørste. Det vand, jeg vil give ham, skal i ham blive en kilde, som vælder med vand til evigt liv.” 7Joh 4,14JSL 327.2

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents