Jonas tegnet
“I hyklere”, sagde Jesus, “himlens udseende forstår I at tyde,” — de kunne forudsige vejret ved at betragte himmelen — “men tidernes tegn kan I ikke tyde.” Kristi egne ord sagt med Helligåndens kraft, der overbeviste dem om synd, var det tegn, som Gud havde givet til deres frelse. Og der var blevet givet direkte tegn fra Himmelen for at bevidne Kristi mission. Englenes sang for hyrderne, stjernen, som ledte de vise mænd, duen og stemmen fra Himmelen ved hans dåb var alt sammen vidnesbyrd om ham.JSL 292.4
“Så sukkede han dybt i sin ånd og sagde: ‘Hvorfor kræver denne slægt et tegn’?” “Den skal ikke få andet tegn end Jonastegnet.” Jonas var tre dage og tre nætter i havdyrets bug, og Kristus skulle være lige så længe “i jordens skød.” Og ligesom Jonas’ prædiken for ninevitterne var et tegn, sådan var Kristi prædiken et tegn for hans slægtled. Men hvor var der stor forskel på, hvordan de modtog ordet! Indbyggerne i den store, hedenske by skælvede, da de hørte de advarende ord fra Gud. Konger og stormænd ydmygede sig, høj og lav råbte sammen til Himmelens Gud, og han skænkede dem barmhjertighed. “Mænd fra Nineve skal opstå ved dommen sammen med denne slægt,” havde Kristus sagt, “og fordømme den, for de omvendte sig ved Jonas’ prædiken, og se, her er mere end Jonas.” JSL 292.5
Hvert mirakel, som Kristus udførte, var et tegn på hans guddommelighed. Han gjorde netop de gerninger, der var blevet forudsagt om Messias, men for farisæerne var disse gerninger direkte anstødelige. Jødefolkets ledere betragtede menneskelige lidelser med hjerteløs ligegyldighed. I mange tilfælde havde deres egoisme og tyranni været skyld i de lidelser, som Kristus lindrede. Derfor opfattede de hans mirakler som en bebrejdelse mod sig.JSL 293.1
Det, som fik jøderne til at forkaste Frelserens gerning, var det største bevis på hans guddommelighed. Det mest betydningsfulde ved hans mirakler er den kendsgerning, at de var til velsignelse for menneskeheden. Det største bevis på, at han kom fra Gud, er, at han åbenbarede Guds karakter. Han gjorde Guds gerninger og talte Guds ord. Et sådant liv er det største af alle mirakler. Når sandhedens budskab præsenteres i vore dage, er der mange, der ligesom jøderne råber: Giv os et tegn! Vis os et mirakel! Jesus udførte ingen mirakler på farisæernes opfordring. Han udførte intet mirakel i ørkenen som svar på Satans fristelser. Han giver os ikke magt til at retfærdiggøre os selv eller til at tilfredsstille krav fra vantro og hovmod. Men evangeliet er ikke uden tegn på sin guddommelige oprindelse. Er det ikke et mirakel, at vi kan frigøre os fra Satans trældom? Fjendskab mod Satan er ikke naturligt for menneskehjertet; det er indpodet ved Guds nåde. Når et menneske, som har været behersket af en genstridig, lunefuld vilje, bliver frigjort og helhjertet overgiver sig til Guds himmelske kræfter, så er der sket et mirakel. Det samme er tilfældet, når et menneske, der har svævet i store vildfarelser, kommer til at forstå sandhedens moral. Hver eneste gang en sjæl bliver omvendt og lærer at elske Gud og holde hans bud, opfyldes Guds løfte: “Jeg giver jer et nyt hjerte og en ny ånd i jeres indre.” Forandringen i menneskehjerter, forvandlingen af menneskers karakter er et mirakel, som åbenbarer en evig Frelser, der arbejder for at redde sjæle. Et liv, som er i overensstemmelse med Kristus, er et stort mirakel. Ved forkyndelsen af Guds ord er tegnet, som skal vise sig nu og altid, tilstedeværelsen af Helligånden, som gør ordet til en genfødende kraft for dem, der hører. Dette er Guds vidnesbyrd over for verden om hans Søns guddommelige mission.JSL 293.2
De, der ønskede et tegn fra Jesus, havde i den grad forhærdet deres hjerter i vantro, at de ikke opdagede ligheden med Gud i hans karakter. De ville ikke se, at hans gerning var en opfyldelse af Skrifterne. I lignelsen om den rige mand og Lazarus sagde Jesus til farisæerne: “Hvis de ikke hører Mores og profeterne, vil de heller ikke lade sig overbevise, selv om en står op fra de døde.” Intet tegn, der kunne gives i Himmelen eller på jorden, ville kunne gavne dem.JSL 293.3